<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Det er ikke første gang, islam vandrer op gennem Europa, men...

»Jeg er med flertallet«, udtalte den kække imam, og det er da ærlig snak, for såvidt man forstår hensigten.

Det chokerende ved de seneste udmeldinger fra moskeen i Grimhøj i Aarhus er ikke opfordringen til stening af utro kvinder, frafaldne og andre arabiske delikatesser, dem kender enhver, der gider sætte sig ind i islams juridiske grundlag. Det chokerende er, at de danske politikere tilsyneladende er så chokerede over at høre sandheden.

Sandheden er, at islam bygger på denne jura, hvis man læser Koranen og beretningerne om Mohammeds liv bogstaveligt, og at det ikke burde komme bag på noget oplyst menneske her 1400 år senere.

Spørgsmålet er, om vore beslutningstagere læser eller har læst Koranen? Spørgsmålet er, om de følger med i islamkritikken og har en bare rudimentær forståelse af, hvad vi har med at gøre takket være den ulyksalige import af mennesker med arabisk-islamiske og normer, vaner og forventninger.

Lad mig bare gætte: Det gør de nok ikke, og de har nok heller ikke læst Ahmed Akkaris og Massoud Fouroozandehs afslørende bøger om det islamiske miljø i Danmark på de såkaldte ”friskoler” og i de såkaldte ”kulturforeninger” og deres undergravende virksomhed. Som også folketingskandidat for SF Halime Oguz skrev i Berlingske onsdag, findes der en udbredt støtte til sharialovgivning i muslimske kredse i Danmark. Undersøgelser fra flere vesteuropæiske lande har vist samme tendens.

Vore velfriserede og på overfladen pligtopfyldende beslutningstagere følger sikkert med i mainstreammedierne, naturligvis gør de det, men det er ingen garanti for noget som helst, bortset fra et løbende spild af tid, når det gælder de afgørende spørgsmål om indvandringens demografiske, økonomiske og politiske konsekvenser. Et afledt problem er, at politikere, embedsmænd, dommere, skolefolk og forretningsliv lader til at være drænet for en basal forståelse af islams intimiderende, voldelige og terroristiske potentiale.

Det er ret vildt. Vore forfædre slap med nød og næppe gennem det 20. århundredes makabre og totalitære vanvid. De har oplevet og fortalt om nazismen og kommunismen, men lige lidt lader det til at have hjulpet på forståelsen af den nye totalitære fristelse med åndelige fordringer.

Senest er en almindelig borger ved en dansk domstol blevet dømt for ”racisme”, fordi vedkommende beskrev visse strukturelle lighedstræk mellem nazisme og islam, træk, som selv skolebørn burde kende til. Her gik man og troede, at racisme havde med racer og hudfarve at gøre, men næ, nej, ikke i dag. I dag kan ubekvemme sandheder skubbes ud ad vinduet med henvisning til, at det er ”racisme”.

Så dumme er vi blevet, og det er, som sagt, ret vildt. Vores primære juridiske institutioner, domstolene, er blevet erobret af mennesker, der ikke kan skelne mellem ideer og hudfarver og åbenbart mener, at de kan gardere sig imod at tænke sig om og bruge deres egne øjne.

Men der er håb. Ikke fra det politiske system, vorherre bevares, men fra neden, fra flere og flere kritikere af de etablerede sandheder om islam, især den moderne af slagsen.

I Norge har den ukuelige feminist Hege Storhaug udgivet en veritabel bestseller på eget forlag, en bog, der bl.a. beskriver Malmø som Nordens Marseilles og Muhammed som den fanatiker, han var og er for vor tids tilrejsende brunskjorter i Europas storbyer. Herhjemme ytrer modstandskvinder som Kathrine Lilleør, Marie Høgh og andre folkekirkepræster sig stedse skarpere om den grundlæggende forskel mellem islams patriarkalske gerningsretfærdighed og kristendommens individuelle syndsbevidsthed for kvinder såvel som mænd. Og der er flere på vej.

Skal vi forbyde moskéer?

