Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Haves: eliter. Ønskes: nye eliter

Den største trussel mod de vesterlandske værdier kommer fra Berlin, Davos, Bruxelles og det grænseløse-multikulturelle eksperiment.

»Red Aftenlandets kultur!«, stod der på CDU's valgplakater i 1948 med henvisning til Vesterlandets kristne, nationale og frihedsorienterede arv. Det ville være fuldstændig utænkeligt i dag. Da Angela Merkel fra samme parti blev valgt til kansler i 2005, var det på fravær af grænser og global åbenhed.

Kontrasten er slående. I det 19. og 20. århundrede var de uddannede eliter nationalt indstillede. Det er de ikke længere. Opbakningen til nationalstaten og det overleverede har undergået en transformation siden verdenskrigene, særligt efter 1968. Fra at være orienteret mod det konkrete, lokale og sociale fællesskab, er fællesskabstanken blevet globaliseret og samtidig atomiseret.

Det er ikke Vesterlandet, der har forandret sig, det er vesterlændingene, især eliterne.

Engang troede de, at folket ville gøre oprør mod autoriteter, traditioner og systemer. Det skulle vise sig at gå lige omvendt. Masserne gik ikke på gaden. Det var autoriteterne, der gjorde oprør mod de kulturskabte goder, de selv stod på skuldrene af. Det var mildest talt overraskende, men akkurat hvad der skete. Verden blev vendt på hovedet, da de nationale eliter forkastede nationen og i stedet blev globaliseringens disciple.

Transnationale normer knyttet til en bogstavelig tro kommer således ikke alene demografisk fra den muslimske indvandring til Europa. Også de vestlige akademiske, politiske, kulturelle og økonomiske eliter er blevet afnationaliserede. Ikke af islam, men af en anden ideologi.

Man strides om, hvornår forandringen skete, al den stund det skete glidende, men i dag er den herskende selvopfattelse blandt de uddannede og dem ved muffen kosmopolitisk til trods for, at deres postnationalisme ingen historiske, geografiske eller lokale rødder har. Den har kun sin egen idelogi at falde tilbage på. Men som den amerikanske politolog Samuel Huntington understregede i den nærmest profetisk aktuelle Amerikabog Who Are We? fra 2004, er skrivebordsprojekteret ideologi en meget dårlig lim til at holde sammen på forskellige folk uden en fælles etnisk, kulturel eller historisk referenceramme. Ideologier kommer og går. Det folkelige består.

Så når Venstres tidligere medlem af Europa-Parlamentet Karin Riis-Jørgensen i JP (11/1) mener, at Vestens værdier er under pres med henvisning til Trump og Putin, har hun ret i konklusionen, men tager fejl i analysen. Riis-Jørgensens såkaldte »værdier« er formelt liberale værdier afkoblet fra den kultur og civilisation, der har skabt dem. Som utallige i det politisk-administrative segment anskuer hun Europa oppefra, ikke nedefra og negligerer dermed den moralske og religiøse kapital før liberalismen og fremskridtstroen.

Samme fejltagelse klæber til det globale præsteskab af 2.500 topchefer, kommissærer, ministre og kendisser, bedre kendt som World Economic Forum, som i næste uge mødes til vin m.m. i den schweiziske bjergby Davos og i en rapport advarer mod »emner, der relaterer sig til national identitet, kulturelle værdier og etnisk oprindelse«.

Eliten har endelig forstået, at noget er galt, men ikke hvad. Forventeligt som slud i januar fortsætter oprøret mod det nationale i Davos, Bruxelles og i Politiken, skønt det ikke er »populismen«, der er problemet, men den politisk-administrative kamp imod borgernes udbredte fremmedgørelse i mødet med økonomisk krise, masseindvandring og politiske institutioner ude af stand til at konfrontere problemerne.

Jo mere eliterne gør oprør mod folket, jo større vil konfrontationen blive.

Vesterlandet forstået som kultur og civilisation – ikke ideologi – er muligvis ved at vågne. I så fald vil det bestående ikke bestå, og nye eliter vil forhåbentlig træde til.

Det er på tide, vi tager Europa tilbage fra globalisterne, ligesom det er påkrævet, at vi tager Danmark tilbage fra føderalisterne. Det sker ikke uden borgernes indsats og civilcourage, kun hvis vi tør og formår at kanalisere utilfredsheden ind i nye politiske og kulturelle former og institutioner.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Martin Ågerup
18.10.19, 14:19
Der hvor kvaliteten er lav, kan højere normeringer forstærke den ringe kvalitet Læs mere
Af Anna Thygesen
18.10.19, 11:00
Religion skal ikke fylde mere end nu, og hvis vi skal til at vurdere, hvornår en eller anden udtalelse er religionskritik eller ej, så ender vi på en glidebane. Læs mere
Af Utku H. Güzel
18.10.19, 07:02
Hvor meget ved vi egentlig om konflikten, udover det mainstream-medierne fortæller os? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
17.10.19, 20:38
Nej, selvfølgelig ikke, men derfor kan hun godt vise tegn på mere sund fornuft end de sidste fem statsministre tilsammen. Læs mere
Af Isabella Arendt
17.10.19, 16:24
Hver gang man definerer noget, så putter man det i en kasse, lukker låget på kassen og skærer det væk, som måtte stikke udenfor i sprækkerne. Læs mere
Af Mathias U. Vinholt
17.10.19, 15:20
Selvom der er fuld blus på arbejdsmarkedet, kan vi så se hinanden i øjnene og påstå, at fællesskabet er klar til at gribe os, hvis dampen går af kedlerne? Læs mere
Af Andreas Høstgaard Poulsen
16.10.19, 21:47
Tyrkiet og USA splitter NATO-alliancen fra hinanden. Dette understreger behovet for et stærkere europæisk samarbejde, som kan gøre EU mere uafhængig af NATO. Læs mere
Af Nauja Lynge
16.10.19, 21:15
Han ser Rigsfællesskabet, Canada og Norge som modvægt til uhindret stormagtskonkurrence. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
16.10.19, 18:56
Religionsfrihed og religionskritik er to sider af samme sag. Læs mere