*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Midt i en jazztid

Terroren er politisk og må derfor mødes med politiske svar, ikke blot tekniske eller retoriske.

Midt i en jazztid er titlen på en roman fra 1931 af den danske forfatter Knud Sønderby. Jeg læste den, da jeg var atten og genkendte, om ikke mellemkrigstidens dekadente overklasseliv, så den mandlige hovedperson Peters fascination af kvinder, sport og musik. Det romantiske frilufts- og kærlighedsliv dansede let gennem den sanselige, skitseagtige roman, der var læst på lidt mere end en eftermiddag – og desuden kunne vejlede én i at dupere det smukke køn.

Romanens samtid dømte den uanstændig og rå. Det er så meget sagt – set med vor tids øjne. Men ubekymret, det er den i forhold til sin historiske kontekst og den verdenskrig, der just havde hærget Europa og givet den maskuline mand hovedbrud, nervøse trækninger og identitetskrise. De unge mennesker kredser om hinanden, udveksle blikke, bader, ridder, spiller bold og keder sig i grunden bravt, men sørger for at se godt ud imens.

Misundelig? Joda. Hvem der blot som den gamle kulturradikale garde kunne nøjes med at iføre sig tidens mode, dukke op på de rigtige steder og glide i med den gode stil... Hvem der bare levede midt i en frivol jazztid efter en krig og ikke midt i en dunkel og kløvet tid af terror og tristesse, burka og blod, islam og internationalisme.

Vi har nu oplevet otte terrorangreb – korrigér mig, hvis tallet er forkert – på halvandet år i Vesteuropa. Det er otte for mange, men der kommer flere, alting taget i betragtning, herunder koncentrationen af muslimske ungersvende i Europas metropoler, graden af fornægtelse i den politiske klasse og den voksende frustration hos almindelige europæere. Altså os, som ikke har andre hjem end Europa og formentlig føler med den norske politiinspektør, der taler ud om den manifeste kriminalitet blandt udlændinge her.

Mit spørgsmål er da: Hvad vil fortalerne for fortsat indvandring og internationale konventioner sige og gøre, når vi en skønne dag vil opleve ét terrorangreb om måneden med lastbil, bil, delebil, leasingbil, ladvogn, gaffeltruck eller bus et eller andet sted i Europa? Alternativt ét hver uge plus knivangreb på tilfældige børn og pensionister?

Seriøst: Hvad vil de pæne mennesker med pæne manerer og pæne forhaver i Risskov, Charlottenlund, Humlebæk, Hasseris, Hunderup og DR-Byen sige og gøre?

At vi bare skal have styr på den »demokratiske samtale« med disse mordere?

At vi bare skal have de unge mennesker ud på arbejdsmarkedet, så de ikke finder sammen i bander eller bliver radikaliserede?

Eller at terroren i virkeligheden er vores egen skyld, fordi vi købte slaver i Afrika for 300 år siden?

Måske alle tre ting. Vi skal lige have fixet problemet. Det sker bare ikke. Vi har politisk samtale herfra og til Piræus. Vi har et arbejdsmarked, der skriger på unge mennesker, der kan og vil noget. Vi køber ikke længere slaver i Afrika. Alligevel vokser kløften mellem samfundet og parallelsamfundet. Som Henrik Dahl sagde i sidste uge: Der er ikke længere nogen parallelitet.

Alt dette til trods vil en forbløffende stor andel af europæere ganske simpelt ikke forholde sig til islamisk inspireret terror som et akut politisk problem, uanset hvor mange terrorangreb, de og vi udsættes for. Terroren forstås enten som en teknikalitet, der højst kan imødegås af mere sikkerhed og flere afspærringer, eller som onde kræfters abstrakte ondskab, løsrevet fra den islam, der er roden i enhver islamisme.

Både den tekniske og den metafysiske forståelse af terrorens væsen er utilstrækkelig, for nu at sige det pænt og afdæmpet. Terroren er politisk og må derfor mødes med politiske svar, ikke blot tekniske eller retoriske.

