*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Luther og Hamlet

I det indre er vi frie, i det ydre er vi begrænsede. Mød et umage par, som har mere tilfælles, end du muligvis tror.

Der spilles Hamlet ved Kronborg i Helsingør på formfuldendt engelsk, og det kalder på en tysk djævel. For Shakespeares Hamletfigur ville knap nok have været mulig uden Martin Luther, hvis berygtede teser fejrer 500 års-jubilæum i år. Når vi andægtigt lytter til Hamlet og Ofelias monologer og trængsler, må vi sende en venlig tanke til den gamle, tykke munk. Også her har han en finger med i spillet.

Det var teaterdirektør ved Hamletscenen Lars Romann Engel, der under en samtale bragte mig på sporet for nogle måneder siden, og når man først betragter Hamlet i lyset af Luther, ser man en helt ny prins af Danmark. Man kan så tolke denne figur mere eller mindre idealistisk, men Luthers blivende betydning for Shakespeares mest berømte stykke, der sættes op i Helsingør i disse uger, er ikke til at komme udenom.

Når vi læser det klassiske stykkes indledende scener, mærker vi Hamlets skuffelse. Han vil ikke hjem til intrigerne, mordet, onklen, moderen. Han vil tilbage til Tyskland, hvor han har studeret, tilbage til vennerne, til det frie liv. Han forestiller sig, at det må være muligt at træde ud af de sociale konventioner og begynde på ny som et autonomt væsen. Vi kan måske opfatte ham som en utilpasset teenager, men han viser sig at være mere end det. Mens Luther gjorde op med pavekirken og al dens udvendige patos, vil Hamlet gøre op med slægtens og traditionens magt i Danmark. I stedet for hoflivets Helsingør drømmer han om Wittenbergs venskaber og videnskab.

Men hans løbebane er allerede målt op. Han er kaldt hjem; han må acceptere den nye orden, og dertil er han så uheldig at møde spøgelset, som sætter dramaet i gang.

Vi holder instinktivt med Hamlet, men aner, at han får det svært, ikke mindst med sig selv. Scene for scene, akt for akt gribes han af mistro og vildrede og føres nedad slisken af noget, der minder om tyngdekraft.

Når han skal handle, tøver han. Når han bør vente, handler han overilet. Han tynges af krav og forventninger og stoler ikke på dem, de kommer fra.

Hamlet, vor lutheranske helt, ser indad og mærker, at selvet er dybt og eksistentielt og dramatiserer således Reformationens centrale indsigter om samvittigheds- og trosfrihed og forbereder vejen for Oplysningstidens politiske filosofi om myndighed og dømmekraft. I dette øjeblik bliver alt til et spørgsmål om at være eller ikke være.

Hamlet vil være sig selv, men udvikler sig til noget af en stodder og lader sig fange i en boble, et ekkokammer uden skyld og ansvar. Hans kobling mellem sansninger og handlinger går i stykker. Alting kommer til at handle om ham selv, mens han spiller sindssyg for at afsløre kongemordernes gerninger. Han elsker friheden så højt, at han glemmer at frygte sig selv og tror, han er solen i den nyopdagede kopernikanske kosmologi, mens alle andre mennesker er jord, han kan spadsere henover. Ofelia, tidligere venner, folk, der stoler på ham.

Hvor megen frihed kan mennesket rumme, det er det egentlige spørgsmål i Hamlet. For at være er også at anerkende grænser, herunder sine egne.

Som den tyske filosof Rüdiger Safranski peger på i en af sine bøger, er det autentiske ved mennesket netop afgrænset og kan ikke rumme hele menneskeheden eller udmøntes i et »verdensborgerskab«. Hamlet mister jordforbindelsen, fordi han vil være mere, end han er, og forsøger at hævne mere, end han kan. I stedet for sin hvileløse higen efter den ultimative retfærdighed ville han have haft godt af en tur i skoven. Hvis man tager alting for nært, bliver man til sidst fremmed for sig selv.

Det er således Luther snarere end Hamlet, der viser vej gennem den eksistentielle labyrint, når han understreger, at mennesket er åndelig fri, men fysisk trælbunden. I det indre er vi frie, i det ydre er vi begrænsede. Dette var det revolutionære budskab om menneskets lod, som Luther gjorde sig til talsmand for, og som Hamlet tumlede med uden at finde svar, men som hans skaber, altså Shakespeare, gav os mulighed for at tænke over igen og igen.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Cykling er min kirke (2016), Søren Krarup og hans tid (2014) og Absolut Sverige (2011).
Seneste blogs
Af Harun Demirtas
16.12.17, 20:09
Skal vi nu skabe et land, hvor hver enkelt skal opdrages til altid at handle for egennytte og ego, hvor det altid skal en tur igennem regnebrættet, før man kan række en hånd til nogen? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.12.17, 16:11
Embedsmændene leger politikere, og regeringen gemmer sig bag dem. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
15.12.17, 16:42
Det at danskere vender sig imod Naser Khader, siger noget om det selvhad som de vestlige samfund lider under. Det at man betragter Sherin Khankan som reform-imam, siger noget om de lave forventningers racisme overfor muslimer. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
15.12.17, 14:25
Det kan være fristende, men vi skal ikke gemme den kunst væk, vi ikke kan lide. Læs mere
Af Signe Munk
14.12.17, 12:20
62 procent af danskerne, mener at sygeplejersker fortjener mere i løn. Men Sophie Løhde er uenig, kan jeg fornemme. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
14.12.17, 11:22
Årets ord "Fake news" risikerer at underminere vores grundlæggende værdier: ytringsfriheden og vores frie liv. Det kræver handling - her fem liberale svar på fake news og misinformation. Læs mere
Af Naser Khader
14.12.17, 11:22
… nu begynder kampen ved forhandlingsbordet. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
14.12.17, 11:06
Her er det konkrete bevis på at visse borgerlige politikere igen har løjet over for befolkningen. Læs mere
Af Jens Kindberg
14.12.17, 05:13
Det stoppes heldigvis af Mai Mercado – børn skal ikke lide Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.12.17, 22:14
Seksuelle overgreb på helt unge piger i England afslører et kvindesyn så afstumpet, at man kun kan se én løsning for sig: Stands al ikke-vestlig indvandring og påbegynd hjemsendelser. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her