<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Den Korte Avis og mediernes lange deroute

Bag kampagnen mod Den Korte Avis anes en større og vigtigere diskussion om mediesituationen generelt.

Kampagnen mod Den Korte Avis rummer flere interessante lag.

Et er, at en lang række af velrenommerede virksomheder i Danmark tilsyneladende ikke aner, hvor de reklamerer. Det er således kommet bag på dem, at den ”mediepakke”, de har købt, indeholder annoncer i Den Korte Avis. Der må sidde nogle marketingschefer med røde ører.

En anden slående observation er, hvor lidt der skal til for at danske virksomheder bukker og nejer for den første, der kalder andre racister. Velkommen til Neanderthal: Der skal bare en enkelt facebookaktivist til med en diffus, men politisk korrekt anklage, og så ruller sagen. Nordea reagerer som en teenager, det samme gør hele perlerækken af andre teenagervirksomheder med fine navne som  Elgiganten, Telia, IKEA, Samsung Danmark, Spies, Nespresso, McDonald's, YouSee, JustEat, Fredericia Teater osv. osv. 29 i alt, indtil videre.

Hvad virksomhederne kunne have svaret, er, at de naturligvis går ud fra, at forbrugerne kan tænke selv. Jeg mener, flere af dem annoncerer jo allerede i nationale medier, som ledes eller domineres af Journalistisk Venstreparti, hvis nyhedsdækning er propaganda i varierende grader, skønt langt mere subtil end DKA's.

Lad os bare sige det, som det er: Virksomhedernes reaktionsmønster skyldes næppe nogen kvalificeret holdning til DKA, men handler om virksomhedernes varetagelse af deres eget image. Virksomheder, der skal overleve på et kompetitivt marked, må i sagens natur pleje opfattelsen af sig selv blandt fremtidige såvel som nuværende kunder.

Problemet er blot, at man mærker deres følagtighed og bliver forstemt.

Idet deres marketingsafdelinger tydeligvis famler i blinde, når det gælder, hvor de reklamerer for deres produkter og ydelser, må man formode, at de knap nok læser aviser, endsige følger med i ret meget, der f.eks. har med indvandring og islam at gøre. Hvorfor skulle de også det? Ja, lige bortset fra, at deres kunder måske også engang imellem læser Den Korte Avis eller andre alternative medier – eller måske ligefrem kerer sig om deres lands og børns fremtid.

En virksomheds image har med andre ord flere facetter. Det er ikke nok at være ambassadører for en postuleret anstændighed, der i praksis er farvet af venstredrejede eller kulturradikale antagelser og konklusioner. Virksomheder skal også helst fremstå troværdige. Her kniber det for de kommercielle flokdyr.

Et tredje element i kampagnen mod det berygtede netmedie, der vel at mærke er vokset ganske betragteligt på kort tid, er Danmarks Radios engagement i at få ødelagt DKA's finansielle grundlag. Det var således en profileret radiovært på P3, der satte turbo på kampagen ved at opfordre annoncørerne til at trække sig og udskamme de virksomheder, der endnu ikke havde gjort det. Medarbejderen er siden blevet bedt om at give en undskyldning, men da var skaden sket. Journalisten kan derimod fortsætte sit virke i det skatteyderbetalte parallelsamfund, der hedder DR.

Misforstå mig ikke: Virksomheder har naturligvis suveræn ret til at afgøre, hvor deres annoncer bringes. De betaler jo for dem.

Striden drejer sig heller ikke om ytringsfrihed. Intet medie har ret til at holde på bestemte annoncører.

Af samme grund kan en regering, der er til noget, vælge at skære DR og TV 2 ned til en mere rimelig størrelse end tilfældet er i dag. Heller ikke dét ville være en trussel mod ytringsfriheden.

Bag kampagnen mod Den Korte Avis anes en større og vigtigere diskussion om mediesituationen generelt. Sagen i sin korthed er, at vi har alt for mange nationale medier i Danmark. For mange i den forstand, at de ikke alle kan overleve – uden subsidier af den ene eller anden art.

