<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Sommer og terror

Paris, København, Bruxelles, Nice, Würzburg, fortsæt selv listen. Forpulet, at vi er så fatsvage.

De fleste har nok allerede hørt om den unge øksemand i Bayern, der gik amok i et lokaltog i går aftes og sårede 19 mennesker, flere af dem kritisk, mens han angivelig råbte ”Allah-u-Akbar!” – det efterhånden velkendte kampråb fra islamister i alle aldre, mest udbredt blandt de unge af slagsen. Gerningsmanden, en 17-årig afghansk asylansøger, blev skudt af politiet under sin flugt, hvilket allerede har fået en rødgrøn politiker i Tyskland til at undre sig over, hvorfor politiet dog ikke sparede hans liv. Han var jo trods alt blot et barn og mente det nok ikke så alvorligt.

Terroren fortsætter med syvmileskridt i Vesteuropa. Det er forbandet at skulle konstatere det, og jeg må være ærlig at sige, at jeg langt hellere ville nøjes med at sidde og spise en Filur-is i varmen.

Tænk, hvis man var så privilegeret at kunne leve uforstyrret videre. Men, ak, livet – og døden – marcherer videre, og nye fronter åbner sig, sådan som historiker Bent Blüdnikow udtrykte det i mit sommerprogram på Radio24syv i fredags.

Med lastbiler, økser, knive, alle mulige, forhåndenværende midler i lufthavne, busser, toge, overalt, hvor der er vantro vesterlændinge, gerne en slags low budget-jihad, discount-terror a la angrebet sidste år i en Ikea-butik, hvor gerningsmanden såmænd brugte IKEAs egne knive. (Serviceoplysning: Dette dobbeltmord skal ikke forveksles med den selvmordsbomber, der lidt tidligere på sommeren blev dømt til fem års fængsel for at have købt ind i IKEA for at kunne fabrikere en bombe – en trykkoger, acetone og runde stålkugler – men heldigvis blev standset af de svenske myndigheder).

Samtidig forlyder nu i en parlamentarisk rapport fra den franske nationalforsamling, at de muslimske terorrister, der gik til angreb på den parisiske natklub Bataclan i november sidste år – udover at dræbe mere end 100 mennesker – også torturerede flere af gidslerne oppe på andensalen. Her skal mænd være blevet kastreret, kvinder skamferet, ligesom øjne skal være blevet stukket ud og testikler være blevet propper ind i ofrenes munde. Nogle af disse overgreb skal angiveligt være blevet filmet til brug for Islamisk Stat.

Hvad er det for terrorister, der også torturerer deres ofre sådan? Hvad er det for mennesker?

I mandagens program af Je Suis Jalving var ph.d. i historie Christian Egander Skov inde på, at vi ikke skal psykologisere gerningsmanden i Nice og afskrive ham og hans ligesindede som galninge. For dermed afpolitiserer og trivialiserer vi deres motiver, som ikke er specielt personlige, men dybt politiske, og møntede på at skabe skræk og rædsel for Allahs selvudnævnte håndlangere iblandt os ved hjælp af aggressiv jihad, somi denne Utube-video beskrives som tredje fase af jihad med reference til Muhammeds egen tid.

Er disse gerningsmænd, der bliver ved med at dukke op i vor midten og i selve hjertet af Europa, i menneskerettighedernes land nr. 1 – medlemmer af en dødskult eller sinistre kræfter fra mørket, sådan som vor justitsminister og vor statsminister udtrykker det.

Eller er de noget meget mere jordnært: Revolutionelle soldater i Allahs navn, partisaner med en større sag end socialismen og kommunismen tilsammen. En sag, der ikke alene er politisk, men bestemt også religiøs, moralsk og eksistentiel. En sag, der skriger på desperate, dødbringende handlinger, understøttet af Koranen, fremmet af sharia, indvandring, universelle velfærdsydelser, social segregering og strukturel undertrykkelse af kvinder?

Jeg hælder mildest talt til det sidste.

Hvis vi skal bekæmpe fjenden, er vi nødt til at identificere denne. Men den er ikke islam. Det siger justitsminister Søren Pind. Vi er ikke i krig med islam. Uanset hvad har islam som bekendt intet med islam at gøre.

Flere synes at være optaget af, at vi er vor egen værste fjende på grund af Vestens krige i Irak, Afghanistan og Syrien. Terror hævdes på en eller anden måde at være vores egen skyld. Nemesis, så kan vi lære det!

Er terror vores egen skyld – eller er denne fortolkning netop udtryk for politisk eskapisme, ja, for solipsisme, den tro, at vi selv er årsag til alt, at verden drejer rundt om os og ingen andre, og at alle andre, selv de mest bestialske gerningsmænd, i grunden er en slags ofre?

Har vi skabt dem selv – eller er det omvendt den udbredte politiske korrekthed, vore magthaveres multikulturelle fantasi og den massive indvandring de seneste 30-40 år, der har skabt terrorens grobund?

Igen hælder jeg mod sidstnævnte. Om vi så trak hver eneste soldat og hver eneste nødhjælpsarbejder, hver eneste virksomhed, hver eneste konsulent ud af Mellemøsten og Afrika, ville vi stadig blive mødt med terror i det pivåbne Vesteuropa. Disse krigere vil have os ned med nakken, og de er allerede godt på vej.

Ulykkeligvis skal mange flere terroranslag til for, at et tilstrækkeligt flertal af danskerne – og alle andre vesteuropæere – tager skeen i den anden hånd.

Forpulet, at vi er så fatsvage.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Louis Jacobsen
16.01.21, 12:39
Når Trump ikke længere er præsident i USA står de samme mennesker klar til at bane vejen for en ny af Trumps kaliber. Læs mere
Af Nauja Lynge
15.01.21, 22:41
Det er meget egoistisk af de grønlandske politikere at forsøge at løse Grønlands store svøbe – de socialt udsatte – uden at inddrage de mange grønlændere i Danmark, som hver dag berøres af dette emne.   Læs mere
Af Utku H. Güzel
15.01.21, 18:16
Hvad skal vi andre stille op, når vi mener, at store grupper af mennesker ikke er til at tale med eller har nogle absurde holdninger? Læs mere
Af Jan E. Jørgensen
15.01.21, 16:34
Som ufortrødent arbejder videre trods corona. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
15.01.21, 07:00
Den tiltalte er uskyldig, indtil andet er bevist, og har krav på en fair rettergang. Også Inger Støjberg. Læs mere
Af Signe Munk
14.01.21, 15:00
Vi tager vores drikkevand som en selvfølgelighed. Det skal vi ikke – men derimod skride ind, så forureningen af det bliver stoppet. Læs mere
Af Rune Lund
14.01.21, 13:10
Det handler om, at loven gælder for alle Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
14.01.21, 11:05
Bliver alle vi ældre, der har levet en eremittilværelse for at undgå smitte, nu udsat, når vi vaccineres i store centre. Jeg spørger ministeren, om han føler sig sikker på, at forholdene er i orden. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.01.21, 15:35
Det er artige sager, hvad tilhængerne af masseindvandring har kaldt os andre. Læs mere