*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Til grin for licensen – igen igen igen

Danmarks Radio er mere eller mindre blevet lønførende i den danske medieverden og tiltrækker derfor også de største tåber.

Man får næsten medlidenhed med Piv Bernth, DR’s dramachef.

Næsten.

For hun har fortjent al den ballade, som hendes udtalelser til en radiostation på den anden side af jordkloden har affødt herhjemme.

At nyheden om hendes udtalelser om Dansk Folkeparti tilbage i november blev offentligt kendt ganske kort efter hendes forgængers udskamning af selvsamme politiske parti i forbindelse med tilblivelsen af flere dramaserier, har naturligvis kun hjulpet på historiens aktualitet, og den mangeårige mistanke, at afgørende dele af DR er ledet af politiske kloner langt til venstre for resten af befolkningen, synes nu at være dokumenteret. Den dramachef, der uskyldsrent og på det bestemteste afviste sin forgængers politiske dagsorden, var måneder forinden selv gået i fælden. Den eneste, der ikke forstod det, var såmænd hende selv.

Jeg må da indrømme, at jeg har siddet på afstand i vinterferiens skær og moret mig over DR’s fortsatte deroute ned i den politiske korrektheds spiral. Herregud, vi betaler jo desværre for lortet via licens og finanslov, så det mindste vi kan gøre er vel at få et grin ud af vor selvskabte misere. Glem ikke, at vi selv har valgt de politikere, som holder hånden over de ansvarlige.

Det er, som antydet, ikke sjov alt sammen, men alvorligt nok. Mens DR er berygtet for at give sine medarbejdere mundkurv på, taler vi om en højtbetalt chef, som finder det betimeligt at levere en politisk analyse, som knap nok er en teenager værdig – og som bliver bakket op af en endnu højere DR-direktør ved navn Tine Smedegaard Andersen, der som det første bedyrer, at DR skam ikke har politisk slagside og dernæst undskylder dramachefen med henvisning til hendes skoleengelsk.

Sig mig engang – hvem tror I, at I kan bedrage? Det kan kun være jer selv.

Lad os lige få med, hvad Piv Bernth fik sagt efter at hun havde undret sig over, at Helle Thorning-Schmidt ikke blev båret ind i Statsministeriet i sommer, her i dansk oversættelse:

”Vi har et højrefløjsparti, der hedder Dansk Folkeparti, der har fået mange stemmer. De kan ikke lide immigranter, og de forsøger at være meget venligt stemt over for pensionister, men det er ikke virkeligheden, for de skærer ned på andre områder, der rammer alle.”

Javelja. Det interessante er ikke vurderingen i citatets sidste del, selv om det er en diskutabel udmelding fra en myndighedsperson, der skal forestille at være nogenlunde upartisk. Det interessante er i mine øjne dramachefens præmis for overhovedet at udtale sig om politik, og som her får hende til at mene to ting: DF kan ikke lide immigranter, og DF foregiver at holde af pensionister.

Det er verbet at kunne lide, der så at sige driver hendes argumentation. Hermed reducerer hun politik til, hvem man kan lide og ikke lide, formentlig fordi det afspejler noget centralt i hendes eget univers, ja, hvor skulle det ellers komme fra?

Politik således forstået er ikke politik, men noget med at kunne lide de rigtige og være imod de forkerte. Det er pubertært og afslørende for en person, der gerne vil tages alvorligt som et voksent, professionelt væsen. Dramachefen kunne have talt om interesser eller klasser, hun kunne have peget på visse hensyn til samfundets tarv, in casu indvandringens sociale konsekvenser eller blot oplevelsen heraf, hun kunne have sagt noget om bredere tendenser i europæisk politik, ja, talt om politik som mere og andet, end hvem man kan lide eller holder med.

Piv Bernth holder formentlig med de røde, og det skal hun naturligvis have lov til. Hun skal ikke fyres, fordi hun er rød, men fordi hun ikke kan kende forskel på floskler og fakta og end ikke er i nærheden af at forstå, hvad politik er, men forveksler det med en popularitetskonkurrence og dermed er med til at udhule tiltroen til DR som en institution i befolkningens og demokratiets tjeneste. Jeg ved ikke, hvilken baggrund Piv Bernth har, men hun må kunne finde ansættelse som andet end chef i Danmarks Radio til en hyre på – jeg gætter – en million kr. om året?

Problemet er selvfølgelig, at det ikke hjælper stort at fyre Piv Bernth. Der kommer med al sandsynlighed et endnu større fjols i stedet, ja, måske venter der Thomas Vinterberg eller Sofie Gråbøl en fast stilling et sted i den offentligt finansierede mediemastodont. Danmarks Radio er mere eller mindre blevet lønførende i den danske medieverden og tiltrækker derfor også de største tåber. Efter Ingolf Gabold kom Piv Bernth, efter hende kan vi ikke vente os andet end flodbølgen.

Vi ser, som jeg skrev for mindre end tre uger siden, at DR – med få undtagelser som f.eks. børneafdelingen og et par radioudsendelser – er blevet et dilettantteater. Den overvintrede DR-elite fjoller videre og kan skraldgrine hele vejen hjem fra finansloven, mens Bertel Haarder, kulturministeren, sidder og måber som en fisk.

Danmarks Radio står ved et nulpunkt. Men det vil ikke få konsekvenser.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Cykling er min kirke (2016), Søren Krarup og hans tid (2014) og Absolut Sverige (2011).
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
13.12.17, 11:48
Skulle man blive gymnasielærer? Så hellere lave en ironman. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
12.12.17, 19:57
Efter Sophie Løhdes angreb på offentlige ansattes løn skylder regeringen svar på, om det er sosuen eller sygeplejersken, der får for meget i løn. Læs mere
Af Siddik Lausten
12.12.17, 18:30
Hvad med at krydstjekke med vælgerne, om LA har opbakning til igen at gamble med den danske velfærd? Læs mere
Af Anders Vistisen
12.12.17, 10:54
I denne juletid bør der i en verden, som plages af nød, elendighed, vold og terror, også være plads til at sætte fokus på lyspunkterne. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
11.12.17, 18:33
Hvis de seneste dages politiske teater var fiktion, ville kaosscenerne fra Finans- og Statsministeriet være kanon underholdning. Desværre er de kaotiske forhandlinger mellem regeringen og Dansk Folkeparti benhård virkelighed, og første akt har allerede gjort Danmark fattigere. Læs mere
Af Annika Smith
11.12.17, 09:18
Så får den en pause fra torturen og slipper for at gøre det rigtige helt frem til næste folketingsvalg Læs mere
Af Harun Demirtas
10.12.17, 22:50
Politikerne har skabt et system, hvor man som offentligt ansat bliver opdraget til at opfatte sig i en konkurrence, indtil det går op for en, kampen man kæmper, aldrig kan vindes. For man kan ikke konkurrere eller være i krig mod sig selv. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
10.12.17, 20:33
EU-modstandere har kun gavn af de tyske socialdemokraters formand. Læs mere
Af Josephine Fock
10.12.17, 15:21
Menneskerettighederne skældes ud fra mange sider disse dage. Nogen vil have dem udskrevet af dansk lov, andre vil udfordre eller reformere dem. I dag fylder FN’s menneskerettighedserklæring 69 år. Jeg vil gerne sige tillykke. Og tak. Jeg ser frem til mange år med dem endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
10.12.17, 14:28
For alle vore fremtidsfanatikere og teknologifreaks kan det kundgøres så kort, at budskabet måske trænger ind: Historien er ikke død, den sover bare. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her