<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Nederlag i Nederland – men for hvem?

Overalt i Vesteuropa blæser der nye vinde, og forklaringen er enkel: De sociale, økonomiske og kriminologiske konsekvenser af den hidtidige indvandring er slået igennem.

Det blev ikke det kanonvalg, Geert Wilders' Frihedsparti var spået i Holland. Hans parti gik en tredjedel frem fra 15 til 20 mandater med ca. 13 pct. af stemmerne og er næststørste parti efter ministerpræsident Mark Ruttes liberale parti med 21 pct. af vælgerne bag sig.

At danske og andre vesteuropæiske medier udlægger valgresultatet som et tilbageskridt for Wilders og blindt viderekolporterer ministerpræsidentens vurdering af resultatet som et nederlag for »populismen«, siger mere om medierne selv, nemlig at de er en del af den politiske scene, mens de hævder at stå objektivt udenfor. Også i Danmark ser vi, at journalister overgiver sig til det, der allerede for længe siden blev kaldt Journalistisk Venstreparti. De aner det bare ikke selv.

Med til historien hører sandelig også, at Mark Ruttes parti gik ca. 20 pct. tilbage, og at hans støtteparti, det socialdemokratiske PvdA, gik hele 75 pct. tilbage fra 38 til 9 mandater. Samtidig kom hele tre nye højrepartier ind i parlamentet – et kristendemokratisk, et calvinistisk samt Forum for Demokrati, der både er islam- og EU-modstandere, mens det grønne parti GL gik frem fra ca. 2 pct. af vælgerne til 9 pct og det venstreliberale D66 gik fra 8 til 12 pct. af stemmerne.

Billedet er således broget, men overordnet er der tale om et ryk mod højre.

Det er bare ikke den historie, vi præsenteres for, og det skyldes, at vore medier er strukturelt tendentiøse og får den konsekvens, at eurokratpolitikere vil fejre Wilders »nederlag« som et bevis på, at de roligt kan fortsætte deres demografiske og multikulturelle projekter i Tyskland, Frankrig, Belgien, Sverige og Danmark.

Allerede her til morgen drømmer Politikens ansvarshavende missionmand Christian Jensen i avisens leder om »europæisk forår«, idet han fejrer valgresultatet som en »demokratisk glædesstund«, der viser, at »populismens sygdom ikke er uhelbredelig«. For Politikens chefredaktør er hans modstandere som altid syge i låget. Det er patologi, ikke politik.

Tiderne er imidlertid mere politisk tumultariske, end medier, politikere og industri lader til at forstå.

Dagen før det nederlandske parlamentsvalg beroligede underdirektør i Dansk Industri Anders Ladefoged sine medlemmer med, at Geert Wilders næppe ville komme til magten – og på organisationens hjemmeside lød det majestætisk ophøjet, at »Geert Wilders' betydning for det hollandske valg er et signal om, at selv i rige og velfungerende lande er der stor bekymring for fremtiden«.

Selv i rige samfund kan folk altså stadig føle og tænke noget. Vildt nok. Selv i rige samfund bekymrer underklassen og middelklassen og måske endda enkelte i overklassen sig om, hvad fremtiden bringer på et konkret og hverdagsagtigt plan, måske endda for gamle, kvinder og børn. Tænk, det er ikke trampoliner, tulipaner og Teslaer, alt sammen. Men vi kan alligevel tage det roligt. Situationen er under kontrol. Vi skal bare handle med hinanden.

Vore politikere, selv de såkaldt borgerlige, som nu f.eks. dem fra Venstre, er fanget i samme boble: Det skal nok gå, frygten for islam er overdrevet. Vi forhandler og mikrolovgiver os stille og roligt ud af problemerne, og se nu bare den flotte kage på Facebook! Tillykke, Inger! På spørgsmålet om, hvor mange flødeskumskager politikere vil diske op med på de sociale medier, før de æder deres egne ord, er jeg nødt til at svare flere, end nogen konditor tør drømme om. Alvoren er end ikke begyndt at dæmre.

