Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Amerikanerne sendte soldater, europæerne lader sig invadere

Du synes måske, jeg er sortseer, men jeg aner ikke slutningen. Jeg ser afslutningen af begyndelsen. Det vigtige er, hvad vi gør nu.

Til trods for mange af de etablerede, vestlige mediers berøringsangst dukker der artige sager frem fra det Europa, som er på vej til at blive trampet ned af en hastigt voksende skare, navnlig fra de arabiske områder i Mellemøsten og Nordafrika. Tidligere har vi interesseret os lidt for den ungarsk-amerikanske mangemilliardær George Soros, som sidder i en blød sofa et sted i USA og hælder penge ud over vestlige aktivister, der med meget store blå øjne arbejder dag og nat på at få flest mulig flygtninge og migranter til kontinentet og ekspederet videre nordpå. Det er som bekendt sidstnævnte, Rigspolitiet med en eufemisme kalder ”rejsende udlændinge”. Det vil sige hovedsageligt unge, friske, muslimske mænd, der har noget så travlt med at komme til de islamiserede dele af Sverige, Tyskland, Danmark og Norge, hvor de ikke behøver arbejde. Her har de det temmelig overvejende meget bedre end i deres egne muslimske lande, der er plaget af krig, klaner, korruption og den sædvanlige sekteriske musik og af alle disse grunde er slået helt fejl.

Nu viser det sig tilsyneladende, at George Soros indrømmer sin finasiering af den illegale indvandring til Europa, og at hans aktiviteter i Tyrkiet og/eller andre steder er del af en større plan eller et erklæret ønskescenario: at de europæiske nationalstater bliver afløst af noget bedre, nemlig det grænseløse Europa med frit, nomadisk gennemtræk. Det er grænserne, der er problemet, ræsonnerer Soros imod den ungarske premierminister Viktor Orbán. At hævde dem er ifølge førstnævnte i strid med de europæiske værdier. Millionæren må kende Europas historie meget dårligt.

Samtidig kan svenske Aftonbladet fortælle, hvordan den norske mediekoncern Schibsted, der bl.a. ejer Aftonbladet og en lang række andre medier i Sverige og Norge, pøler penge i en aktivitet, som kaldes De Gule Både, som bedriver asyl- og invasionspolitik i Middelhavet. Det er den altid dynamiske journalist Robert Aschberg, ansat på Aftonbladet og bestyrelsesmedlem i Svenska Sjöreddningssällskapet, der ombord på et af det nævnte skibselskabs fartøjer har sat sig for at redde liv i høj sø. Sandelig, jo, jeg siger eder, det bliver alt sammen markedsført i Schibsteds medier og i Journalisten.se. Aschberg ser intet problem i at fungere som aktivist. Det er hans vanlige metode. De journalister, der ikke tør eller vil, er ”dumme i hovedet”, som han udtaler.

Svensk aktivisme til fordel for folkevandring og asylindustri kan naturligvis ikke overraske. Men selv tilhængere af EU må vel efterhånden undre sig over føderalismens komplet manglende evne til at forsvare sig selv – eller bare agere i en verden, hvor den gerne vil trumfe nationalstaternes legitimitet. Som erhvervsmanden Asger Aamund gør lysende klart i en kommentar i Berlingske, er Schengen-aftalen og EU’s håndtering af den påbegyndte folkevandring ikke alene en politisk og moralsk fejltagelse, men tillige en ledelsesmæssig karastrofe, hos såvel de føderale som nationale ledere, der ”på rekordtid har forvandlet EU til et åbent landskab”.

Sammenbruddet begyndte ifølge Aamund med Amsterdam-aftalen fra 1997, hvor ansvaret for sikringen af EU's ydre grænser blev overdraget til EU. Han opsummerer: ”Det er et gyldent princip i al ledelse, at magt og ansvar skal følges ad. Man må ikke stille folk til ansvar for en opgave uden en tilsvarende tildeling af bemyndigelse eller kompetence til at løse opgaven”.

Det var ikke desto mindre præcis, hvad man gjorde. EU-Kommissionen oprettede et såkaldt ”grænseagentur” og håbede så det bedste. Det er ikke altid nok. Siden har genierne i Bruxelles, Berlin, Wien, Paris, Stockholm, Amsterdam, København osv. så ladet de rejsende få deres vilje, så de kunne vade lige derhen, hvor de ønsker at slå sig ned, dvs. tættest mulig på deres fætre og onkler. Sanktioneret af Angela Merkel, den hidtil største politiske charlatan i det 21. århundredes Europa.

