<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Mediernes aktuelle problem er noninformation

Det er oplagt at undgå irrelevante detaljer, der forstyrrer forståelsen af en kriminalsag. Men det er kun den halve sandhed.

Jeg læser sjældent Den Korte Avis. Det skyldes ikke, at jeg er enig i den rituelle udskamning af avisens redaktører og læsere. Jeg anerkender sitets relevans, men får bare så rigeligt med historier hver eneste dag om den arabiske indvandrings konsekvenser over det ganske Vesteuropa, at jeg er nødt til at vælge noget fra. Jeg er ikke altædende og desuden afhængig af at tænke på mit mentale helbred og kanalisere noget af min vågne energi over i erfaringen med, at tilværelsen tillige rummer poesi, kærlighed og ufattelig skønhed.

Men den forløbne uges historie om det makabre mordforsøg på en kvinde i Niedersachsen fik mig alligevel til at bore lidt i den delikate sag og stille mig selv det spørgsmål, om de etablerede mediers vedtagne presseetiske regler egentlig er rationelt funderede. Svaret er nej. De gældende regler indeholder en konflikt, som vi er nødt til at gøre os klart.

Min nysgerrighed vaktes af den sædvanlige strøm af Ritzau-telegrammer. Ingen af dem gjorde mig stort klogere på de dramatiske begivenheder i Tyskland. Den 28-årige tyske kvinde viste sig at have muslimsk baggrund, og lokale medier indikerede, at der var tale om et »æresdrab« og citerede en kilde, der angiveligt stod offeret nær, for, at »sådan er det i vores kulturkreds«.

Der var altså mere til historien, end at en 38-årig mand havde bundet sin ekskone til anhængertrækket på sin bil og trukket hende gennem byens gader, mens deres lille søn angiveligt sad i bilen og kunne høre moderens skrig. Den bestialske handling havde muligvis et dybere lag af psykokulturel betydning, hvor mandens ære er et svar på kvindens skam. Det var i hvert fald en relevant hypotese at arbejde videre med al den stund, at motivet kendes fra den islamiske verden.

Men nej, offentligheden blev efterladt på perronen. Medietoget kørte videre. Uden den relevante kontekst gav begivenhederne ikke anden mening, end at der var tale om en jaloux galnings værk.

Hertil vil nogle muligvis svare, at de presseetiske regler, som de fleste danske medier har valgt at underlægge sig, forpligter dem til at sløre oplysninger om eksempelvis etnicitet. I den udmærkede guide til god presseskik, udarbejdet og vedtaget af Dansk Journalistforbund og Danske Medier i 2013, hedder det således, at »en række oplysninger bør kun nævnes, hvis det er relevant for sagen. Det gælder oplysninger om familie, race, etnicitet, nationalitet, tro, seksualitet eller organisationsforhold.«

Korrekt, det er oplagt at undgå irrelevante detaljer, der forstyrrer forståelsen af en sag eller et sagskompleks. Men det er kun den halve sandhed. For selvsamme guidebog stadfæster et endnu vigtigere princip, nemlig princippet om noninformation. Her understreges det, at »det er i strid med god presseskik, hvis et medie forsøger at hindre, at informationer af væsentlig betydning for offentligheden bliver offentliggjort«.

Vel kan det diskuteres, om et medie aktivt hindrer offentliggørelsen af væsentlige oplysninger ved ikke at bringe dem til torvs, men mediet kan gøre det passivt, dvs. ved at udlade at dække sagen i sin helhed. Således bliver mediernes information til noninformation, og det sker hver eneste dag, typisk via Ritzaus nyhedsbureau.

Der er ret beset ikke tale om misinformation eller løgn, men om et fravær af væsentlige forhold til forståelsen af sagskomplekser, især i kriminalstoffet. Og det skal vi se at få stoppet, før vi får svenske tilstande. Princippet om at undgå noninformation er vigtigere end politisk korrekt håndtering af varme kartofler. Læser du tilfældigvis svenske medier, ved du, hvad jeg mener. Her er noninformation blevet norm af frygt for alt, hvad der har med fremmed etnicitet at gøre. Min frygt er, at de nationale medier glider i samme retning.

Når medier skal dække begivenheder som den i Niedersachsen eller skyderiet i Lyngby tirsdag aften er det afgørende for forståelsen at få en præcis beskrivelse af den eller de formodede gerningsmænd. Eller som i den danske episode at få oplyst, at det efterfølgende viste sig nødvendigt for personalet på Rigshospitalet at tilkalde politiet for at standse en flok bandemedlemmer fra indvandrergruppen Satudarah. Ellers er det bare begivenheder, ikke nyheder. Da er det noninformation, ikke information.

Hvis nationale og statsfinansierede medier vil undgå, at borgerne søger information andre steder end i seriøse medier og risikerer at være til fals for løse rygter og beskyldninger, må de fortolke reglerne for god presseskik i henhold til, hvad såvel sund fornuft som fortolkende videnskab altid har søgt: at beskrive de faktiske forhold så naturalistisk som muligt og i tillæg undersøge hypoteser og tilbyde mulige forklaringer. Ellers bliver de til grin i den virkelige verden udenfor redaktionslokalerne.

Man skal ikke frygte andres dumhed. Man skal frygte sin egen.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
21.10.20, 13:50
Hvis han har, er både målinger og medier til grin. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
21.10.20, 08:53
Tegningerne er en central del af den nyere Danmarkshistorie. Det skal alle skolebørn kende til. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
21.10.20, 07:51
Hvorfor er justitsministeren så dårligt orienteret om fængselsbetjentenes forhold. Hvorfor snakker ministeren uden at handle. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
21.10.20, 01:02
Med spørgsmål og udveksling skal demokratier bestå Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.20, 13:02
Jeg ved ikke, hvordan I andre har det, men jeg har nået kvalmegrænsen. Læs mere
Af Jens Kindberg
20.10.20, 11:06
Kære SF og Enhedslisten – I har nu en gylden mulighed for at få nedbragt pelsdyrproduktion i Danmark, og Socialdemokratiet har fundet pengene for jer. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
20.10.20, 07:47
MeToo er den nye magt, som medierne må behandle lige så kritisk, som andre magter behandles. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
19.10.20, 12:13
Hvorfor reagerer statsministeren ikke på, at en dansk lærer er blevet svinet til efter at have skrevet en støtteerklæring til den franske lærer, der blev halshugget? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
19.10.20, 11:17
Endnu en pind til ligkisten med venstreorienteret, socialkonstruktivistisk tankegang. Læs mere
Af Nauja Lynge
18.10.20, 12:25
Tænk, hvis tanken om at sagsøge skulle mutere til andre erhvervsdrivende. Danmark har ikke brug for flere økonomiske og sundhedsfarlige udfordringer. Læs mere