*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

EU er blevet et fantasiprojekt

Det nye EU-museum i Bruxelles viser os, hvad Unionen er lavet af: varm luft og intellektuel uformåenhed.

Det var interessant at læse historiker Michael Böss' møde med det såkaldte House of European History i Bruxelles i gårsdagens JP. Interessant, fordi hans besøg i EU's nye marmorpalads, der åbnede tidligere i år til en foreløbig pris af godt 300 mio. kr., konfirmerer det grundlæggende historiesyn, EU's institutioner, traktater, forordninger, kommissærer og lobbyister trækker på, uanset om vi snakker velfærdsturisme, euro eller fraværet af ydre, territoriale grænser.

Historiesynet er i al sin idiotiske korthed, at nationalstater er onde, mens unioner er gode, og at kristendommen ingen væsentlig betydning har for tilblivelsen af den europæiske kultur og civilisation.

EU ønsker tilsyneladende ikke at støde Europas muslimer og ateister, skriver Böss. Men museets misere stikker endnu dybere, sådan som man kan forvisse sig om ved blot at besøge museets hjemmeside.

At EU's håndgangne kvinder og mænd naturligvis ikke kan få ideen til at opføre et officielt EU-museum uden at fordreje og forvanske Europas krogede historie bekræfter en fordom, mange nok havde i forvejen. Unionens villige tjenere i de vestlige hovedstæder anvender gerne enhver lejlighed til at propagandere for deres historiske reduktionisme. Også her.

Symptomatisk for deres hensigter og intellektuelle uformåenhed springer de let og elegant middelalderen over, for slet ikke at tale om den græske og romerske verden, som allerhøjst gøres til staffage for deres imperiale drøm om Europas Forenede Stater.

Man tror, det er løgn. Men det er god latin for EU-systemet. Således begynder den officiøse historie om Europa med de politiske revolutioner i slutningen af 1700-tallet, igen med en særlig bias, der kommer til udtryk i beskrivelsen af nationalismen som en ekskluderende bevægelse, der forestiller sig en verden af nationale territorier beboet af etnisk ens folkeslag, mens andre »visionære europæere« håbede på kontinentets enhed hinsides nationale tilhørsforhold. Denne tendentiøse historiske forsimpling er naturligvis nødvendig for den pixibogsagtige fremstilling af kampen mellem ekskluderende nationalister og hippe, inkluderende internationalister med direkte adresse til i dag.

Michael Böss refererer to værker, der undsiger EU's selvforståelse. Flere andre kunne nævnes. Der er skrevet biblioteker om alt det, EU ikke evner, tør eller ønsker at vide eller vise om kontinentets mere end 2500 års sprudlende konkurrence, kriser og konflikter, ikke mindst med den islamiske verden, hvis invasion af og trussel mod den europæiske kristendom, levevis og offentlighedskultur, EU-museet ikke nævner med så meget som en stavelse. Alt sammen til trods for den formative betydning, islams geografiske nærhed havde for europæernes militære, religiøse, politiske og kulturelle udvikling – og har i dag.

Museets bagmænd skulle skamme sig, men det gør de garanteret ikke; de kan sole sig i den midlertidige finansiering af deres fantasiprojekt, der afspejler systemets politiske mission, og med pompøs ekspressivitet illustrerer Unionens okkulte forestillinger. Ikke nok med, at EU med førsteminister Jean-Claude Juncker i spidsen ønsker at skabe et Neuropa. EU ønsker også at skrive historien om og anvender det nye integrationsmuseum i Bruxelles som en magisk besværgelse, der skal kommunikere og virkeliggøre en ny føderal forståelse af kontinenets ellers specifikke, komplekse og partikulære historie.

Det er de gode mod de onde. Det er det, der er så sørgeligt. Vi er med Juncker & Co. trådt ind i en magisk verden, støvsuget for kristendom, national suverænitet og selvbesindelse, hvor nok en besværgelse, nok en traktat, nok et flygtningekvote og nok et museum skal redde og retline europæerne, så vi bor i samme hus og samme familie.

På sin vis er det synd for forestillingen om EU. For vel er der en materiel kerne i et europæisk samarbejde, et indre marked, ens tekniske regler. Men kernen fortaber sig i politisk magi, multikulturalisme og historieforfalskning, hvorfor flere og flere europæere da også siger nej tak til mere af det, som har ført os ud i et politisk morads og forhindret os i at beskytte os mod misforstået indvandring fra fejlslagne stater og muslimske områder.

Dvs. hvis vi overhovedet bliver spurgt.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Cykling er min kirke (2016), Søren Krarup og hans tid (2014) og Absolut Sverige (2011).
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
13.12.17, 22:14
Seksuelle overgreb på helt unge piger i England afslører et kvindesyn så afstumpet, at man kun kan se én løsning for sig: Stands al ikke-vestlig indvandring og påbegynd hjemsendelser. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
13.12.17, 15:32
Hvis ikke en skole må understrege, at julen udspringer af det kristne budskab, så er vi ude på det værdirelativistiske overdrev. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
13.12.17, 12:29
Drengebørn tager skade, hvis deres mødre har været udsat for ftalater under graviditeten. Alligevel har regeringen sammen med De Radikale og Dansk Folkeparti fjernet afgiften på de skadelige ftalater. Læs mere
Af Mikael Jalving
13.12.17, 11:48
Skulle man blive gymnasielærer? Så hellere lave en ironman. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
12.12.17, 19:57
Efter Sophie Løhdes angreb på offentlige ansattes løn skylder regeringen svar på, om det er sosuen eller sygeplejersken, der får for meget i løn. Læs mere
Af Siddik Lausten
12.12.17, 18:30
Hvad med at krydstjekke med vælgerne, om LA har opbakning til igen at gamble med den danske velfærd? Læs mere
Af Anders Vistisen
12.12.17, 10:54
I denne juletid bør der i en verden, som plages af nød, elendighed, vold og terror, også være plads til at sætte fokus på lyspunkterne. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
11.12.17, 18:33
Hvis de seneste dages politiske teater var fiktion, ville kaosscenerne fra Finans- og Statsministeriet være kanon underholdning. Desværre er de kaotiske forhandlinger mellem regeringen og Dansk Folkeparti benhård virkelighed, og første akt har allerede gjort Danmark fattigere. Læs mere
Af Annika Smith
11.12.17, 09:18
Så får den en pause fra torturen og slipper for selv at gøre det rigtige helt frem til næste folketingsvalg Læs mere
Af Harun Demirtas
10.12.17, 22:50
Politikerne har skabt et system, hvor man som offentligt ansat bliver opdraget til at opfatte sig i en konkurrence, indtil det går op for en, kampen man kæmper, aldrig kan vindes. For man kan ikke konkurrere eller være i krig mod sig selv. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her