Tillad mig en sammenligning.

Da jordskælvet ramte Haiti i januar 2010, sendte den amerikanske hær 10.000-15.000 soldater og krigsskibe afsted for at hjælpe de trængte og forhindre haitianerne i at rejse til USA. Mest det sidste. Amerikanerne forstod instinktivt risikoen og traf det nødvendige valg, fordi landet har en langt mere gennemtestet ledelseskultur end den gloriøse amatørisme, der plager eurokraterne – og i det hele taget forstår, at militær er noget, man kan anvende som det mindste onde, og ikke kun er noget, man kan afruste og skrotte.

Som sagt, så gjort. Haitianerne udvandrede ikke, men måtte blive og bygge deres land op igen. Jeg siger ikke, at det var nogen lykke, men en folkevandring blev undgået. Kaos blev inddæmmet.

De højt betalte eurokraterne og vores elendige ledere gør det modsatte. På Lesbos har man i år modtaget mere end 300.000 migranter. Den græske regering har så vidt jeg er orienteret godkendt at tage imod 20.000 asylanter i år. Det er næsten banalt at tilføje, men resten rejser videre. Hvad så næste år? Og næste? Eller om 10, 15, 20 år?

EU kunne have mobiliseret – evt. søgt assistancen hos NATO – forstået alvoren, taget de nødvendige modforholdsregler i Middelhavet, og sørget for, at menneskesmuglernes gummibåde blev sendt retur. Der var et alternativ. Der er stadig et alternativ til det nuværende ingenting, men det haster.

Det handler om at træffe det tragiske valg, at vi er nødt til at fjerne incitamentet til, at det er opportunt at smugle mennesker illegalt i land i Sydeuropa. Det handler om at få hjælpen til nærområderne systematiseret. Det handler selvsagt også om at kunne true sig til en slags våbenhvile i Syrien. Men perspektivet bør gå videre end det: at fortælle Afrikas millioner af potentielle migranter, at et nyt liv i Europa ikke er muligt for dem. At vi hverken har råd, lyst eller kan se noget moralsk i at medvirke til, at Afrika drænes for unge mænd, og at det lange perspektiv ikke gør tingene lysere, men mørkere.

Intet af dette er blevet forsøgt. Når jeg ser Lars Løkke Rasmussen, Søren Pind og deres hollandske og franske kolleger gå rundt og se vigtige ud på tv, tænker jeg på mus. Små, skræmte mus. Uden ære. Uden vilje. Uden noget som helst, der har med fremtiden at gøre. Jeg ser afmagten i deres ansigter, jeg ser tomheden, vantroen, overgivelsen.

Du synes måske, jeg er sortseer, men jeg aner ikke slutningen. Jeg ser afslutningen af begyndelsen. Det vigtige er, hvad vi gør nu.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Peter Kofod
21.10.19, 11:46
Lad mig sige det ligeud: Jeg håber, brexit bliver gennemført - og jeg ser mig til, at det endelig bliver klaret. Læs mere
Af Camilla Burgwald
21.10.19, 09:54
Kun halvdelen af forældre til børn i 4. og 7. klasse taler med deres børn om børnenes onlineliv. Så hvem skal lære børnene, at det også er sundt at slukke – Youtube, Snapchat eller Tiktok? Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
20.10.19, 22:17
Men ingen er skyldig uden dom Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
20.10.19, 00:23
Ingen vidste, hvad der egentlig blev stemt om i forbindelse med folkeafstemningen for tre år Læs mere
Af Mikael Jalving
19.10.19, 18:30
Det borgerlige menneske er blevet politisk hjemløst. Det anstændige ville være at give ham og hende et hjem, de kan kalde deres. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
18.10.19, 21:22
De ledende politifolk på Fyn må øjeblikkeligt arresteres og stilles for retten for højforræderi. Læs mere
Af Martin Ågerup
18.10.19, 14:19
Der, hvor kvaliteten er lav, kan højere normeringer forstærke den ringe kvalitet Læs mere
Af Anna Thygesen
18.10.19, 11:00
Religion skal ikke fylde mere end nu, og hvis vi skal til at vurdere, hvornår en eller anden udtalelse er religionskritik eller ej, så ender vi på en glidebane. Læs mere
Af Utku H. Güzel
18.10.19, 07:02
Hvor meget ved vi egentlig om konflikten, udover det mainstream-medierne fortæller os? Læs mere