<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Bedst at bo på landet

Engang boede missionen i de vindblæste egne, i dag bebor den pæne adresser med svinedyr designerøl, vinbar og sushi henne om hjørnet.

Det er bedst at bo tæt på såvel sit arbejde som sin passion, mellem pligt og leg, nødvendighed og frihed, for min del kronet af en klog, langbenet blondine, en datter, der taler i søvne og en søn, der svømmer 1200 meter fri på en halv time. Og det kan såmænd være overalt i kongeriget, midt i byens vrimmel eller langt ude på landet. Det gode liv er hverdagen, som Jesper Bo Jensen rigtignok skriver i dagens kronik.

Med alderen foretrækker jeg bøhlandet og savner nogle af de dyder, som Olav Skaaning Andersen lister op her.

Hvis mit arbejde og min familie tillod det, boede jeg ude i landskabet, helst i nærhed af vand, skov, bakker, brunviolette rugmarker og landsbykirker drysset ud med løs hånd – »lyst, åbent og dog tungsindigt«, som Jakob Knudsen skrev. Et uperfekt sted for uperfekte, men virkelige mennesker i et terræn, jeg kender fra Nordfyn og ville kunne færdes hjemmevant i nu, hvor jeg gudhjælpemig nærmer mig de 50, men som end ikke ejendomsmæglere kan snakke op i pris.

Dvs. langt fra København og Aarhus 2017 med alle dets hippe og venstreorienterede kulturinstitutioner, sekretariater og tilstrømmende arabere, finansieret af andre folks penge, langt væk fra dekandente tv- og radiostationer, gerne med masser af sidevind, højdemeter og skarpe sving, på Mols, måske, eller Thy, hvis da ikke ligefrem i Pyrenæerne, Asturien, Dolomitterne, Toscana eller, hvis jeg vinder i lotto, for foden af de japanske Alper.

Forudsætningen er naturligvis, at der på stedet hersker en politisk orden og sikkerhed, hvilket i praksis indskrænker udvalget til de lande, der endnu er domineret af kristne værdier – eller Japan. Jeg vil aldrig bo i et muslimsk land. Så hellere tage gift.

Omstændigheder har bundet mig til København, som jeg tåler, men ikke længere holder af efter 25 år.

Fem minutter på den forvandlede Nørrebrogade, og jeg savner Vestkysten. Én søndag på Frederiksberg eller ti minutter i Ørestaden, denne Frank Jensen-agtige forstad til Malmø, og jeg spejder mod Lejre, Lolland og Lillebælt. Fem minutter i Torvehallerne, og jeg får åndenød af al den halal og risikoen for at møde Henrik Marstal eller Ole Bornedal.

Engang boede missionen i de vindblæste egne, i dag bebor den pæne adresser med svinedyr designerøl, vinbar og sushi henne om hjørnet. Hovedstaden er blevet hovedløs, beregnende og multikulturel korrekt. Jeg nævner i flæng Det Radikale Venstre, Enhedslisten, Uffe Elbæk, P3, Kvinfo og »antiracister« i patricierlejligheder med udsigt over Søerne på vej til Louisiana eller Røde Kors, fuldkornspasta, spindoktorer, fritidshjem med »slikpolitik«, succesfulde cand.scient.pol.'er, der næsten alle er fraskilte, singler, lider af glutenallergi eller elsker Obama forever på Facebook klods op ad trangbrystede metromænd iført stramme jeans, hipsterskæg og ubegrundede politiske fantasier om det internationalistiske verdensborgerskab.

København er København, når Ritt Bjerregaard anmelder Mattias Tesfayes bog om 50 års socialdemokratisk udlændingepolitik uden som meget som at antyde, at hun selv er impliceret i katastrofen, men lader som om, at alt er seniorgodt, og Weekendavisen trykker den uden at spørge madammen: Hvad med dig selv? Åleglat; går den, så går den.

Eller når en kæk journalist ved navn Christian Jensen kan hoppe fra chefredaktørstolen på Information, hvor han leger rød, videre til Berlingske Tidende, hvor han leger blå, og videre igen til Politiken, hvor han springer ud som missionær, uden at nogen siger stop, den går ikke, kammerat. Men jo, alt er muligt i København, snart nok også i Aarhus. Det er Danish for Progress.

Find de gamle film med Olsen Banden frem, og du forstår, hvor meget København er blevet istandsat, stylet, feminiseret og gentrificeret. Indvandringen har også sat sit tydelige spor med unge kvinder i slør, gifte kvinder i kropsdækkende telte og nyudklækkede funktionelle analfabeter på vandring fra folkeskole til kontanthjælp og snarlig førtidspension og drengebander i Værebro og Sydhavn eller på Bellahøj, der råber »luder« efter din kone og datter og »danskersvin« efter dig og din søn.

Næ, må jeg så bede om en landevej uden så mange dikkedarer og en Alfa, en Honda eller en Subaru med wankelmotor og en bazooka, når den tid kommer. Samt masser af cykler, racercykler, tempocykler, crosscykler, men absolut ingen Christina-cykler. Jeg flytter, gør jeg. Når jeg bliver gammel nok, og det sker jo helt af sig selv.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
21.10.20, 13:50
Hvis han har, er både målinger og medier til grin. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
21.10.20, 08:53
Tegningerne er en central del af den nyere Danmarkshistorie. Det skal alle skolebørn kende til. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
21.10.20, 07:51
Hvorfor er justitsministeren så dårligt orienteret om fængselsbetjentenes forhold. Hvorfor snakker ministeren uden at handle. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
21.10.20, 01:02
Med spørgsmål og udveksling skal demokratier bestå Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.20, 13:02
Jeg ved ikke, hvordan I andre har det, men jeg har nået kvalmegrænsen. Læs mere
Af Jens Kindberg
20.10.20, 11:06
Kære SF og Enhedslisten – I har nu en gylden mulighed for at få nedbragt pelsdyrproduktion i Danmark, og Socialdemokratiet har fundet pengene for jer. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
20.10.20, 07:47
MeToo er den nye magt, som medierne må behandle lige så kritisk, som andre magter behandles. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
19.10.20, 12:13
Hvorfor reagerer statsministeren ikke på, at en dansk lærer er blevet svinet til efter at have skrevet en støtteerklæring til den franske lærer, der blev halshugget? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
19.10.20, 11:17
Endnu en pind til ligkisten med venstreorienteret, socialkonstruktivistisk tankegang. Læs mere
Af Nauja Lynge
18.10.20, 12:25
Tænk, hvis tanken om at sagsøge skulle mutere til andre erhvervsdrivende. Danmark har ikke brug for flere økonomiske og sundhedsfarlige udfordringer. Læs mere