Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Grænser i Afrika, grænseløshed i Europa

EU's bestikkelse af nordafrikanske regimer, militser og klaner er ansvarsløs og fej. Vi skal selv bevogte vore grænser mod syd, om nødvendigt med NATO's hjælp i Middelhavet.

Vi har råbt og skreget på, at EU skulle gøre noget for at standse den omfattende og historisk hastige folkevandring fra Mellemøsten og Nordafrika til Europa. Nu lader det til, at der sker noget. Men før du glæder dig for tidligt, så læg mærke til, hvad der sker.

For der sker nemlig det, som ofte er tilfældet i international politik, at ansvaret fordufter, og andre betales for eller bestikkes til at gøre, hvad vi selv burde gøre. Med militær magt.

For to år siden – efter det kaotiske 2015 – vedtog EU at udstyre en såkaldt Afrikafond med 15 mia. kr. – primært fra EU-Kommissionen – og forære gysserne til en række nordafrikanske regimer og militser, bl.a. i Egypten og Libyen, med henblik på at bremse tilstrømningen til EU fra disse fejlslagne stater. Den dag i dag modtager en tidligere militsleder i Sudan en formue for at bevogte landets ydre grænser, så længe han lyster. Militsen er berygtet: For 10-12 år siden stod den bag den etniske udrensning i Dafur, hvor op mod 300.000 mennesker blev dræbt og mange flere drevet på flugt.

Disse regimer og militser er fleksible og styret af udbud og efterspørgsel: Den ene dag eksporterer de migranter. Den næste dag tilbageholder de dem i lejre. Der er penge i begge dele. Menneskesmugler eller lejrkommandant. Same, same, but different.

Bevæbnede slyngler står ved slusen og har for længst opdaget fidusen: De vesteuropæiske regeringer, og da slet ikke EU, ønsker ikke selv at gøre noget for at standse folkevandringen mod nord. De vil allerhøjst betaler andre for at mindske den. Det er de fejlslagne staters de facto ledere, der kan skrue op eller ned for menneskestrømmen alt efter behov. Deres behov.

Symptomatisk nok indrømmer udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) over for Politiken, at hun ikke aner, hvordan eller hvorfor politikken virker, og hvorvidt det midlertidige fald i migranter er permanent. Det sidste skal hun nok ikke regne med.

Sidste år fik mere end 700.000 personer bevilget asyl i EU-landene, hvilket er ny europarekord. De fleste i Tyskland og Sverige, især syrere, irakere og afghanere. Efter regler om familiesammenføring vil deres antal formentlig blive to- eller tredoblet i løbet af nogle år. Læg hertil de illegale migranter, som myndighederne ikke har tal på. Indvandringen er allerede stukket af.

Nå, tilbage til EU.

Med Afrikafondens vedtagelse lovede EU samtidig at indgå en række særaftaler med Nigeria, Niger, Mali, Senegal og Etiopien. Efter sigende kan Unionen med hold i disse aftaler hjemsende uønskede migranter. Hvor mange – eller få – det indtil videre er sket for, står imidlertid hen i det uvisse. Mit gæt er, at det er snak og symbolpolitik.

Vor egen erfaring med udvisning af uidentificerede flyvende objekter er, at den stedse mere dynamiske og udvidede fortolkning af den europæiske menneskerettighedskonvention medfører, at de enkelte lande ikke længere er herre over udvisning af kriminelle udlændinge, adgangen til familiesammenføring, størrelsen af sociale ydelser til nyankomne, håndteringen af afviste asylansøgere mm. Det er alt sammen underlagt »internationale konventioner«, der blokerer for politisk realisme.

Det korte af det lange er, at EU kun anerkender grænser udenfor Europa. Europa er derimod grænseløs, både udadtil og indadtil, og det er her, svigtet ligger begravet. Reelt har EU afskaffet kontinentets territorialgrænser og prøver nu at lappe lidt på miseren til trods for, at territoriets grænser og ansvarets grænser hænger sammen.

Men i EU er grænser noget, andre må tage sig af, tilmed autonome militser. Selv at tage ansvar for grænsedragningen, det er vi for fine til.

Så kan vi måske – måske ikke – købe os til lidt tid og fred med en stribe benhårde militser i Nordafrika, men reelt tør vesteuropæerne endnu ikke forsvare sig selv mod den menneskestrøm, der er på vej mod Europas kyster i de kommende år og årtier. Det eneste, vi har tilbage, er pengenes magt, indtil vi heller ikke har den mere.

Som sognepræst Jesper Langballe påpegede allerede for 25 år siden (genoptrykt i dette imponerende eftermæle), da EU begyndte at opføre sig som et imperium, er fædrelandet ikke hvor som helst, hvor der er godt, men knyttet til et sted, et givent sted, dvs. netop det modsatte af en utopi, der er græsk og betyder et ikke-sted.

I tråd hermed skal vi, som den udmærkede præst betonede, udvise barmhjertighed overfor flygtninge og fremmede »i det omfang, det ikke virker opløsende på vores eget rige og borgernes tarv«. Der skal være en fysisk og kontant grænse.

I essayet citerede Langballe den danske embedsmand Eiler Hagerup fra 1700-tallet for disse kloge ord: »Skal man elske sit fædreneland, så må de som er indfødte ikke selv blive fremmede deri.«

Hagerups ord er mere aktuelle i dag end dengang. EU's bestikkelse af nordafrikanske regimer, militser og klaner er ansvarsløs og fej. Vi skal selv bevogte vore grænser mod syd, om nødvendigt med magt og for min skyld gerne med NATO's hjælp i Middelhavet.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
25.05.20, 16:10
Den sande panik kender man først, når den viser sig i praksis. Læs mere
Af Jens Kindberg
25.05.20, 14:15
Anders Storgaard og jeg har skrevet denne blog som modsvar til Morten Uhrskov. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
24.05.20, 19:55
Nominelt konservative har overtaget venstrefløjens måde at tænke på, når det drejer sig om etnicitet og dermed også kultur. Læs mere
Af Mikael Jalving
24.05.20, 10:00
EU’s nye eurofond trækker på en planøkonomisk føderalisme, vi kender fra en helt anden union. Læs mere
Af Louis Jacobsen
23.05.20, 17:57
Når vi kigger med forfærdelse på det coronalukkede tyske slagteri Westfleisch, skal vi huske på, at historien lige så godt kunne udspille sig herhjemme. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
22.05.20, 15:08
Ikke Generation Identitær, som injurieres af formanden for Konservativ Ungdom. Læs mere
Af Jens Kindberg
22.05.20, 14:42
Jeg savner helt Poul Nyrup. Ham ville jeg gerne byde på en rugbrødsmad fra Lagkagehuset, og jeg tror også, han ville spise den. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
22.05.20, 12:30
Danmark er i fuld gang med at åbne igen, og økonomiske hensyn tæller lige nu mere end menneskeliv. De svageste står uden rettigheder. Læs mere
Af Nauja Lynge
22.05.20, 11:49
Det er lettere for grønlændere at modtage amerikansk U-landshjælp, end det er for amerikanske indianere med coronavirus. Læs mere