<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Grænseforening uden Grænser

Grænseforeningen fremstår i dag som en vækkelsesbevægelse for menneskerettigheder, minoriteter og asylindvandring.

Man skal som bekendt hverken lade sig snyde af ord, titler og navne. Derfor vil det vel heller ikke undre ret mange, at Grænseforeningen for længst er holdt op med at bekymre sig om territorialgrænser.

Alligevel kan det forekomme paradoksalt, at en forening som denne, der trods alt går tilbage til 1920 med sin egen sønderjyske grænselandshistorie, i de seneste årtier er blevet et mere og mere grænseløst foretagende.

Idealismen står i blomst, når foreningen i dag advokerer for, hvad den floskuløst brander som »en åben danskhed« og i sit foreningsblad finder politisk ammunition hos den aarhusianske museumsdirektør Jeanette Varberg, der turnerer land og rige rundt med det glade budskab, at mennesket altid har vandret; ergo, det har vi så bare at vænne os til. Den igangværende muslimske og afrikanske forandring af Europas demografi, kultur og økonomi er med andre ord ikke længere et valg eller et politisk spørgsmål, men en skæbne, vi ikke kan undslippe.

Det er samme determinisme, Grænseforeningen er slået ind på i sit fortløbende lobbyarbejde, tilsyneladende uden at danske medier har opdaget det. Det kan naturligvis skyldes, at selvsamme medier implicit eller eksplicit deler determinismen.

Heller ingen af de 12.000 medlemmer fordelt over mere end 50 lokalafdelinger har øjensynlig fundet det besværet værd at undre sig højlydt over den politiske linje i Grænseforeningen.

Det kan dog umuligt kun være mig, der har det svært med at se en hæderkronet dansk forening degenerere til underkastelse og mondæn halalliberalisme fra de pæne kvarterer og lønsomme adresser. Lad det tjene som en ledetråd, at den nuværende generaldirektør er medlem af det Radikale Venstre.

Foreningens hjemmeside er på sin vis en tilståelsessag. En servil, ilt- og proteinfattig ikke-kommunikation springer én i øjnene.

I et kortfattet opslag om national identitet hedder det f.eks., at »forestillingerne om national identitet er tæt knyttet til nationalstaterne, der opstod i Europa i midten af 1800-tallet« uden ét eneste ord om modersmålets betydning eller den geografiske, kulturelle, kristne og etniske kontinuitet langt tilbage i tiden. I et andet ubehjælpsomt og studentikost opslag om begrebet historiesyn hedder det, at »der i disse årtier opsættes en ny trend«. Trenden får disse højstemt-idealistiske ord med på vejen, som var der tale om en manual til en ny rettroende historieskrivning:

»Globalisering, europæisk samarbejde og kulturmøde stiller andre spørgsmål og efterspørger en anden historiefortælling. Historikerne træder ud af den nationale boble og anskuer fortællingen om os selv i et større perspektiv. Nationernes historie bliver til myten om nationernes historie. Fokus flyttes til fortællingen om vekselvirkningen mellem det danske og vores naboer.«

Man mærker ortodoksien og bliver forstemt. Grænseforeningen fremstår i dag som en vækkelsesbevægelse for en global kultur af menneskerettigheder, minoriteter og asylindvandring, for som en lektor i globale studier uimodsagt refereres for, så er debatten om danskhed både kedelig og forfejlet, mens en professor i Aalborg citeres for, at »nationalkonservative forestillinger om en autentisk dansk kultur er under afvikling«.

Ser man det.

De navne, der dominerer foreningens artikler, er Marlene Wind, Abdel Aziz Mahmoud, Uffe Elbæk, Lykke Friis, Knud Romer, Karl Christian Lammers m.fl.. Jeg fremhæver dem ikke for at stække deres ytringsfrihed, blot for at illustrere ensidigheden. At læse Grænseforeningens blad er som at slå op i Politiken på en dårlig dag og få lyst til en god gang dværgkastning.

Det er efterhånden kommet så vidt, at Karl Marx, der tog så gruelig fejl af den liberale økonomi, ramte overraskende plet, hvad angår den liberale og kultur og statsform, sådan som den træder frem over det meste af Vesteuropa, hvormed alt solidt, konkret og lokalt opløses til floskler og det rene ingenting.

Den gamle lære om uden grænser, ingen nationer, er blevet vendt på hovedet. I dag forestiller millioner af europæere sig, at vi på en eller anden sværmerisk måde kan slå to fluer med ét smæk og afskaffe begge dele.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Mikael Jalving (f.1968), historiker, podcaster og forfatter til flere bøger, senest Forsvar for almindeligheden (2021).
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.21, 13:00
Han ville få min stemme, hvis jeg var fransk. Læs mere
Af Utku H. Güzel
15.10.21, 19:00
Der er vel ingen, som er i tvivl om, at nutidens mantra er blevet vækst og velstand. Det kapitalistiske system tillader simpelthen ikke, at vi stopper op og lige trækker vejret. Læs mere
Af Marie Høgh
15.10.21, 17:00
De eneste, der kan drage til ørkenlandet alene for sportens skyld, er fodboldspillerne. Alt andet er politik i rå form. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
15.10.21, 16:09
Den bedste måde at fejre fodboldslandsholdets succes på er at blive hjemme. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
15.10.21, 14:58
Regeringen og dets socialistiske parlamentariske grundlag giver flere penge til DR. Læs mere
Af Harun Demirtas
14.10.21, 14:00
Ingen forældre kommer i paradis for at begå overgreb på et barns kønsorgan – og slet ikke under dybt bekymrende forhold. Stop med det! Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
14.10.21, 08:18
Helle Thorning-Schmidts nye bog er værd at læse. Den er som at høre hende tale. Og fuld af selverkendelse. Læs mere
Af Louis Jacobsen
14.10.21, 08:15
Det burde være ligetil at boykotte VM i Qatar. Men vi har syltet beslutningen, og nu har fodboldlandsholdet tilmed klaret sig suverænt godt. Læs mere