Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Google dig til 12: Det handler ikke kun om snyd

Når Konservative og Venstre angriber undervisningsminister Merete Riisager og forsvarer internetadgang under skriftlig eksamen, viser de to partier, at de ikke har forstået et klap af, hvad dannelse er.

Hvad vil det egentlig sige, at være borgerlig?

Dét spørgsmål stiller jeg mig ofte, og det er meget sjældent, at de eksisterende borgerlige partier hjælper mig med et svar. Som regel finder jeg deres grundindstilling og argumenter ganske uborgerlige eller slet og ret liberale, og det er ligesom ikke nok, når man husker, at borgerlig er kun den, der forstår at balancere det liberale med det konservative, friheden med frygten for og erkendelsen af menneskets luner og iboende ondskab.

I Danmark har vi således en lang række liberale eller socialliberale og pletvist borgerlige partier, men mærkeligt nok slet ingen konservative. Det har undret mig længe.

Denne beskrivelse glæder ikke mindst, når det handler om uddannelse og dannelsesspørgsmålet. Knap har man rost regeringspartierne for en udmærket fælles kronik i JP, der i et øjebliks optimisme kunne bibringe én det indtryk, at de borgerlige ved, at der er forskel på ting og ord, og at det faktisk er af intellektuel og kreativ værdi at vide noget, sådan helt firkantet og substantielt, samt at diverse kommercielle søgemaskiner ikke er noget universalmiddel til faglig og åndelig forståelse af ret meget.

En uge senere kan man så erfare, at Konservative og Venstre alligevel ikke aner, hvad dannelse er, hvis der hentydes til dannelse baseret på elementær grundviden og akademisk metode, og derfor heller ikke forstår, hvorfor den er vigtig for næste generations overlevelsesmuligheder.

I stedet snakker de to partier derudad. Jeg orker ikke engang at citere dem her. Det er alt sammen intetsigende pladder og partitaktik.

De to partier tror, at det med internet eller ej ved skriftlige eksamen i gymnasiet og andre læreanstalter blot handler om snyd. Jojo, det handler også om snyd. Ifølge TV 2's seneste undersøgelse mener 40 pct. af de adspurgte elever, at det er pærelet at snyde ved skriftlig eksamen. Det er naturligvis uholdbart. Ikke mindst for gymnasiets legitimitet og lærernes faglige stolthed.

Men langt vigtigere: Det handler om at fortælle vore poder, at de skal vide noget, før de leder med lys og lygte efter noget klogt, de kan proppe i deres danske stile, samfundsfagsopgaver osv. Intellektuel stringens og originalitet hviler på en metode, visse færdigheder og en anerkendelse af, at ting og fag tager tid at lære. Ligesom de unge mennesker skal trænes i at forstå, at jo mere man ved om et givent emne, jo flere spørgsmål rejser der sig faktisk.

Dette er dannelsens solar plexus: at kun fordybelse, tid og besvær sætter dig i stand til at forstå materien og trække perspektiver, kombinere hypoteser og data, stof og mistanke, indsigt og udsyn, hvorfor vi, der er voksne, og således forventes at vide, hvad der er bedst for vores børn, trygt kan rende wifi noget så grusomt, sådan som jeg skrev fornylig.

Den konservative kommentator Christian Egander Skov er mere direkte. I en kommentar til de Konservatives svigt af dannelsessagen uddeler han en ironisk cadeau til partiet for med så lille folketingsgruppe stadig at have ordførere, som ingen nogensinde har hørt om. Han vil også gerne vide, hvor han kan bytte hende henne.

Jeg tror, det er kontraproduktivt at gå personligt efter de Konservatives Brigitte Klintskov Jerkel. Andre i partiet burde for længst have vendt kajakken. Når det ikke er sket, skyldes det, at folketingsgruppen tilsyneladende ikke rummer personer, der forstår, hvad dannelse er, og at de i partiet, der gjorde, for længst er løbet skrigende bort. Fru Jerkel er såmænd blot et af de sidste navne på listen.

Venstres ordfører er heller ikke værd at bruge krudt på. Hun taler, som hun har forstand til, og så er det meste sagt om den sag.

Men det må alligevel undre. At landets næststørste parti ikke gider slå et slag for dannelsen, det er decideret uborgerligt, og dermed er vi slået tilbage til start. De eksisterende borgerlige partier er sjældent borgerlige, og slet ikke konservative. At undervisningsminister Merete Riisager (LA) er det, kan vi så være glade for, men at hun står alene i denne sag, er mere sigende, end jeg har lyst til at gentage.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.