Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvad Anders Samuelsen ikke kan fortælle sin søn

Så længe mange tyrkere og andre indvandrere i Europa først og fremmest identificerer sig som tyrkere eller det, de var, før de kom hertil, bliver de aldrig tyskere, hollændere eller danskere.

Anders Samuelsen, der er landets udenrigsminister lidt endnu, tager fejl af sin søn, når han afskriver danskhedsdebatten helt og aldeles ved at henvise til sin søns udbrud om, hvad fanden vi har gang i, når nu sønnike har masser af venner med anden etnisk baggrund end dansk.

Det sidste er godt for ham – og godt for dem, venner er venner uanset hudfarve. Men kultur er lidt mere kompliceret end det.

Vi taler ikke om danskhed, fordi vi er en flok hjemstavnsfanatikere og fremmedhadere.

Næ, vi taler så meget om danskhed, fordi de hjemmehørende normer, sæder og skikke, som tidligere generationer har slidt og slæbt for, er under dobbelt pres, både udefra og indefra.

Indvandringen er historisk set gået hånd i hånd med postmodernismen, ligesom globaliseringen og begejstringen for den har marcheret derudad i takt med multikulturalismen.

Vi er også ved at at forstå, at de seneste årtiers kulturrelativisme har været svanger med en fjern-etik med alverdens folk, der har afløst næstekærligheden, som for at være meningsfuld – og dermed human – må være lokal og håndgribelig. I stedet står vi med et surrogatfællesskab, der – undskyld mig – skider på Danmark, især de kommende generationer.

Danskhed er ikke bare en følelse, sådan som det bliver sagt igen og igen med henvisning til Grundtvigs romantiske strofe om, at dansk er enhver, der regner sig selv for det. Kun meget sjældent citeres fortsættelsen – tilføjelsen – hos Grundtvig: alle, der har »ild for fædrelandet«, hvilket på det pågældende tidspunkt betød, at vedkommende skulle aftjene frivillig militærtjeneste.

Danskhed er ligesom »svenskhed«, »norskhed«, »tyskhed« osv. både en indre følelse og et ydre forsvar. Det ene kan ikke stå alene, men må suppleres af det andet. Samlet er der tale om identifikation.

Identifikation betyder ikke fuldstændig lighed. Danskhed er heller ikke etnisk defineret, men kulturelt afhængig. Den har snarere moralske kvaliteter end formelle karakteristika.

Hvad eller hvem identificerer du dig med?

Dette er spørgsmålet, og vi ser det helt aktuelt med tyrkerne i Europa – under præsident Erdogans indflydelse – som tilsyneladende har svært ved at finde ud af, om de er tyrkere eller tyskere, hollændere og danskere. Selv dansk-tyrkiske venskabsforeninger ser ikke tvetydigheden.

Situationen er bizar, men malende. Et land udenfor Europa med en despotisk regering, der arbejder på at blive medlem af EU og truer samme med at lukke op for migrantstrømmene fra Mellemøsten, insisterer på at afholde tyrkiske vælgermøde i andre suveræne lande. Det er imperialistisk, men mange medier fatter hverken det aktuelle forhold, at legitime tyrkiske interesser bør foregår i Tyrkiet (ikke i andre lande) – eller det videre perspektiv: Sålænge mange tyrkere og andre indvandrere i Europa først og fremmest identificerer sig som tyrkere eller det, de var, før de kom hertil, bliver de aldrig tyskere, hollændere eller danskere.

Er du lydhør, åben for Danmark? Eller sætter du din bande, din klan, diaspora, religion eller fremmede nationalitet forrest? I så fald ekskluderer du dig selv fra det homogene.

Hvis danskerne skal være åbne, skal de, der gerne vil nyde godt af at blive danskere, være åbne for Danmark.

Integrationen går kun begge veje på denne begrænsede måde, ikke ved at danskerne underlægger sig allehånde særregler og sharia fra håndtryk over svømmehaller til familiejura – eller den illegitime ret til at holde tyrkiske vælgermøde i andre lande.

Det er i al korthed, hvad udenrigsminister Anders Samuelsen ikke forstår og derfor ikke kan  fortælle sin søn. Herunder at islamiseringen i de voksende ghettoer – med eller uden præsident Erdogans medvirken – ikke bare går over som et forbipasserende uvejr, fordi antallet af asylansøgere er faldet lidt fra 2015 til 2016 i Danmark.

De langsigtede  strukturer for migrationens udvikling er ikke til at tage fejl af, herunder presset mod såvel velfærdsstat som kulturel kernekultur. Ikke blot i Danmark, men i alle vesteuropæiske samfund, der igennem snart en halv menneskealder har tilladt en massiv indvandring fra arabiske og muslimske områder i tæt parløb med multikulturalisme og andet selvhad.

Som Morten Uhrskov skriver her på bloggen: Danske politikere ved, hvad der sker i Sverige, Frankrig mm., og alligevel lader de indvandringen fortsætte. Det betyder, at de pådrager sig et skræmmende moralsk ansvar.

Når Anders Samuelsen ikke vil oplyse sin søn om tingenes alvor, men skøjter videre i jakkesæt og fin bil, tvinges vi andre desværre til at være far for Anders Samuelsen. I hvert fald politisk.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Cykling er min kirke (2016), Søren Krarup og hans tid (2014) og Absolut Sverige (2011).
Annonce
Annonce
Seneste blogs
Af Signe Munk
18.10.18, 13:06
Skal vi forbedre vores sygehuse, skal vi også forbedre arbejdsmiljøet. Og der er flere steder, der skal tages fat. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
17.10.18, 16:11
Regeringen bekender wild west-liberalistisk kulør og går til kamp for retten til social dumping. Dansk landbrug skal have lov til at ansætte praktikanter – der ikke er i praktik – fra Ukraine til 130.000 kr. om året. Og danske lønmodtagere skal i fremtiden konkurrere mod brasilianere, kinesere og indere. Den borgerlige regering har erklæret krig mod almindelige danske lønmodtagere. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
17.10.18, 10:12
Vistisens og Dansk Folkepartis leflen for briterne i Brexit-forhandlingerne sår tvivl om, hvis interesser DF egentlig varetager. Læs mere
Af Anders Vistisen
16.10.18, 09:54
Dårlig forhandlingstaktik og EU-leflen gør, at Danmark kan tabe milliarder efter brexit. Regeringen har hovedansvaret. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
15.10.18, 19:44
De gamle magtpartier går kun én vej, og det er nedad. Vinderne lige nu er yderpartier af alle mulige slags. Læs mere
Af Harun Demirtas
15.10.18, 17:18
Det er yderst farligt at tvinge sundhedspersonale til at tage et arbejde, de ikke har lyst til, da det i sidste ende kan gå ud over menneskeliv, som de hver dag holder mellem hænderne. Læs mere
Af Alex Vanopslagh
15.10.18, 16:54
Med De Radikales seneste kampagne anklager de tusinder af gode danske virksomheder for bevidst at bryde loven og underbetale kvinder på arbejdsmarkedet. Usmageligt og skamløst. Læs mere
Af Jens Kindberg
15.10.18, 11:53
Mit forslag er blevet regeringens politik. Læs mere
Af Nauja Lynge
15.10.18, 09:44
I dag er det et år siden, at vi ukritisk gled med på #MeToo-bevægelsen. Det er usundt konstant at fremmane billeder på mænd som dumme svin. Og det kan få store konsekvenser for drenges selvværd. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her