<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hipsterliberale er de nye Jehovas Vidner

Jacob Mchangama vil ”omvende” islamister med Grundtvig og ytringsfrihed. Gid det var nok, og gid han og flere slog øjnene op for det store billede.

Onsdag havde jeg den ære at gæste Radio24syvs debatprogram Rushys Roulette sammen med kultur- og kirkeminister Bertel Haarder og Jacob Mchangama, direktør for tænketanken Justitia. Det kom der meget skæg ud af, men alvoren står tilbage, for den liberale og renfærdige position, som stod i centrum, er utilstrækkelig.

Vi skulle diskutere ytringsfrihed i anledning af regeringens planer om at formene visse islamiske prædikanter adgang til danske moskeer, og ikke mange sekunder var gået, før juristen Jacob Mchangama fremførte sit vanlige og valide synspunkt, at en retsstat med Danmarks nyere historie og grundlov må nøjes med at kriminalisere handlinger og afstå fra at forbyde ytringer – med mindre, de rummer fysiske trusler eller opfordrer til vold. Det har jeg selv ment, så længe jeg kan huske, og selv om det er kort i det store kosmiske regnskab, tøver jeg ikke med at tilslutte mig synspunktet den dag i dag.

Men, for der er et men. Ikke et kulturradikalt men i ”respekt” for muslimer, og ikke et ”dog” som i grundlovens paragraf 67 om beskyttelsen af den sædelige orden, som regeringen henviser til, men et men forstået som en fortsættelse og kvalifikation. Ytringsfriheden, hvor nobel den end er, er kun første skridt.

Vi bekæmper ikke islamiseringen af Vesteuropa ved hjælp af ytringsfrihed alene. Grundtvig gør ikke forskellen, det gør – med al respekt – Jacob Mchangama og hans beslægtede Flemming Rose, Frederik Stjernfelt eller Jens-Martin Eriksen heller ikke.

Stedse mere vagtsomme efterretningstjenester er desværre også kun et supplement, ligesom skrappere terrorparagraffer og -straffe naturligvis er ønskværdige, men utilstrækkelige i forhold til radikaliseringens rod, som er den islam og sharia, vi har importeret fra de varme lande igennem de seneste 30 år.

Af samme grund er vi nødt til at sætte en stopper for den fortsat massive indvandring, som føder og gøder den islamiske radikalisering i Vesteuropa. Vi kan næppe udrydde den islamiske modkultur, men vi kan muligvis få den under kontrol og måske genvinde nogle af de tabte territorier og således give et mere genkendeligt Danmark videre til næste generation.

Den islamiske radikalisering måles ikke alene i terrortrusler og angreb eller i udbredelsen af stedse flere muslimske ghettoer, finansieret af den generøse velfærdsstat, men er dokumenteret i de seneste fem meningsmålinger blandt muslimer i Danmark og Vesteuropa. Som beskrevet tidligere vokser sympatien for islams fundamentalistiske kerne, især blandt unge muslimer, der også numerisk bliver flere og flere.

Stillet over for denne sociale og politiske kendsgerning har hipsterliberale som Jacob Mchangama kun ét svar: mere ytringsfrihed. Som et salvet og velsignet Jehovas Vidne opfordrer han os til at gå ud i de tabte territorier, forkynde det opbyggelige budskab og ”omvende” de lokale, så de kan blive gode demokrater og få et nyt ”perspektiv” på tilværelsen. Når selv tidligere kommunister kunne omvendes, så må muslimerne også kunne bringes til fornuft. Det er bare et spørgsmål om ”oplysning”.

Mchangamas på en gang enfoldige og nedladende logik bærer vidnesbyrd om en liberal position, der hverken forstår sig på indvandringens konsekvenser, som bl.a. sætter ytringsfriheden under pres, eller på kulterens og religionens betydning. Må jeg blot minde om, at religion ikke alene er en trossag, sådan som vi – protestantisk – går rundt og tror, men i tilfældet islam i mindst lige så høj grad er et mønster af normer, vaner, forbud, regler, familie, køn, seksualitet, vold og tilhørsforhold. Som kultur betragtet er islam således ikke lige sådan at løsrive sig fra, det er næppe gjort med ti siders Spinoza, et grundkursus i Voltaire eller takket være et tilfældigt møde med en sød og rar hipsterapostel på fransk visit i Gellerup eller Tingbjerg.

Civilisationer og kulturer forandres kun langsommeligt, men denne erkendelse udløser også en slags håb for os andre. Den konservative britiske filosof Roger Scruton, der gæstede Danmark i sidste uge, peger på, at det, der har skabt os, i nogen grad kan revitaliseres gennem en stærkere brug af første person flertal, dvs. en stærkere reference til vor fælles kultur i stedet for en tiltagende mere splittet og multipliceret kultur i parløb med første person ental.

Første person pluralis er perforeret og hænger i laser, og det er der mange grunde til. Men de hipsterliberale har kun ytringsfriheden at hænge deres hatte og høretelefoner på. Deres intellektuelle smalsporethed og årelange tavshed om sagens kerne er med til at forsinke tilvejebringelsen af en ny politisk dømmekraft, som griber problemerne langt mere konkret an. Før vi genvinder den, kan vi ikke genvinde Danmark.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Desiree Ohrbeck
14.05.21, 08:25
"Man dukker sig, venter på, at tingene ændrer sig, vender tilbage til normalen, indtil det igen er tid til at søge dækning og vente på, at tingene går over. Ingen er interesseret i en løsning og trækker tiden i langdrag", siger min veninde i Tel Aviv. Læs mere
Af Gitte Seeberg
13.05.21, 16:53
Det er naivt og ude at proportioner at tro, at man kan købe sig til politisk indflydelse for 20.000 kroner Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.05.21, 16:02
Dommedagsprofeterne om konsekvenserne af Storbritanniens farvel til EU har det svært for tiden. Læs mere
Af Mikael Jalving
12.05.21, 13:30
Landets tungeste kunstmuseum kalder til pseudodebat mellem ligesindede. Læs mere
Af Elsebeth Gerner Nielsen
11.05.21, 15:50
Bæredygtig dannelse bør have en meget mere central plads i udviklingen af et bæredygtigt samfund, end tilfældet er i dag. Naturen skal stå så stærkt for hver af os, at vi vil gå gennem ild og vand for at passe på den. Først da bliver det for alvor meningsfuldt at bære de afsavn, som f.eks. 70-procentsmålsætningen indebærer. Læs mere
Af Henrik Dahl
11.05.21, 13:30
Skolerne er faldet, når det gælder om at undervise i ytringsfrihed. Her kan det ikke lade sig gøre at demonstrere i praksis, hvad respekt for udpræget vestlige værdier som ytringsfrihed eller tolerance betyder. Læs mere
Af Utku H. Güzel
11.05.21, 12:45
Der eksisterer en ulmende utilfredshed i alle lande, og så længe uligheden vil vokse, og historier om grådighed vil fortsætte, ja, så vil der mangle brød til de fattige, men også mangle fred for de rige. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
11.05.21, 08:00
Når vi lader som om, vi er ubekymrede over for terrorangreb, så har vi allerede tabt. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
10.05.21, 21:34
Den livsild, der brændte så stærkt, er slukket. Læs mere