Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Dansk landbrug betaler for klimamyten

Klimahumanisterne bygger deres lovgivning på en narcissistisk skrøne. Professor emeritus taler ud i ny og tiltrængt bog.

Skulle der findes bare ét menneske, der uden dikkedarer kan forklare mig logikken i EU's seneste klimakrav til dansk landbrug, så klapper jeg kaje. Danske landmænd er tilsyneladende de mest effektive i forhold til begrænsning af drivhusgasser – derfor skal de straffes af regelmagerne i Bruxelles. Dette hovedløse eksperiment risikerer, som JP har beskrevet, at blive en bombe under  mælke- og oksekødsproduktion i Danmark med ødelæggende virkninger for erhverv og eksport.

Den tidligere professor ved Institut for Geografi og Geologi på Københavns Universitet, Johannes Krüger, nævner ikke eksemplet i sin nye bog Klimamyten – et opgør med tidens CO2-panik, men den handler om det bagvedliggende politiske dogme. Dvs. den ikke bare udbredte, men politisk vedtagne forestilling om den menneskeskabte globale opvarmning, certificeret af FN's klimapanel IPCC, der siden grundlæggelsen i 1988 er blevet en stærk magtfaktor i politik, videnskab og medier. Som alle, der har fulgt med i klimadebatten de senere år, kan høre og se, er det FN, der svinger taktstokken, EU der spiller melodien, og de nationale befolkninger i Vesten, der betaler regningen.

Krügers opgør er befriende og informativ læsning, selv for en ikke-naturvidenskabsmand som undertegnede. Hans opgør beror på en række andre videnskabelige teorier end den gængse om drivhusgassernes omnipotens. Det er alternative teorier, hvis validitet jeg ikke kan afgøre, men Krüger argumenterer klart og overbevisende for, at solstråler, atmosfæren og oceaner betyder langt, langt mere.

Vigtigere i mine øjne er Krügers historiske kritik af CO2-teoriens fundament. Kildegrundlaget for sidstnævnte er kort, rundt regnet de seneste 150 år, som udgør et sandkorn i ørkenen i forhold til de geologiske klimaspor igennem millioner af år. De geologiske klimadata, som forfatteren henviser til, strækker sig ubegribeligt langt tilbage og fortæller en ganske anden historie end den mest populære teori. I det lange perspektiv er der ingen sammenhæng mellem drivhusgasser og den globale temperatur, Temperaturen er steget med 0,7 grader i 1900-tallet, men fra et usædvanligt lavt udgangspunkt – og står for øvrigt stille på 15. år – jo du læste rigtigt.
 
Drømmen om et »stabilt klima«, som ifølge den tidligere FN-højkommissær for menneskerettigheder, Mary Robinson, skulle være en »menneskeret«, er smuk, men et fatamorgana. Det har aldrig eksisteret. Nutidens vejr er ikke ekstremt, klimaet har været under konstant forandring, lige så længe jordkloden har snurret rundt. Vor tids klimaforandringer beskriver små udsving i jordens umanerlig lange historie og afhænger af naturens egne drivkræfter snarere end os. Naturen er mildest talt overmenneskelig.

Når man først ser klimapolitik igennem denne naturalistiske optik, bliver det oplagt at forstå FN og EU som mere og andet end videnskabelige og politiske sandhedsvidner, for ikke at sige bureaukratiske lobbyorganisationer for eget levebrød og egne geopolitiske visioner. FN vil naturligvis gerne vokse og have mere magt i ”verdenssamfundet”, noget tilsvarede er EU's ambition, hvilket ingen vel længere kan være i tvivl om, selv om unionens resultater bliver stedse mere pauvre.

Geopolitik lyder abstrakt, men er en praksis. Geopolitik er, som Fritz Wolder anfører i Kampen om kloden. Global geopolitik før og nu (2011), først og fremmest politik. FN har ingen geografi, ingen stat, intet militær og må derfor nøjes med ”menneskerettigheder” og ”klima”. FN's klimapolitik bliver til i en asymmetrisk myretue med lokale og internationale konflikter til følge. Det er denne myretue, geologen Johannes Krüger bevæger sig ind i med sin pædagogiske fremstilling af klimamyten, som er blevet købt til højre og venstre i hele det politiske og journalistiske landskab i ind- og udland, og ridder EU som en mare.

Misforstå mig ikke: Selvfølgelig giver det mening at investere i f.eks. bedre veje, kystsikring, dræn, landbrug, kloakering og byforbedringer. Det skal imidlertid ikke ske for at tilfredsstille eurokraternes fordelingsnøgler og CO2-kvoter, men af hensyn til det almene vel i hvert enkelt land. Samtidig kan der være milliarder at spare på længere sigt.

Klimahumanisterne bygger deres lovgivning på en narcissistisk skrøne. Det er Johannes Krügers besked, som med en karakteristisk tilfældighed kommer fra nok en professor emeritus. I dag er det først, når folk bliver gamle nok, at de taler ud – geografer, demografer, EU-professorer – og vi bør lytte til disse kloge og gamle mænd og kvinder, før vi gør os dummere og fattigere end højst nødvendigt.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
05.07.20, 19:23
Hvad sker der med grønlændere, som kommer til Danmark for at studere, men som vender hjem som glødende frihedskæmpere? Læs mere
Af Martin Ågerup
05.07.20, 17:42
Femte blog om den borgerlige krise og veje ud af den Læs mere
Af Isabella Arendt
04.07.20, 15:03
I et års tid nu har vi alle ventet på, hvad de borgerlige partier mon stiller op med sig selv. Vi har brug for en fælles borgerlig vision. Ikke som krisehåndtering eller valgflæsk, men som en reel vision for, hvor Danmark skal bevæge sig hen om ikke bare fire år, men 40 år. Læs mere
Af Mikael Jalving
04.07.20, 14:00
Hvis Grønland bliver selvstændigt, vil selvstændigheden vare ca. 15 minutter og en ny kolonisering begynde. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
03.07.20, 15:00
Den står på ferie i Danmark, og på vej rundt i landet er der stor rigdom at hente i kirkernes kalkmalerier, for de fortæller også en historie om det moderne menneske. Læs mere
Af Nauja Lynge
03.07.20, 10:14
Det nytter ikke at give danskerne skylden for de mange fordomme mod grønlændere, som lever i bedste velgående og forhindrer grønlændere i Danmark i at kunne hvile i deres identitet. Læs mere