<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Tavshed i hipsterland

Det er desværre ikke nok at have styr på begreberne, hvis vi ikke har styr på grænserne.

Det skabte lidt røre i andedammen, at jeg tillod mig at anklage den hipsterliberale jurist Jacob Mchangama for at sove i timen, når det gælder indvandringens menneskelige, sociale og politiske konsekvenser.

Jacob Mchangama forsvarer sig med, at han vistnok har skrevet en kronik om emnet og svingede sig i omtalte radiodebat op til, at han ”ikke har sagt, at man ikke skal føre en stram udlændingepolitik”. Javelja. Sådan noget kan man muligvis slippe af sted med i et retslokale, men ikke i en offentlig debat.

Når jeg iagttager den fraktion, jeg benævner hipsterliberale, så ser jeg et behjertet forsøg på at værne om ytringsfriheden i vid forstand, en bestræbelse, jeg deler og har delt længe. Jeg har stor og vedholdende respekt for især Flemming Rose, som jeg står i gæld til, og for Frederik Stjernfelt og Jens-Martin Eriksen, der alle har kæmpet kampen på flere fronter – og i Roses tilfælde betalt en høj pris herfor – men jeg savner, at de siger B, når de har sagt A.

Jeg savner, at de mere offensivt og konsekvent erkender, at masseindvandringen fra muslimske områder er den grundlæggende forudsætning for det tiltagende pres ikke alene mod ytringsfriheden, men mod de vestlige samfunds stabilitet og sikkerhed. I lille skala er det et pres, som har daglige konsekvenser lige fra noget så centralt som Det Kongelige Teater til møder i noget så marginalt som Trykkefrihedsselskabet eller Fri Debat. På den store skala handler det om Vesteuropas overlevelse som det Vesteuropa, vi kender.

Det er indvandringen, der er problemet, den, vi har tilladt i mere end 30 år, og den, vi kan forvente os de næste 30. Ikke alene økonomisk, hvilket er krævende nok i sig selv og risikerer at slå bunden ud af samme velfærdsstat, som finansierer tilstrømningen, men sandelig også socialt og politisk.

Kritiserer man multikulturalismen, sådan som flere af de hipsterliberale har gjort i bøger mm., må man naturligvis også kritisere indvandringen, da det er den, der materielt føder den første. Det er med andre ord ikke nok at prædike demokrati og ytringsfrihed som vidner, der har set lyset, og det er desværre ikke nok at have styr på begreberne, hvis vi ikke har styr på de territoriale grænser, og hvis vi ikke er i stand til at kontrollere det voksende antal shariasympatisører blandt især unge muslimer.

Herom har Mchangama mig bekendt været tavs i årevis, og end ikke den igangværende folkevandring lader til at gøre noget særligt indtryk på manden. På Facebook kan jeg læse, at min kritik bunder i, at jeg leder efter en grund til at nærme mig nationalkonservative meningsfæller, og at Mchangama undrer sig over, hvornår ”Jalving sidst har brugt den ph.d. i historie han efter sigende har opnået til at fremsætte seriøse argumenter og ikke bare udvidede klummeversioner af Groft Sagt”.

Det sidste skal jeg lade være op til andre at bedømme, jeg vil mene, jeg trækker på min uddannelse, hver eneste gang, jeg ytrer mig eller skriver en bog.

Det interessante er ikke min ringhed. Det interessante er heller ikke det, Jacob Mchangama og jeg er enige om, men det, vi strides om, nemlig hvad kultur egentlig betyder (i dette tilfælde muslimsk kultur), og hvad vi stiller op med den eksplosive indvandring til de fåtallige vestlige demokratier som det danske med alle de parallelproblemer, der følger med.

Standser vi ulykken og forsøger at få en slags kontrol over det fremtidige Danmark – eller lader vi stå til?

Niels Lillelund anvendte et raffineret begreb i sin klumme i søndagsavisen, da han beskrev velfærdsislamismen som en særlig alliance mellem velfærdsstatens sociale donationer og mennesker med anden etnisk baggrund end dansk, der foretrækker ikke at arbejde og at fremme et ganske andet samfund, end det, der finansierer deres modkultur. Her bliver debatten jo pludselig konkret. Hvad mener hipsterliberale om de flere og flere unge kvinder bag hijab, niqab og burka? Niels Lillelund mener dette:

”Sorte slyngler, ville vi sige, hvis vi havde selvtilliden i orden, for det ligner de jo, banditter uden åben pande, formummede skælme, og meget ville være reddet, hvis vi bare turde sige det, men det mod har vi ikke.”

Nej, det mod har vi nemlig ikke, hipsterliberale slet ikke, og jeg møder dette fravær hos såvel Liberal Alliances Ungdom som Venstres Ungdom og andre liberale kredse, når de er venlige at invitere mig forbi. Her handler det også om ”frihed”, rethaverisk frihed.

Min medblogger Rune Toftegaard Selsing går i clinch med den samme dovne liberalisme i sin seneste post om tørklædet som et modkulturelt statement og skriver, at tørklædet forhindrer samvær og social kontakt, det er jo selv meningen med munderingen: ”Tørklædet er det materialiserede fravalg af os. En umiddelbar besked om at holde sig væk. Et tegn på anderledeshed og utilgængelighed”.

Vist så, Selsing har sikkert tidligere ment noget andet, jeg har også og ved i skrivende stund ikke, om jeg kan følge ham hele vejen. Men indimellem bliver vi alle klogere. Det er denne proces, jeg efterlyser hos hipsterne, måske naivt.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Mikael Jalving (f.1968), historiker, podcaster og forfatter til flere bøger, senest Forsvar for almindeligheden (2021).
Seneste blogs
Af Carolina M. Maier
02.12.21, 17:00
Vi identificerer os i ekstrem grad med vores arbejde – nogle gange så meget, at det kommer til at stå i vejen for at kunne realisere ens drømme om, hvordan man helst vil leve sit liv. Er det rimeligt, at arbejdet tager så meget af os? Læs mere
Af Utku H. Güzel
01.12.21, 19:00
Man skal virkelig passe på med at udtale sig uden omtanke, da man meget nemt kan komme til at træde folk over fødderne. Det er, som om coronadebatten indeholder mange flere følelser og mange flere forskellige synspunkter og perspektiver end andre emner. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
30.11.21, 22:00
P1 Morgen og en forsker fra Aarhus Universitet søgte at bevise, at det går meget bedre med integrationen, end hr. og fru Danmark evner at forstå. Det nærmer sig videnskabelig uredelighed. Læs mere
Af Uffe Elbæk
30.11.21, 20:00
Mediestøtten skal omlægges, så den i langt højere grad støtter nye og genre-eksperimenterende medier Læs mere
Af Carl Holst
30.11.21, 19:55
Måske er læren af den aktuelle rigsretssag, at man bør adskille politik og jura. Havde et flertal i Folketinget haft den lærdom, var Inger Støjberg aldrig kommet for en rigsret. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
30.11.21, 14:56
Danmark skal turde tage et opgør med konventioner, som truer vores sammenhængskraft og fremtiden for vores folk. Det vil kunne give genlyd andre steder i Europa. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
30.11.21, 10:00
Medlemmerne i Dansk Folkeparti må spørge sig selv, hvad der er vigtigst: partiet eller Danmark? Læs mere
Af Mikael Jalving
28.11.21, 09:45
Mennesket er mere og andet end sin seksualitet, men denne erkendelse kniber det med i en seksualiseret tid. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
27.11.21, 11:40
Hvis danske skolebørn bar masker, ville smittetallet falde i Danmark Læs mere