Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Grænseforening uden Grænser

Grænseforeningen fremstår i dag som en vækkelsesbevægelse for menneskerettigheder, minoriteter og asylindvandring.

Man skal som bekendt hverken lade sig snyde af ord, titler og navne. Derfor vil det vel heller ikke undre ret mange, at Grænseforeningen for længst er holdt op med at bekymre sig om territorialgrænser.

Alligevel kan det forekomme paradoksalt, at en forening som denne, der trods alt går tilbage til 1920 med sin egen sønderjyske grænselandshistorie, i de seneste årtier er blevet et mere og mere grænseløst foretagende.

Idealismen står i blomst, når foreningen i dag advokerer for, hvad den floskuløst brander som »en åben danskhed« og i sit foreningsblad finder politisk ammunition hos den aarhusianske museumsdirektør Jeanette Varberg, der turnerer land og rige rundt med det glade budskab, at mennesket altid har vandret; ergo, det har vi så bare at vænne os til. Den igangværende muslimske og afrikanske forandring af Europas demografi, kultur og økonomi er med andre ord ikke længere et valg eller et politisk spørgsmål, men en skæbne, vi ikke kan undslippe.

Det er samme determinisme, Grænseforeningen er slået ind på i sit fortløbende lobbyarbejde, tilsyneladende uden at danske medier har opdaget det. Det kan naturligvis skyldes, at selvsamme medier implicit eller eksplicit deler determinismen.

Heller ingen af de 12.000 medlemmer fordelt over mere end 50 lokalafdelinger har øjensynlig fundet det besværet værd at undre sig højlydt over den politiske linje i Grænseforeningen.

Det kan dog umuligt kun være mig, der har det svært med at se en hæderkronet dansk forening degenerere til underkastelse og mondæn halalliberalisme fra de pæne kvarterer og lønsomme adresser. Lad det tjene som en ledetråd, at den nuværende generaldirektør er medlem af det Radikale Venstre.

Foreningens hjemmeside er på sin vis en tilståelsessag. En servil, ilt- og proteinfattig ikke-kommunikation springer én i øjnene.

I et kortfattet opslag om national identitet hedder det f.eks., at »forestillingerne om national identitet er tæt knyttet til nationalstaterne, der opstod i Europa i midten af 1800-tallet« uden ét eneste ord om modersmålets betydning eller den geografiske, kulturelle, kristne og etniske kontinuitet langt tilbage i tiden. I et andet ubehjælpsomt og studentikost opslag om begrebet historiesyn hedder det, at »der i disse årtier opsættes en ny trend«. Trenden får disse højstemt-idealistiske ord med på vejen, som var der tale om en manual til en ny rettroende historieskrivning:

»Globalisering, europæisk samarbejde og kulturmøde stiller andre spørgsmål og efterspørger en anden historiefortælling. Historikerne træder ud af den nationale boble og anskuer fortællingen om os selv i et større perspektiv. Nationernes historie bliver til myten om nationernes historie. Fokus flyttes til fortællingen om vekselvirkningen mellem det danske og vores naboer.«

Man mærker ortodoksien og bliver forstemt. Grænseforeningen fremstår i dag som en vækkelsesbevægelse for en global kultur af menneskerettigheder, minoriteter og asylindvandring, for som en lektor i globale studier uimodsagt refereres for, så er debatten om danskhed både kedelig og forfejlet, mens en professor i Aalborg citeres for, at »nationalkonservative forestillinger om en autentisk dansk kultur er under afvikling«.

Ser man det.

De navne, der dominerer foreningens artikler, er Marlene Wind, Abdel Aziz Mahmoud, Uffe Elbæk, Lykke Friis, Knud Romer, Karl Christian Lammers m.fl.. Jeg fremhæver dem ikke for at stække deres ytringsfrihed, blot for at illustrere ensidigheden. At læse Grænseforeningens blad er som at slå op i Politiken på en dårlig dag og få lyst til en god gang dværgkastning.

Det er efterhånden kommet så vidt, at Karl Marx, der tog så gruelig fejl af den liberale økonomi, ramte overraskende plet, hvad angår den liberale og kultur og statsform, sådan som den træder frem over det meste af Vesteuropa, hvormed alt solidt, konkret og lokalt opløses til floskler og det rene ingenting.

Den gamle lære om uden grænser, ingen nationer, er blevet vendt på hovedet. I dag forestiller millioner af europæere sig, at vi på en eller anden sværmerisk måde kan slå to fluer med ét smæk og afskaffe begge dele.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Birthe Rønn Hornbech
10.08.20, 14:30
Kvinders adgang til ordination har ikke noget med kvindeundertrykkelse at gøre; det er et teologisk spørgsmål. Der er stadig sogne i Danmark, hvor kvinder ikke kan få embede. Men krav om kønskvotering fremmer ikke ligestillingen, men undertrykker friheden for kirken til at indrette sig, som dens teologi og tro bestemmer det. Læs mere
Af Christina Egelund
10.08.20, 12:39
Det er både rationelt og rigtigt at gøre, og burde være en selvfølge for de fleste politiske partier i Danmark. Helt bizar bliver debatten, når det påstås, at de 200 kvoteflygtninge er med til at sætte selve danskheden under pres. Smålighed er ikke en dansk værdi. Læs mere
Af Mikael Jalving
10.08.20, 12:00
Vi andre pragmatikere må få det bedste ud af tingene, som de er. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
10.08.20, 00:34
EU skal indføre sanktioner overfor Europas sidste diktator Læs mere
Af Mikael Jalving
09.08.20, 10:00
Vi har brug for at se os lidt over skulderen. Vi kan også kalde det historisk dannelse. Læs mere
Af Nauja Lynge
07.08.20, 20:31
Vejen frem er ikke at hakke på de unge, for uden deres opbakning løser vi ikke coronakrisen. De fleste vil gerne være påpasselige og er mere tolerante over for byens diversitet end mange ældre.   Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
07.08.20, 18:08
Danske aviser vælger at citere den nok mest krigsglade mand, John Bolton, i Washington D.C. Hvorfor? Læs mere
Af Marie Høgh
07.08.20, 15:30
Kritikken af DF'erens udmeldinger om kristendommen afslører det dybe dannelseshul, han taler ind i. Læs mere
Af Signe Munk
06.08.20, 17:00
De borgerlige partier er røget helt op i loftet over forslaget om at fjerne benzin- og dieselbiler fra vejene på sigt. Men hvad har de selv at byde ind med? Læs mere