For min skyld må Europa bestå af mere end 100 nationale enheder. Hvorfor ikke et Tyskland, der som før 1871 bestod af 38 forskellige stater som Bayern, Thüringen og Sachsen? Hvorfor ikke et Italien før 1859, hvor nordlige områder som Lombardiet, Venedig og Toscana var selvstændige enheder? Hvorfor egentlig ikke også et Frankrig opdelt i et Bretagne, et Provence og et Orleans? Kun fantasien og ikke mindst historien sætter grænser.
Det ville give et langt fredeligere Europa, hvor enhver europæisk stamme, ethvert folk, havde sit eget territorium. Gode naboer, javist, men på den anden side af grænsen.
Den spanske regering har i dag udsendt en arrestordre med krav om at få udleveret samtlige ministre i den catalonske regering, herunder Carles Puigdemont, selvstyrepræsidenten i Catalonien indtil for kort tid siden.
Øh, man må gerne være uenig med mig i, at Europa glimrende kunne bruge en 120-130 selvstændige enheder, alene holdt sammen af en fælles forsvarspolitik. Intet land er som bekendt blevet rigt alene ved sin befolkningsstørrelse. Men man kan da ikke være uenig i, at den spanske regering for himlens skyld ikke må vække spøgelser til live, der bringer mindelser frem om fortidens diktatur i Spanien.
At ville stille politikere, der ønsker selvstændighed fra et land i Europa, for retten, forekommer mig at være omtrent så ueuropæisk, som det næsten er muligt at opdrive. Det er europæere, der fik den fremragende idé at foreslå folkenes selvbestemmelsesret. At det var den amerikanske præsident Woodrow Wilson, der gjorde det, er i sammenhængen ligegyldigt. For det første var Wilson, præsident 1913-1921, af europæisk afstamning, og for det andet var ideen bare skide god – undskyld mit sprog – fordi den kunne løse europæernes evige stridigheder.
Retten til selvbestemmelse for et folk er den fornemste ret, der kan gives. Mange gode ting følger af denne ret. Ikke mindst giver den mulighed for, at de interne skænderier mindskes, fordi det i det mindste er det samme folk, der skændes. En uoverensstemmelse i en familie er som regel lettere at løse end en nabokrig eller en anden type strid mellem mere forskellige individer.
Den spanske regerings beslutning om at få fængslet og formentlig retsforfulgt fortalerne for Cataloniens uafhængighed vil vise sig at være fatal. Det er det gamle, brutale magteuropa, der taler her, ikke det moderne Europa, der gør klar til måske 100 selvstændige, europæiske enheder.
Længe leve det frie Europa. Længe leve mangfoldighedens Europa.
