<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Europas redning kommer indefra

Vor tids folkevandringer har fået flere til at forstå, at EU er en irregulær stat, der hverken kan sikre de ydre grænser eller tolerere nationale forskelle, karakteristika og hensyn.

Når man betragter Den Europæiske Union, kommer man nemt til at tænke på Det Hellige Tysk-Romerske Rige, der blev opløst for godt 200 år siden. Mens sidstnævnte gik i forfald indefra på grund af en religiøs enhedstanke, der truede den politiske, kulturelle og sociale mangfoldighed i Tyskland og resten af Europa, er det i dag unionens politiske enhedstanke, der truer med at undergrave samme diversitet.

Læser man den glemte, men aktuelle sachsiske retshistoriker Samuel Pufendorf (1632-1694), ser man lighederne henover århundrederne. Vi kan tage hans berygtede værk om Det Tysk-Romerske Rige, De statu imperii germanici, der netop fejrer 350 års fødselsdag uden at være kendt af andet end nørder, ned fra hylden og se, hvordan hans historiske opgør peger frem mod vor tids genvordigheder med EU, der som et nyt og helligt tysk-fransk rige forsøger at tage blodhævn for brexit og samtidig true andre til at blive i unionen. Det er forstemmende.

Samuel Pufendorf var imidlertid en snedig ræv og udgav sin imperiekritik på latin under et italiensklingende pseudonym i Haag, men skrev Genève på titelbladet, og værket blev en bestseller, oversat vidt og bredt. Paven var rasende og indledte en undersøgelse af, hvem forfatteren kunne være, og værket blev forbudt ved flere tyske universiteter, fordi det angreb imperiets legitimitet og funktionalitet og beskrev den gryende nationalstat som en progressiv kraft i samtidshistorien. Pufendorf var tysk patriot, ikke universalist. Dét kunne paven og kejseren ikke acceptere, og forfatteren flygtede til Sverige.

Ifølge Pufendorf var religiøs strid mellem katolikker og protestanter en af imperiets indbyggede svagheder, hvilket Trediveårskrigen fra 1618-1648 havde understreget med al uønskelig tydelighed. Fra Bayern i syd til Pommern i nord, fra Bøhmen i øst til Westfalen i vest døde omkring en fjerdedel af befolkningen enten i krig eller som følge af krig, sult eller sygdom i løbet af de tredive år, stridighederne stod på, og for Pufendorf, der skrev i krigens skygge, gjaldt det om at forhindre en gentagelse. Derfor måtte der regulære stater til. Stater, der kunne garantere den westfalske fredsordning med dets system af selvstændige stater, beskytte de lokale fyrstedømmers friheder, den protestantiske tro og skabe forudsætningerne for velstand.

Det Tysk-Romerske Rige var svækket, men udgjorde stadig en risiko for den nys etablerede fred, der havde begrænset pavedømmet til kirkelige anliggender. Pufendorf var af samme grund tilhænger af det nye suverænitetsprincip, hvormed den politiske myndighed blev placeret så tæt på de konkrete sagsforhold som muligt, ikke i Rom eller ved et fjernt, ceremonielt hof. Det tysk-romerske rige med al dets katolske røgelse og habsburgske panegyrik var derimod en irregulær og dysfunktionel hybrid, et politisk monstrum. I egen selvforståelse besad det overjordisk autoritet med både kejser og pave, men reelt havde det hverken suverænitet eller legitimitet og var med Pufendorfs forkætrede ord ikke helligt, ikke romersk og end ikke et imperium.

De enkelte nationer, derimod, var den organisationsform, der bedst kunne fremme fred og velstand med afsæt i nationalstatens empiriske og håndgribelige suverænitet. Vist var Pufendorf gudsfrygtig nok til at tage for givet, at Gud havde skabt verden, men Skaberen havde ikke skabt staten, som var en menneskelig opfindelse, der gjorde det muligt både at have politisk og social orden og en vis politisk og personlig frihed.

Pufendorfs program gik hen og sejrede, men gik desværre i glemmebogen 300 år senere efter den anden Trediveårskrig fra 1914-1945. Her voksede unionen i stedet frem med en stedse mere centralistisk logik, der forsøgte at skabe et føderalistisk hele ud af postuleret nødvendighed og moral. Alle skulle med, selv tyrkerne, tættere og tættere.

Det er først med vor tids folkevandringer, at vi begynder at forstå, at Unionen er en irregulær stat, der hverken kan sikre de ydre grænser eller tolerere nationale forskelle og hensyn. Det EU, der voksede ud af et begrænset EF, er blevet en kloning af imperiale, multikulturelle ambitioner, åbent for såvel islam som terrorisme, så længe nationalstaterne trænges tilbage. Således taler gode, gamle Pufendorf til os: Redningen kommer ikke oppefra eller udefra, men indefra.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • For at se kommentarer og deltage i debatten, så skal du være logget ind på din Facebook-profil.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Henrik Dahl
03.08.21, 11:00
Alle, der ikke er 1989’ere, er godt klar over, at hvis man ene og alene tager hensyn til frigørelsen, så frigør man også kræfter, der er så destruktive, at det kan ødelægge vores samfundsorden. Læs mere
Af Utku H. Güzel
02.08.21, 19:00
Der findes mange eksempler, der kan påvise, at politikerne ikke kæmper folkets interesse og sag, men derimod deres egen karriere og lobbyisternes interesser. Læs mere
Af Mikael Jalving
02.08.21, 12:30
Jeg har fået nok af mediernes dyrkelse af atleternes følelser, deres glæde, skuffelse eller frustration. Hvad føler du? Hvilken følelse står du med? Hvad føler du ”omkring” din præstation? Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
01.08.21, 08:45
Selvom du er vaccineret, kan du stadig både blive smittet og smitte andre Læs mere
Af Nauja Lynge
01.08.21, 02:00
Vi skal forstå vreden hos grønlænderne og opstille konstruktive løsninger og forhindre, at historien gentager sig. Læs mere
Af Martin Ågerup
31.07.21, 17:10
Og jeg håber ikke, at de unge mennesker tager udtryk alt for bogstaveligt Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
31.07.21, 06:00
Professionel kommunikation skaber ikke værdi for samfundet. Læs mere
Af Jesper Theilgaard
30.07.21, 18:14
I begyndelsen af august kommer den første delrapport fra IPCC. Den omhandler den seneste klimavidenskab og imødeses med stor spænding fordi verden om tre måneder mødes i Glasgow til nye klimaforhandlinger. Læs mere
Af Gitte Seeberg
30.07.21, 16:00
Penge redder ikke de afghanere der har arbejdet for Danmark - de skal bringes i sikkerhed. Læs mere
Af Mikael Jalving
30.07.21, 16:00
20 års krig i Afghanistan har været et bragende nederlag. Vesten ligger, som Vesten har redt. Læs mere