Kun dem, der forbryder sig mod grundloven, ligesom vi skal forbyde udenlandsk finansiering af danske moskeer for at undgå fjernkontrol.

Derudover skal vi gøre, som TV 2 har gjort med et for dem sjældent mod: Infiltrere og granske disse ”lovskoler”, afklæde deres verbale slør og blotlægge deres reelle motiver, så flere kan se, hvad kernen er i islam ifølge disse fanatikere. Kernen er, at en moske uden sharia er som en cykel uden hjul.

»Jeg er med flertallet«, udtalte den kække imam Oussama El-Saadi til JP, og det er da ærlig snak, for såvidt man forstår hensigten – og muligvis profetisk. Skulle et islamisk parti på 10-15 pct. af vælgerne en dag få afgørende betydning for dannelsen af en ny regering, så vil flertallet pludselig være et andet end den socialdemokratisk-liberale majoritet, vi tager for givet i dette land, og imamen og hans venner vil tage sig betalt, f.eks. med posten som undervisnings- eller kulturminister. Siden kan den parlamentariske indflydelse vokse i takt med demografien. Modsat demokrater har islamister som regel god tid og masser af tålmodighed.

Hvad angår demografien, så forlyder det nu fra skolevæsenet i foregangslandet Sverige, at 8 pct. af dem, der bor i Sverige i aldersgruppen 16-18 år er kommet til landet i løbet af det seneste år. I visse kommuner – Borgholm, Skinnskatteberg og Åsele – er op mod hver anden teenager asylansøgende.

I 2014 blev der født 115.000 børn i Sverige. I 2015 ankom 162.00 asylansøgere til Sverige, hvoraf 71.000 angiveligt var mindreårige. Måske behøver islamisterne slet ikke vente så længe. Befolkningsudskiftningen er i fuld gang.

Det er, som den canadiske journalist og ytringsfrihedsaktivist Ezra Levant sagde i sit tv-show forleden efter et besøg i Malmø, ikke første gang, at islam vandrer op gennem Europa, men det er første gang, at det sker uden at møde nævneværdig modstand.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Mikael Jalving (f.1968), historiker, podcaster og forfatter til flere bøger, senest Forsvar for almindeligheden (2021).
Seneste blogs
Af Birthe Rønn Hornbech
22.10.21, 11:00
Mette Frederiksen lever til fulde op til sit løfte om at ligne Anker Jørgensen. Hans økonomiske politik kom nær afgrunden. Hvad med efterfølgerens? Hvor ender den? Læs mere
Af Henrik Dahl
21.10.21, 13:45
En klumme i svenske Aftonbladet er en opvisning i, hvordan man gør vold på virkeligheden, så den passer til ens egen opfattelse af den. Læs mere
Af Søren Gade
21.10.21, 13:00
Priserne på gas og el eksploderer, men hvad er alternativet? Atomkraften har været placeret i skammekrogen i årtier. Men vi har ikke råd til at negligere energiformens muligheder som en del af en grøn løsning. Læs mere
Af Gitte Seeberg
21.10.21, 08:19
Danmark tager ikke ligestillingen alvorligt nok, og det har konsekvenser for placering på internationale ranglister, så det er på høje tid, at sagen tages op i Folketinget. Læs mere
Af Mikael Jalving
17.10.21, 08:45
Igen og igen møder vi indvandringens iboende dilemma, som tvinger os til at tage politisk stilling. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.21, 13:00
Han ville få min stemme, hvis jeg var fransk. Læs mere
Af Utku H. Güzel
15.10.21, 19:00
Der er vel ingen, som er i tvivl om, at nutidens mantra er blevet vækst og velstand. Det kapitalistiske system tillader simpelthen ikke, at vi stopper op og lige trækker vejret. Læs mere
Af Marie Høgh
15.10.21, 17:00
De eneste, der kan drage til ørkenlandet alene for sportens skyld, er fodboldspillerne. Alt andet er politik i rå form. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
15.10.21, 16:09
Den bedste måde at fejre fodboldslandsholdets succes på er at blive hjemme. Læs mere