Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Man må godt generalisere

Tænk, hvis de nationale forpligtelser stod over de internationale forpligtelser. Tænk, hvis opgaven var bunden, ikke en fri leg eller tumleplads for kaospiloter.

Den muslimske terror fortsætter sin vandring gennem Vesteuropa mere eller mindre upåagtet. Det seneste angreb på fransk jord, på to unge kvinder i Marseilles, der blev stukket ihjel af den tunesiske ungersvend Ahmed Hanachi, som opholdt sig illegalt i landet og burde have været tilbageholdt af myndighederne, havde jeg såmænd overhørt og overset. Siden jeg for nylig trykkede et par ribben under træning på crosscyklen har jeg haft for travlt med at have ondt af mig selv til at læse notitser i avisen. I øvrigt var det bare to tilfældige franske 20-årige kvinder, hvis navne jeg end ikke husker. Det var ikke mine niecer eller Suzanne Brøgger, vel? Slap dog af.

Den tunesiske morder havde været arresteret af fransk politi adskillige gange efter sin entré i Frankrig i 2005. Blot to dage før dobbeltmordet i Marseilles var han blevet løsladt for tyveri i Lyon. Det er sigende nok i sig selv: Den franske stat, som er erklæret i undtagelsestilstand efter multipel muslimsk terror, er ikke i stand til at håndhæve sine egne love. Og hvad der er endnu mere karakteristisk: Ahmed Hanachi stod ikke engang på nogen liste over radikaliserede muslimer.

Ahmed med kniven var bare en utilpasset ung franskmand, sådan som det hedder journalistisk. Læg dertil, at han var en rar fyr, en venlig nabo, der sorterede sit affald, og lad mig gætte, altid mand for en sjov bemærkning i venners lag. Og så var han vildt god til computerspil.

Sagen er bare, at der allerede findes utallige Ahmed'er i Vesteuropa, og at millioner flere er på vej i årtierne, der kommer. Den muslimske verden bugner af Ahmed'er, og mange af dem vil gerne til Vesten, fordi deres egne lande er socialt og økonomisk fejlslagne stater uden anden ret end magt, klaner og et tungt patriarkalsk æreskodeks. De vil til Vesten, men de vil ikke leve som europæere, tværtimod. De vil leve som muslimer og med tiden lave Vesten om – vha. mord, demografi eller politik.

Demografi virker bedst, og det er denne elementære sandhed, vi ikke tager alvorligt i Vesteuropa. Jo flere muslimer, vi lukker ind i vores sekulært-kristne samfund, jo mere terror, vold, muslimsk politik og højere skatter får vi også, uanset om vi kalder dem mainstreammuslimer eller radikaliserede muslimer. Ordene ændrer ingenting. Demografien er nøglen til at forstå vor egen kulturelle og materielle sårbarhed.

Allerede i dag har hver fjerde nyfødte dansker ikke-vestlige rødder. Det siger sig selv, at denne udvikling ikke kan fortsætte, uden at den får store demografiske konsekvenser om 30-50 år. Glem diskussionen om næste års finanslov, hvad statsministeren sagde eller Helle Thornings selfies. Det er alt sammen kortvarigt.

Indvandringen hertil fra muslimske områder er derimod irreversibel, dvs. den er allerede kommet for at blive med alle de importerede, kroniske og tiltagende samfundsproblemer, der knytter sig hertil, særligt for generøse velfærdsstater som den danske.

Det bedste, vi kan gøre, er derfor at standse tilstrømningen i en periode og erfare, om ikke det letter trykket en smule, økonomisk, boligsocialt, kriminologisk og kulturelt, dvs. stoppe indvandringen, så vi får en reel chance for at kontrollere antallet af burkaer, niqab, skolepiger med tørklæder, bander, overfald, voldtægter og måske endda integrere lidt flere af de hunderedtusindvis muslimer, der allerede lever i Danmark, så de ikke i samme omfang kultiveres til at foragte den danske kultur og vender den ryggen, mens de lever af overførsler.

Når vi oplever de aktuelle problemer med muslimer, før de udgør 10 pct. af befolkningen, hvordan mon så sagerne står, når muslimer andrager 25 pct. af befolkningen?

Det hedder igen og igen, at man ikke må generalisere. Det er min ungdoms mantra, som er blevet almengyldigt. Men det er en misforståelse.

Politik, dvs. evnen til at drage nogenlunde kvalificerede beslutninger på kollektivets vegne, beror netop på generalisering, og almenvellet i Danmark er naturligvis Danmark, ikke internationale konventioner, uanset hvor smukke de måtte lyde, eller hensynet til Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp eller andre dele af indvandringslobbyen.

Tænk, hvis de nationale forpligtelser stod over de internationale forpligtelser. Tænk, hvis opgaven var bunden, ikke en fri leg eller tumleplads for kaospiloter. Tænk, hvis Danmark var en gave til dem, der fødes eller lever her. Tænk, hvis opgaven var at passe på vores hjem.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.