Tilfældet Holland er ikke isoleret til trods for Geert Wilders' »nederlag«. Overalt i Vesteuropa blæser der nye vinde. En undersøgelse offentliggjort i Berlingske forleden viser, at to ud af tre danskere vil begrænse den muslimske indvandring til landet og det selv i en tid, hvor MF'erne praler med, hvor meget de allerede strammer kursen.

Forklaringen er enkel: Det er bare snak. Realiteten er, at de sociale, økonomiske, kulturelle og kriminologiske konsekvenser af den hidtidige indvandring allerede er slået igennem og med al uønskelig sandsynlighed vil blive endnu mere graverende i årtierne fremover.

De politiske implikationer er usikre. Det eneste, vi kan sige med sikkerhed, er, at det bliver vores børn, det vil gå allermest ud over – og deres børn.

Spørgsmålet er, om tilstrækkelig mange i befolkningen vil vide at stemme på politikere, der ønsker at gøre noget egentligt ved migrationsproblemet, dvs. sætte indvandringen fra muslimske områder på pause, sende kriminelle indvandrere ud af landet og arbejde for, at langt, langt flere af indvandrerne bliver i stand til at forsørge sig selv i stedet for at blive præmieret af velfærdsstaten for ikke at gøre det.

Eller – som det endnu ser ud i Danmark og Holland – at et flertal fortsat vil støtte partier og politikere, der af den ene eller anden grund ikke ønsker at gøre noget ved sagen og dermed gør Europa mere muslimsk.

Hvad vælgerne vil gøre, tør jeg ikke spå om, men finder familiens pas frem. Det er nok klogest at få dem fornyet.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • For at se kommentarer og deltage i debatten, så skal du være logget ind på din Facebook-profil.
Profil
Mikael Jalving (f.1968), historiker, podcaster og forfatter til flere bøger, senest Forsvar for almindeligheden (2021).
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
19.09.21, 08:45
Vi har de senere år talt meget om, at mænd taler grimt og nedladende til kvinder. Vi har ikke talt så meget om det modsatte. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
18.09.21, 19:05
Hvornår melder man afbud, og hvornår vælger man at tage afsted til et arrangement med en lille tvivl i maven? Læs mere
Af Utku H. Güzel
18.09.21, 19:00
Konstant vækst har vist sig at være skadeligt, både for det enkelte menneske og for planeten. Selvfølgelig kan et alternativ skabes. Det starter først og fremmest med, at vi tror på det, selvom liberalisterne altid vil fortælle jer det modsatte. Læs mere
Af Harun Demirtas
17.09.21, 16:40
Spørgsmålet om, hvorfor sygeplejerskerne er så vrede, og hvad mon man har udsat landets sygeplejersker for, siden de har nået hertil, har stadig ingen forholdt sig til. Læs mere
Af Marie Høgh
17.09.21, 15:30
Det er til at græde over, at ligestillingskampen er blevet så afstumpet, at moderskabet omtales som et biologisk pligtarbejde, man i virkeligheden er for kompetent og for ligestillet til at udføre. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
17.09.21, 13:14
Den nye barselsordning er et udtryk for en forfejlet gammeldags tilgang til ligestilling og familielivet. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
17.09.21, 11:32
Vild natur er ikke at sætte et hegn omkring naturen og sætte semivilde dyr derind. Det er at lege noget, som ikke er. Læs mere
Af Carl Holst
17.09.21, 11:29
Hvem havde forestillet sig, at regeringen ville give myndighederne mulighed for tvangsvaccination og ekspropriation? Det er i tilspidsede situationer, man får forstærket folks styrker og svagheder. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
17.09.21, 09:57
Kære medborgere på Vestegnen. Nu ved vi så meget om vaccination, at vi tør lade os vaccinere. Læs mere
Af Søren Gade
16.09.21, 16:10
Jeg er umådeligt trist over, at EU blander sig i folks barsel. Som liberal arbejder jeg for at give familier flere valgmuligheder, ikke færre. De nye barselsregler er ikke liberale. Læs mere