Det vigtigste og mest probate middel er at standse al indvandring fra muslimske områder med øjeblikkelig virkning. Det vil ikke fjerne risikoen for mere terror mod Europas befolkninger, men er en forudsætning for, at vi overhovedet kan gøre noget ved de strukturelle problemer. Her kan Danmark tilmed gå forrest.

Dertil må vi naturligvis udvise alle kriminelle asylansøgere og indvandrere uden statsborgerskab, ligesom vi må kræve, at de brødføder sig selv og deres familie efter en årrække. De politikere, der har brug for jura, kan henvise til folkeretten. Den giver ethvert folk retten til at forsvare sig selv.

Først her kommer de mere symbolske indgreb i forhold til landets mange koranskoler forklædt som friskoler, forbud mod burka og niqab i det offentlige rum, herunder i skoler, på gymnasier og universiteter. I et frit samfund viser man sit ansigt. I et ufrit dækker man det til.

Terroren er alvorlig i flere henseender. Den medfører ikke alene uro, destabilisering, mord. Terroren har et særligt politisk formål, som er konkret rettet mod almindelige europæere og vores symboler. Den er rettet mod bylivet, strandlivet, ferielivet, nattelivet, mod veje, banegårde, markeder, busstoppesteder, indkøbscentre.

Vores offentlige rum er under angreb. Unge muslimske mænd drømmer om at kværne os tilbage til kalifatet, og vore myndigheders koranklodser (betonklodser, red.), mere politi, flere udrykninger, helikopteren over Nørrebro er kun symptomer på forandringen af vores gadebillede.

Islamismen er kommet til byen med islam, og det har en pris, som vi ikke var klar over, og som mange intelligente mennesker bevidst eller ubevidst slørede forståelsen af.

Islam forstået som kulturpåvirkning i bred forstand var først kuriøs og ubetydelig. Så blev den eksotisk og spændende. I dag er den umulig at stoppe. Siger altså de samme pæne mennesker med pæne adresser og pæne lamper i indkørslen og pæne smykker i skuffen.

Vel er den ej. Men det kræver, at vi mander os gevaldigt op, mænd såvel som kvinder.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Cykling er min kirke (2016), Søren Krarup og hans tid (2014) og Absolut Sverige (2011).
Seneste blogs
Af Rune Lund
18.12.17, 14:45
Det virker urealistisk, at ansatte længere nede i rækkerne hos politiet på egen hånd skulle have taget en beslutning om at påtage sig et stort handelsmæssigt og udenrigspolitisk ansvar. Læs mere
Af Mikael Jalving
18.12.17, 10:57
Her kommer historien om arbejderpartistaten, der afskaffede Norge for at blive en flerkulturel indvandrerstat efter amerikansk forbillede. Læs mere
Af Harun Demirtas
16.12.17, 20:09
Skal vi nu skabe et land, hvor hver enkelt skal opdrages til altid at handle for egennytte og ego, hvor det altid skal en tur igennem regnebrættet, før man kan række en hånd til nogen? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.12.17, 16:11
Embedsmændene leger politikere, og regeringen gemmer sig bag dem. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
15.12.17, 16:42
Det at danskere vender sig imod Naser Khader, siger noget om det selvhad som de vestlige samfund lider under. Det at man betragter Sherin Khankan som reform-imam, siger noget om de lave forventningers racisme overfor muslimer. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
15.12.17, 14:25
Det kan være fristende, men vi skal ikke gemme den kunst væk, vi ikke kan lide. Læs mere
Af Signe Munk
14.12.17, 12:20
62 procent af danskerne, mener at sygeplejersker fortjener mere i løn. Men Sophie Løhde er uenig, kan jeg fornemme. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
14.12.17, 11:22
Årets ord "Fake news" risikerer at underminere vores grundlæggende værdier: ytringsfriheden og vores frie liv. Det kræver handling - her fem liberale svar på fake news og misinformation. Læs mere
Af Naser Khader
14.12.17, 11:22
… nu begynder kampen ved forhandlingsbordet. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
14.12.17, 11:06
Her er det konkrete bevis på at visse borgerlige politikere igen har løjet over for befolkningen. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her