*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Lille Pompeji på Nørrebro

Så stedmoderligt har vi behandlet historien, at vi kalder den fortid. Den var død, borte, forbi. Men nu kommer den igen.

Der er endelig godt nyt fra Frankrig. Arkæologer har fundet resterne af en romersk by i Vienne ved Rhône-floden nær Lyon samt i Ardennerne i den nordøstlige del af landet ved landsbyen Warcq. De to fund er med en af arkæologernes ord det »mest bemærkelsesværdige fra den romerske epoke i de seneste 50 år« og sammenlignes med den kendte ruinby og turistattraktion Pompeji syd for Napoli i Italien.

Fundet i Vienne fandt tilsyneladende sted kort før, maskiner gik i gang med at grave ud til et parkeringsanlæg.

Nyt mødte gammelt, da man fandt et helt kvarter med patriciervillaer og to markedspladser på den gamle vej mellem Lyon og Arles. En større bygning skal have huset en skole for filosofiundervisning, og flere af husene viste sig at rumme møbler, husgeråd og sirlige stenmosaikker, som formentlig blev efterladt på grund af brand. Ligesom i Pompeji var det paradoksalt nok naturkræfter, der ødelagde fortiden – og sørgede for, at den blev bevaret, mens århundrederne vandrede forbi.

Historien lever altså lidt endnu.

Den interesserer os egentlig ikke, dertil har vi for travlt med vore egne bekymringer, gadgets, karrierer og progressivitet. Læg dertil den mennneskelige hang til kuriosa: I den forløbne uge blev der snakket mere om Raket-Madsens ubåd end om terrorangrebet i Barcelona. Dette til trods for, at den første for længst er fisket op af Øresund, mens nye terrorangreb spøger overalt, hvor der der findes en diaspora af unge muslimske mænd.

Tilbage til romerne. Vi har det med at falde over fortidens efterladenskaber ved et tilfælde. Så står vi der: En romersk by byder sig til og minder os om dengang, der var filosofi, gladiatorer og viadukter til.

Så stedmoderligt har vi behandlet historien, at vi kalder den fortid. Den var død, borte, forbi. I en årrække undervistes ikke i historie i skolerne, slet ikke Danmarkshistorie. Danmark var et skab fyldt med skeletter og for øvrigt en konstruktion. Selv Dannebrog var forældet og nationalistisk. Samtidsorienteringen og fremtidsoptimismen åd vores historiske bevidsthed. Vi så stift fremad, hvor vi også burde have haft blik for det i bakspejlet.

Eleverne – overladt til sig selv og deres egen vildrede – anede ikke, hvorfor de skulle lære om historien. Samtidig lod lærerstanden villigt historiefaget afskaffe og gav sig i stedet til at coache autonome individer i nye medier og selvudfoldelse. Historiefaget skulle ikke spilde elevernes knappe tid. Historie var alene noget, man læste på universitetet for at blive forsker med kontor, æggemadder, barselsordning og pension.

Den afdøde og savnede kommentator ved Berlingske Tidende Claes Kastholm Hansen plejede at kalde vort forhold til historien hånligt. Vi så ned på den, regnede den ikke for noget.

Men hvis der er noget, historien lærer os, er det ikke at være så skide optaget af vores egen genialitet og kønsorganer. Historien tvinger os til en vis ydmyghed over for tidligere generationer og skepsis over for os selv. Der har været mennesker og danskere før os. De var ikke alle idioter; de var ikke racister, fordi de var hvide. De var ikke gode, fordi de var brune. De var ikke mandschauvinister, fordi de var mænd, og ikke undertrykte, fordi de var kvinder. Fortiden er sammensat, levende og alt andet end uniform.

Hvad fremtidige generationer vil tænke om os, når de graver vores rester op for at bygge en rumstation, hvor Nørrebro lå engang, tør jeg ikke spå om. Og dog.

De vil formentlig undre sig over, at vor florissante civilisation blev så let udhulet indefra og så nemt truet udefra, og de vil muligvis nå frem til den dobbelte pointe, at islamisterne bød os at benægte vores historie, mens relativisterne fik os til at fortrænge den.

Med arkæologiens hjælp vil man engang kunne spore, at landområderne blev affolkede og proletariserede, mens vore byer ramtes af stigende vold, kriminalitet, bandeoptøjer, etniske spændinger og muslimske ghettoer udenfor jurisdiktion.

Arkæologerne vil formentlig have svært ved at forstå, hvorfor europæerne blindt fandt sig i folkevandringen, der gik via Grækenland, Italien og Spanien og videre nordpå, og forske i, hvordan det egentlig gik til, at mellemøstlige normer og værdier gradvist blev dominerende i Vesteuropa, og hvorfor det tidligere Østeuropa forstod at redde skærene, men samtidig afskaffede det liberale demokrati.

Vores nutid, der snart er historie, er alt andet end kedelig. Som de fleste nok har bemærket, lever vi i en kløvet og dunkel tid, hvor mange går rundt med en fornemmelse af, at endnu større forandringer  er på vej. Vi kigger på vores børn og tvivler på, at de får et lige så fredeligt liv som os selv.

Dét er ligeledes historisk.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Cykling er min kirke (2016), Søren Krarup og hans tid (2014) og Absolut Sverige (2011).
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
13.12.17, 22:14
Seksuelle overgreb på helt unge piger i England afslører et kvindesyn så afstumpet, at man kun kan se én løsning for sig: Stands al ikke-vestlig indvandring og påbegynd hjemsendelser. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
13.12.17, 15:32
Hvis ikke en skole må understrege, at julen udspringer af det kristne budskab, så er vi ude på det værdirelativistiske overdrev. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
13.12.17, 12:29
Drengebørn tager skade, hvis deres mødre har været udsat for ftalater under graviditeten. Alligevel har regeringen sammen med De Radikale og Dansk Folkeparti fjernet afgiften på de skadelige ftalater. Læs mere
Af Mikael Jalving
13.12.17, 11:48
Skulle man blive gymnasielærer? Så hellere lave en ironman. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
12.12.17, 19:57
Efter Sophie Løhdes angreb på offentlige ansattes løn skylder regeringen svar på, om det er sosuen eller sygeplejersken, der får for meget i løn. Læs mere
Af Siddik Lausten
12.12.17, 18:30
Hvad med at krydstjekke med vælgerne, om LA har opbakning til igen at gamble med den danske velfærd? Læs mere
Af Anders Vistisen
12.12.17, 10:54
I denne juletid bør der i en verden, som plages af nød, elendighed, vold og terror, også være plads til at sætte fokus på lyspunkterne. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
11.12.17, 18:33
Hvis de seneste dages politiske teater var fiktion, ville kaosscenerne fra Finans- og Statsministeriet være kanon underholdning. Desværre er de kaotiske forhandlinger mellem regeringen og Dansk Folkeparti benhård virkelighed, og første akt har allerede gjort Danmark fattigere. Læs mere
Af Annika Smith
11.12.17, 09:18
Så får den en pause fra torturen og slipper for selv at gøre det rigtige helt frem til næste folketingsvalg Læs mere
Af Harun Demirtas
10.12.17, 22:50
Politikerne har skabt et system, hvor man som offentligt ansat bliver opdraget til at opfatte sig i en konkurrence, indtil det går op for en, kampen man kæmper, aldrig kan vindes. For man kan ikke konkurrere eller være i krig mod sig selv. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her