*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Intet menneske er postkulturelt, posthistorisk, postterritorialt

Lynkursus i menneskets lod: Vi fødes ind i allerede eksisterende fællesskaber.

DR 2's Deadline havde i den forløbne uge en debat om fyringen af en mandlig medarbejder hos den amerikanske mediekoncern Google, mellem neurobiolog og videnskabsjournalist Lone Frank og en ung kvinde, der tydeligvis ikke anede, hvad hun talte om.

Undervejs sagde Lone Frank noget, som tåler gentagelse. Hun sagde, at biologi altid handler om det biologiske og det udenom, dvs. om vekselvirkningen mellem biologi, miljø og kultur.

Udsagnet kan muligvis lyde banalt og gymnasialt, men har vidtrækkende konsekvenser.

Forstår vi biologiens indbyggede begrænsning i studiet af mennesket og de menneskelige samfund, kan vi heller ikke tale om mennesket i ren form, eftersom mennesket altid er formet af koblingen mellem natur, miljø og ånd.

Vi er ikke fri i naturen; det var, hvad romantikerne troede. Vi bliver heller ikke fri ved at fjerne kongen, kulturen eller krucifikset. Det var, hvad de revolutionære bildte sig ind, mens de ledte efter tavlen, de kunne vaske ren.

Intet menneske er en ø, hedder det poetisk, og det er mere sandt, end det er sagt. Dels har alle mennesker et biologisk ophav og dna, dels er alle mennesker rundet af den givne sædvane og moral, uanset hvor ualmindelig eller kritisabel denne måtte være. Intet menneske er kemisk neutralt, postkulturelt, posthistorisk, postterritorialt, renset for alle spor, fordomme eller sociale forventninger.

Vi er med-fødte, allerede formede og rynkede, når vi ser dagens lys et bestemt sted, en bestemt tid. Det er derfor, den tysk-amerikanske filosof Hannah Arendt taler om nataliteten og det grundlæggende forhold, at vi fødes ind i verden, dvs. ind i allerede eksisterende fællesskaber. Vi er partiske, ikke neutrale.

Disse betragtninger randt mig i hu, da jeg hørte neurobiologen tale. Lone Frank kender sit stof og kan præsentere det sammenhængende og overbevisende. Men hun indrømmer samtidig, at den biologiske videnskab har indbyggede begrænsninger.

Læg f.eks. mærke til, at selv litteraturens Robinson Crusoe har sine vaner og mønstre, rundet af hans tidligere erfaringer. Alene på en øde ø i sit påtvungne og ufrivillige utopia, er han også en slags englænder. Eller tag den folkekære historie om Palle, der vågner op til den ultimative frihed, men ikke aner, hvad han skal stille op med den, fordi han er Palle alene i verden.

Hannah Arendt ville sige, at mennesket er et socialt dyr, før det bliver et politisk dyr. Men vi er sandelig også betingede væsener politisk set. Som naturretsfilosofferne understregede i 1600-tallet er vi suveræne i alle lovlige anliggender, men det er folket, der er suveræn i regeringsanliggender. Det er ikke dig eller alle, der bestemmer, beklager, det er flertallet eller en vis mængde.

Vi har således borgerrettigheder snarere end menneskerettigheder, selv om vi har vendt denne realistiske læresætning på hovedet i vores hang til romantik og idealisme. Alligevel vil de fleste nok medgive, at der skal være en stat til at beskytte os, ellers kan det være nok så mange menneskerettigheder på skrift, uden at det hjælper nogen.

Jeg tænker over disse politiske elementarpartikler, når jeg ligger i min seng om aftenen til lyden af forsvarets helikopter over Nørrebro, Frederiksberg, Husum og Tingbjerg. Vi ved alle, hvad det drejer sig om, men orker næsten ikke tale mere om det. Bandevæsenet er blevet naturaliseret og normaliseret, det kan intet fakkeloptog eller nogen dialogkaffe lave om på. Nørrebro vil gradvist blive mere lovløst. Selv parkeringsvagterne holder sig væk fra de mest betændte områder.

Samtidig lyder det fra de rødvinsrøde borgmestre i de vesteuropæiske storbyer, at vold, trusler og tiltagende terror hører med til at bo i en storby – og måske har de ret, i hvert fald i globaliseringens storbyer – men det lyder unægtelig som om, de forskriver sig til både fatalismen og en politisk kynisme, som flere burde straffe ved ikke at stemme på rødvinspartierne.

Det politiske er ikke videnskab. Det er ikke biologi eller givet på forhånd. Det politiske er formet af handling, retfærdighedssans og en given tilknytning til stedet. Principper, dem har vi nok af. Nu er det jorden, der kalder.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Cykling er min kirke (2016), Søren Krarup og hans tid (2014) og Absolut Sverige (2011).
Seneste blogs
Af Christian Rabjerg Madsen
12.12.17, 19:57
Efter Sophie Løhdes angreb på offentlige ansattes løn skylder regeringen svar på, om det er SOSU’en eller sygeplejersken, der får for meget i løn. Læs mere
Af Siddik Lausten
12.12.17, 18:30
Hvad med at krydstjekke med vælgerne, om LA har opbakning til igen at gamble med den danske velfærd? Læs mere
Af Anders Vistisen
12.12.17, 10:54
I denne juletid bør der i en verden, som plages af nød, elendighed, vold og terror, også være plads til at sætte fokus på lyspunkterne. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
11.12.17, 18:33
Hvis de seneste dages politiske teater var fiktion, ville kaosscenerne fra Finans- og Statsministeriet være kanon underholdning. Desværre er de kaotiske forhandlinger mellem regeringen og Dansk Folkeparti benhård virkelighed, og første akt har allerede gjort Danmark fattigere. Læs mere
Af Annika Smith
11.12.17, 09:18
Så får den en pause fra torturen og slipper for at gøre det rigtige helt frem til næste folketingsvalg Læs mere
Af Harun Demirtas
10.12.17, 22:50
Politikerne har skabt et system, hvor man som offentligt ansat bliver opdraget til at opfatte sig i en konkurrence, indtil det går op for en, kampen man kæmper, aldrig kan vindes. For man kan ikke konkurrere eller være i krig mod sig selv. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
10.12.17, 20:33
EU-modstandere har kun gavn af de tyske socialdemokraters formand. Læs mere
Af Josephine Fock
10.12.17, 15:21
Menneskerettighederne skældes ud fra mange sider disse dage. Nogen vil have dem udskrevet af dansk lov, andre vil udfordre eller reformere dem. I dag fylder FN’s menneskerettighedserklæring 69 år. Jeg vil gerne sige tillykke. Og tak. Jeg ser frem til mange år med dem endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
10.12.17, 14:28
For alle vore fremtidsfanatikere og teknologifreaks kan det kundgøres så kort, at budskabet måske trænger ind: Historien er ikke død, den sover bare. Læs mere
Af Erik Winther Paisley
10.12.17, 13:31
Foreløbig aftale eller ej, gruer jeg for, hvordan Brexit vil udarte sig. For Europa, altså. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her