Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Grænser i Afrika, grænseløshed i Europa

EU's bestikkelse af nordafrikanske regimer, militser og klaner er ansvarsløs og fej. Vi skal selv bevogte vore grænser mod syd, om nødvendigt med NATO's hjælp i Middelhavet.

Vi har råbt og skreget på, at EU skulle gøre noget for at standse den omfattende og historisk hastige folkevandring fra Mellemøsten og Nordafrika til Europa. Nu lader det til, at der sker noget. Men før du glæder dig for tidligt, så læg mærke til, hvad der sker.

For der sker nemlig det, som ofte er tilfældet i international politik, at ansvaret fordufter, og andre betales for eller bestikkes til at gøre, hvad vi selv burde gøre. Med militær magt.

For to år siden – efter det kaotiske 2015 – vedtog EU at udstyre en såkaldt Afrikafond med 15 mia. kr. – primært fra EU-Kommissionen – og forære gysserne til en række nordafrikanske regimer og militser, bl.a. i Egypten og Libyen, med henblik på at bremse tilstrømningen til EU fra disse fejlslagne stater. Den dag i dag modtager en tidligere militsleder i Sudan en formue for at bevogte landets ydre grænser, så længe han lyster. Militsen er berygtet: For 10-12 år siden stod den bag den etniske udrensning i Dafur, hvor op mod 300.000 mennesker blev dræbt og mange flere drevet på flugt.

Disse regimer og militser er fleksible og styret af udbud og efterspørgsel: Den ene dag eksporterer de migranter. Den næste dag tilbageholder de dem i lejre. Der er penge i begge dele. Menneskesmugler eller lejrkommandant. Same, same, but different.

Bevæbnede slyngler står ved slusen og har for længst opdaget fidusen: De vesteuropæiske regeringer, og da slet ikke EU, ønsker ikke selv at gøre noget for at standse folkevandringen mod nord. De vil allerhøjst betaler andre for at mindske den. Det er de fejlslagne staters de facto ledere, der kan skrue op eller ned for menneskestrømmen alt efter behov. Deres behov.

Symptomatisk nok indrømmer udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) over for Politiken, at hun ikke aner, hvordan eller hvorfor politikken virker, og hvorvidt det midlertidige fald i migranter er permanent. Det sidste skal hun nok ikke regne med.

Sidste år fik mere end 700.000 personer bevilget asyl i EU-landene, hvilket er ny europarekord. De fleste i Tyskland og Sverige, især syrere, irakere og afghanere. Efter regler om familiesammenføring vil deres antal formentlig blive to- eller tredoblet i løbet af nogle år. Læg hertil de illegale migranter, som myndighederne ikke har tal på. Indvandringen er allerede stukket af.

Nå, tilbage til EU.

Med Afrikafondens vedtagelse lovede EU samtidig at indgå en række særaftaler med Nigeria, Niger, Mali, Senegal og Etiopien. Efter sigende kan Unionen med hold i disse aftaler hjemsende uønskede migranter. Hvor mange – eller få – det indtil videre er sket for, står imidlertid hen i det uvisse. Mit gæt er, at det er snak og symbolpolitik.

Vor egen erfaring med udvisning af uidentificerede flyvende objekter er, at den stedse mere dynamiske og udvidede fortolkning af den europæiske menneskerettighedskonvention medfører, at de enkelte lande ikke længere er herre over udvisning af kriminelle udlændinge, adgangen til familiesammenføring, størrelsen af sociale ydelser til nyankomne, håndteringen af afviste asylansøgere mm. Det er alt sammen underlagt »internationale konventioner«, der blokerer for politisk realisme.

Det korte af det lange er, at EU kun anerkender grænser udenfor Europa. Europa er derimod grænseløs, både udadtil og indadtil, og det er her, svigtet ligger begravet. Reelt har EU afskaffet kontinentets territorialgrænser og prøver nu at lappe lidt på miseren til trods for, at territoriets grænser og ansvarets grænser hænger sammen.

Men i EU er grænser noget, andre må tage sig af, tilmed autonome militser. Selv at tage ansvar for grænsedragningen, det er vi for fine til.

Så kan vi måske – måske ikke – købe os til lidt tid og fred med en stribe benhårde militser i Nordafrika, men reelt tør vesteuropæerne endnu ikke forsvare sig selv mod den menneskestrøm, der er på vej mod Europas kyster i de kommende år og årtier. Det eneste, vi har tilbage, er pengenes magt, indtil vi heller ikke har den mere.

Som sognepræst Jesper Langballe påpegede allerede for 25 år siden (genoptrykt i dette imponerende eftermæle), da EU begyndte at opføre sig som et imperium, er fædrelandet ikke hvor som helst, hvor der er godt, men knyttet til et sted, et givent sted, dvs. netop det modsatte af en utopi, der er græsk og betyder et ikke-sted.

I tråd hermed skal vi, som den udmærkede præst betonede, udvise barmhjertighed overfor flygtninge og fremmede »i det omfang, det ikke virker opløsende på vores eget rige og borgernes tarv«. Der skal være en fysisk og kontant grænse.

I essayet citerede Langballe den danske embedsmand Eiler Hagerup fra 1700-tallet for disse kloge ord: »Skal man elske sit fædreneland, så må de som er indfødte ikke selv blive fremmede deri.«

Hagerups ord er mere aktuelle i dag end dengang. EU's bestikkelse af nordafrikanske regimer, militser og klaner er ansvarsløs og fej. Vi skal selv bevogte vore grænser mod syd, om nødvendigt med magt og for min skyld gerne med NATO's hjælp i Middelhavet.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Cykling er min kirke (2016), Søren Krarup og hans tid (2014) og Absolut Sverige (2011).
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
18.02.18, 12:34
Storbritannien er en nation med fødselsveer. Pludselig diskuteres der politisk indhold i stedet for positioner, markeringer og taktiske krumspring. Læs mere
Af Signe Munk
16.02.18, 08:39
Kald dog en spade for en spade. Læs mere
Af Mikael Jalving
15.02.18, 14:08
Når du træder ind i en af disse endnu eksisterende katedraler, er det som at træde ind i en tidskapsel og mærke, hvor meget du har misset i mellemtiden. Læs mere
Af Jens Kindberg
15.02.18, 08:03
Alternativet er, at velfærdssamfundet smuldrer. Læs mere
Af
14.02.18, 21:58
Jeg har bare så stor respekt for prins Henrik. Han var sjov, sød, klog og vidende. Måske for klog til os her i Danmark. Læs mere
Af Anna Thygesen
14.02.18, 09:30
Skal vi ikke være enige om at sætte en stopper for det der ”modighedsporno” og nøjes med at bruge udtrykket modig, når der virkelig er grund til det? Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
13.02.18, 11:42
De danske politikere der ikke stemmer for burka-forbuddet, vil komme til at sidde med dårlig samvittighed, hvis det næste terrorangreb bliver begået af en terrorist forklædt i niqab / burka. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
13.02.18, 10:05
Har den danske kvindesag så travlt med at kæmpe for retten til at gå med burka, at kvindesagsforkæmperne glemmer kampen for de etniske kvinder, der henvises til Vollsmoses baglokaler? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
11.02.18, 17:13
Det danske folk har været et folk i mindst 1.500 år. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her