Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Børn, der ikke kan tegne, skræmmer mig mere end Islamisk Stat

Generation iPad mister elementære færdigheder og dermed også elementær menneskelighed og dannelse.

Det er meget, meget sjældent, at der står noget i dagbladet Politiken, som skræmmer mig. Som regel nøjes jeg med sportssiderne bagerst, og kommer jeg af vanvare til at læse mere, forbløffes jeg over avisens forudsigelige og fordomsfulde dækning af verden set fra Kartoffelrækkerne. Hovedrystende vender jeg så tilbage til dagens dont.

Lørdag den 21. oktober 2017 var imidlertid en undtagelse. Her havde avisen genoptrykt en række børnetegninger fra en friskole uden for København, hvor en skoleleder har indsamlet tegninger udført af førsteårselever siden 2002. Forskellen er rystende. For femten år siden var tegningerne udførlige, rige på liv, farver og betydning. I dag er de rudimentære, stærkt begrænsede og usikre.

Eleverne måtte i hele perioden selv om, hvad de ville tegne. Hvis de manglede en idé, foreslog læreren, at de kunne tegne et hus. Men som man kan se på stregerne, blev husene mindre, mere gnidrede, ringere udført. Elevernes udtryks- og forestillingsverden blev stedse mere primitiv, og det chokerende sandhed synes at være, at skolebørn reelt ikke kan tegne. Der er ingen grund til at tro, at udviklingen skulle være speciel for den pågældende skole – det korte af det lange er, at danske børn ikke længere kan tegne.

Dette faktum skræmmer mig mere end burkaer, Anna Mee Allerslev, DR's Danmarkshistorie eller Islamisk Stat.

Børn, der ikke kan tegne, er knap nok børn. Det er børn, der mistrives; børn, der lades i stikken. Børn, der ikke alene mangler fantasi, men – værre – elementære færdigheder, som vi har kendt lige så længe, der var mennesker til. I begyndelsen var Ordet, hedder det. Men jeg gætter på, at billedet var der først.

Du véd godt hvorfor. Du sidder muligvis med svaret imellem hænderne lige nu. Billedsprogets forarmelse blandt danske børn begynder med en iPad og en smartphone, og fra undersøgelser ved vi allerede, at så godt som alle 3-6-årige børn har adgang til det nye digitale tidsfordriv derhjemme – 95 pct. for at være nøjagtig. Alene dét er en skandale.

Den digitale fristelse gør det muligt for børn ikke at behøve at tegne. iPaden afløser farvetussene og blyanten. Det er der mange, der opfatter som fuldstændig uproblematisk. Men sagen er, at børn i dag kan nøjes med en finger, ligegyldig hvilken. Fingeren er forklaringen på forringelsen. Når du sidder med det elektroniske isenkram i hånden, behøver du blot pege og klikke på skærmen som en anden chimpanse. iPad'ens funktioner er som opfundet til dyret i barnet.

Når du derimod tegner, foretager du dig noget taktilt, noget rumligt, idet du giver form til en bevægelse af fysisk karakter. Du skaber noget i den virkelige verden uden brug af strøm og oplader. Du konstruerer et selvgjort billede ved hjælp af pen, farver, papir, din fantasi og en vis evne. Du lærer et håndværk ved at øve dig. Du opøver evnen til at koncentrere dig om én ting ad gangen. Du lærer at lukke af for pludselige distraktioner og dopaminbelønninger, hvilket er en vigtig egenskab for et væsen, der gerne vil overleve og undgå at blive til et pattebarn som voksen.

Det er alt sammen uhyre elementært, men lige så sandt. Generation iPad mister elementære færdigheder og dermed også elementær menneskelighed og dannelse.

Det er naturligvis rigtigt, at vi ikke kan »nedfinde« teknologiske opfindelser. Men vi kan sikre, at visse fysiske og taktile egenskaber bliver givet videre fra den ene generation til den anden, om ikke andet i skolen, som er sat i verden for at kultivere og stimulere børns elementære færdigheder. Forældrene kan nemlig ikke.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Cykling er min kirke (2016), Søren Krarup og hans tid (2014) og Absolut Sverige (2011).
Seneste blogs
Af Holger K Nielsen
21.02.18, 14:46
Partierne i blå blok er ikke enige om ret meget, men én ting synes at kunne samle dem: Danmarks Radio skal rundbarberes. Læs mere
Af Eva Kjer Hansen
21.02.18, 12:03
Når man vælger at bosætte sig i Danmark, har man en pligt til at lære sproget og stå til rådighed for arbejdsmarkedet. De, der ikke gør, svigter dem selv, deres børn og samfundet. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
21.02.18, 11:58
Åbne grænser, tolerance og frihed er privilegier, som vi skal passe på. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.02.18, 09:35
EU-tilhængere forsøger at miskreditere Europol-aftale og råber endnu engang ”Ulven kommer” Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
19.02.18, 16:34
Men globalisterne har en interesse i at påstå det modsatte. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
19.02.18, 14:57
Vægtede målinger som Berlingske Barometret er måske ikke så retvisende, som man lige skulle tro ved første øjekast. Læs mere
Af Mikael Jalving
18.02.18, 12:34
Storbritannien er en nation med fødselsveer. Pludselig diskuteres der politisk indhold i stedet for positioner, markeringer og taktiske krumspring. Læs mere
Af Signe Munk
16.02.18, 08:39
Kald dog en spade for en spade. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her