I forvejen går DR og TV 2 de private medier i bedene med hjemmesider proppet med gratis indhold, som private aktører ikke kan producere gratis. Statsmedierne kannibaliserer de private medier.

Samtidig vokser utilfredsheden med både de private mainstreammedier og de skatteyderbetalte public service-medier i hele Vesteuropa. Det er baggrunden for de nye protestmedier. Alt for ofte oplever vi, at medierne leverer noninformation i strid med deres egne presseetiske regler.

Mange taler indforstået om det postfaktuelle samfund, men verden har aldrig haft og delt flere kendsgerninger end i dag. Problemet er ikke mangel på kendsgerninger og begivenheder, men håndteringen af dem. Antallet af medier og eksplosionen af sociale medier gør, at vi ikke alene drukner i synspunkter, men også i data. Fordi vi ikke længere kan overskue vores verden, står vi tilbage med følelserne. Med dem er det nemmere. Dem kan vi nøjes med at have én og én. De er hævet over det fælles ansvar.

Mediernes udfordring er at dokumentere og sætte tildragelser og begivenheder i perspektiv og relief. Det tager tid og kvalificeret arbejdskraft. Sådan noget koster penge. Dem har medierne stedse færre af, mens de statslige medier lever en beskyttet og privilegeret tilværelse og kører kampagner imod protestmedier.

Denne ubalance er ikke løst med kampagnen mod DKA, den er kun illustreret. Krisen fortsætter.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • For at se kommentarer og deltage i debatten, så skal du være logget ind på din Facebook-profil.
Profil
Mikael Jalving (f.1968), historiker, podcaster og forfatter til flere bøger, senest Forsvar for almindeligheden (2021).
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
19.09.21, 08:45
Vi har de senere år talt meget om, at mænd taler grimt og nedladende til kvinder. Vi har ikke talt så meget om det modsatte. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
18.09.21, 19:05
Hvornår melder man afbud, og hvornår vælger man at tage afsted til et arrangement med en lille tvivl i maven? Læs mere
Af Utku H. Güzel
18.09.21, 19:00
Konstant vækst har vist sig at være skadeligt, både for det enkelte menneske og for planeten. Selvfølgelig kan et alternativ skabes. Det starter først og fremmest med, at vi tror på det, selvom liberalisterne altid vil fortælle jer det modsatte. Læs mere
Af Harun Demirtas
17.09.21, 16:40
Spørgsmålet om, hvorfor sygeplejerskerne er så vrede, og hvad mon man har udsat landets sygeplejersker for, siden de har nået hertil, har stadig ingen forholdt sig til. Læs mere
Af Marie Høgh
17.09.21, 15:30
Det er til at græde over, at ligestillingskampen er blevet så afstumpet, at moderskabet omtales som et biologisk pligtarbejde, man i virkeligheden er for kompetent og for ligestillet til at udføre. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
17.09.21, 13:14
Den nye barselsordning er et udtryk for en forfejlet gammeldags tilgang til ligestilling og familielivet. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
17.09.21, 11:32
Vild natur er ikke at sætte et hegn omkring naturen og sætte semivilde dyr derind. Det er at lege noget, som ikke er. Læs mere
Af Carl Holst
17.09.21, 11:29
Hvem havde forestillet sig, at regeringen ville give myndighederne mulighed for tvangsvaccination og ekspropriation? Det er i tilspidsede situationer, man får forstærket folks styrker og svagheder. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
17.09.21, 09:57
Kære medborgere på Vestegnen. Nu ved vi så meget om vaccination, at vi tør lade os vaccinere. Læs mere
Af Søren Gade
16.09.21, 16:10
Jeg er umådeligt trist over, at EU blander sig i folks barsel. Som liberal arbejder jeg for at give familier flere valgmuligheder, ikke færre. De nye barselsregler er ikke liberale. Læs mere