Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Færre migranter til Europa og flere kondomer til Afrika

Menneskesyn er forklædt religiøsitet, det er åndelighed i metermål: Enten har du det rigtige menneskesyn eller også er du et dumt svin.

Så kom turen til Lise Nørgaard. Matadoren over dem alle, der netop har rundet de 100, har et forkert menneskesyn. Det blev fastslået med pomp og pragt på Facebook i den forløbne uge, og så må det jo være sandt.

Desuden var journalist ved TV 2's udlandsredaktion Ole Vestergaard så venlig at gentage anklagen i en blog på tv2.dk med tilføjelsen, at hun burde have tænkt på slavehandlen, plyndringen af Afrikas råstoffer, klimaforandringerne og en masse andet, før hun havde udtalt sig. Jeg vidste slet ikke, at et såkaldt public service-medie havde bloggere ansat, men min uvidenhed er enorm, når det kommer til disse mediers systematiske propaganda.

Hvad Lise Nørgaard fik sagt i Radio24syv forleden, er imidlertid sund fornuft: færre migranter til Europa og flere kondomer til Afrika.

Hendes råd hviler på det solide ræsonnement, at islamoindvandringen risikerer at smadre det Europa, vi kender, takket være overbefolkning og politisk kaos syd for Lampedusa – parret med en nærmest grænseløs europæisk naivitet fra den politiske klasse over indvandringsindustri og nødhjælpsorganisationer til følelsesprinserne og -prinsesserne på de sociale medier og i den venstresnoede journaliststand.

At Lise Nørgaard sammenligner den afrikanske og mellemøstlige migration nordpå med noget fra dyreriget – lemminger – kan naturligvis misforstås, men kun hvis man vurderer sammenligningen normativt i stedet for deskriptivt. Dvs. hvis man ikke ønsker at se, hvad der foregår i det store og i det små, men snarere håber, at der er tale om noget berigende og eksotisk, som i sidste ende vil forgylde vores samfund med mangfoldighed og vækst og bedre mad og en strøm af syriske nanofysikere.

Menneskesyn er forklædt religiøsitet. Det er åndelighed i metermål: Enten har du det rigtige menneskesyn eller også er du et dumt svin. Jeg selv er et dumt svin og har været det længe. Det samme er naturligvis de af jer læsere, der er svinske nok til at bifalde bare noget af det, jeg skriver på denne plads uge efter uge. Vi er mange svin i Danmark og bliver – hvis man skal tro sladderpressen – stedse flere, og nu har Lise Nørgaard været så uforsigtig at slutte sig til flokken.

Guderne skal vide, at vi har talt meget om menneskesyn siden midten af 1980'erne. Menneskesyn betyder, at »du er ond, og jeg er god«. Menneskesynsbegrebet er den værste form for debatdræber. Har man først sagt menneskesyn, har fornuft, empiri, statistik, konstaterbare tendenser og analyser, der baserer sig på kendsgerninger frem for ønsketænkning og varme hjerter, ingen gang på jord. Da er vi alle prisgivet godheden, og den har som regel en pris. I dette tilfælde: At vi lukker øjne og ører for den sociale virkelighed, sådan som den foreligger et stenkast fra de pæne kvarterer med det helt rigtige menneskesyn, der i kroner og ører koster minimum 33 milliarder hvert eneste år og skridt for skridt vil undergrave velfærdssamfundets bæredygtighed, indebærer endnu flere parallelsamfund, mere patriarkat, mere social kontrol, flere kvinder klædt ud som spøgelser, mere vold, mere kriminalitet og sandsynligvis også yderligere terror.

Alt dette og mere er, hvad det rigtige menneskesyn betyder på jævnt dansk.

Jeg forestiller mig, at vores børn en skønne dag vil ønske menneskesynet hen, hvor peberet gror, og sammenligne det med, hvad tyskerne kaldte Weltanschauung, dengang de gik i uniformer, dvs. en metafysisk bankkonto, hvor man kan deponere sin moralske overlegenhedsfølelse og optjene social status hos de rigtige venner med renters rente. Det rigtige menneskesyn er en genvej, måske ikke til rigtige venner den dag, lokummet for alvor brænder – hvem kan sige det med sikkerhed? – men så til de rigtige venner så længe, det nu varer.

Jeg forestiller mig, at vore børn vil se os ind i øjnene og spørge, hvordan transformationen af Europa overhovedet blev mulig? Jeg forestiller mig i særdeleshed, at de vil undre sig over, at drømmescenarier kunne vinde over danskernes ellers så berygtede skepsis og jantelov. Jeg forestiller mig, at de pludselig vil rejse sig og redde Danmark fra at blive et Sverigstan, et Belgislamabad eller et Saudibritannien.

Men måske tager jeg fejl. Måske er det allerede for sent. Måske er det os, der er lemminger.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
23.06.19, 17:16
Et studie i journalistisk ukyndighed og det åbenlyse had, der strømmer én i møde fra visse repræsentanter fra dansk presse. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.06.19, 05:00
Vi bør vælge nationalisme som rettesnor frem for mere universalisme og imperialisme. Læs mere
Af Nauja Lynge
21.06.19, 18:04
I dag fejres 10 års selvstyre på Grønlands Nationaldag eller 40 års fallit. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
21.06.19, 11:05
Legen i rød stue virker mere og mere umoden og uprofessionel. Læs mere
Af Nauja Lynge
19.06.19, 23:01
I loven er indbygget det, der kan indkaldes et tvistnævn, til at afgøre om selvstyreloven er hævet over grundloven. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
18.06.19, 21:40
DR synes ikke at være pjattede med at bringe velargumenterede udsagn fra nationalkonservative. Læs mere
Af Nauja Lynge
18.06.19, 12:35
Udenfor lynede og tordnede det. Der var høj og intens stemning i de "morderiske" telte. Læs mere
Af Christina Egelund
18.06.19, 10:54
Mayday mayday, kalder retsstaten. Sådan rungede det i mit hoved, da jeg læste om den seneste sag om et alvorligt brist i datasikkerheden i staten. Her et brist, der sagtens kan have ført til justitsmord. Læs mere