<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Krig i vor tid

Opgaven er ikke at patruljere internationalt, men at forsvare fædrelandet, fremhæver prominent norsk iagttager i dette interview.

”I Norge har bygget et forsvar på, hvad vi håber, ikke hvad vi frygter”.

”Forsvaret må drejes tilbage til eksistensberettigelsen – forsvar af Norge – ikke Guds arbejde under fjerne himmelstrøg. Norske soldater må vende tilbage til Finmarken”.

”Danske soldater er velkomne i Finmarken, vi kan sagtens lære dem at stå på ski, og så kan de vise os, hvad de har lært i Afghanistan”.

Ordene kommer fra Asle Toje, der har sin daglige gang på Det Norske Nobelinstitut og forsker i udenrigspolitik. Kort før sommerferien udsendte han sammen med en gruppe eksperter en rapport, udgivet af det norske forsvarsministerium, der slår til lyd for en markant styrkelse af det norske territorialforsvar med særligt henblik på Rusland. Motivet lægger Asle Toje ikke skjul på i telefonen fra Oslo. Han vil vække sine landsmænd fra at nære farlige illusioner om fred i vor tid.

For 14 dage siden mødte vi teolog Iben Thranholm, der ser med forhåbning mod Rusland (JP 15/8). Anderledes med Asle Toje:

”Flere europæiske lande, heriblandt Norge, har struktureret deres militære forsvar ud fra den antagelse, at højintensive konflikter med en anden moderne stat, dvs. hvad vi førhen kaldte ’krig’, er et overstået kapitel i vor fremadskridende historie. Antagelsen var muligvis tilforladelig, mens Ruslands militær var en rustbunke med atomvåben, som de ikke kunne bruge til noget. Men under Putin er Ruslands konventionelle styrker blevet afgørende opgraderet og udgør i dag den stærkeste landmagt i Europa. Når vi så samtidig betragter de russiske militærøvelser med fingerede angreb på dansk, norsk og svensk territorium samt den udviste vilje til at anvende militærmagt mod nabolande, så vil det nødvendigvis ændre kalkulen i norsk forsvarsplanlægning.”

Vestlige iagttagere har advaret mod Rusland, in casu Putin, i snart mange år. Tror du seriøst, at han og Kreml har i sinde at erobre de baltiske og/eller de skandinaviske lande?

”Lad os begynde et andet sted. Rusland er, hvad vi i statsvidenskaben kalder en ’revisionistisk stormakt’. Dette har givet sig udslag i direkte og indirekte intervention i en række konflikter langs landets grænser. Naturligvis vækker denne adfærd større grund til bekymring i Minsk og Kiev end i land som Norge og Danmark, der er allierede med verdens suverænt stærkeste stat, USA. Til trods herfor har Ruslands oprustning vakt et gammelt spørgsmål til live: Vil USA ofre egne byer for eksempelvis Tallinn?”

”Rusland kan have interesse i at skabe usikkerhed om fortolkningen af NATO’s artikel 5, som i modsætning til den almene opfattelse ikke garanterer militær undsætning, men lige så godt kan være medfølende ord, sådan som det blev Georgien til del i 2008. Et økonomisk og diplomatisk svagt, men militært stærk Rusland kan have en interesse i at militarisere en konflikt med USA i sine nærområder, idet Rusland vil have et berettiget håb om at vinde en sådan konventionel krig. For USA vil det være svært at få materiel bragt frem til krigsskuepladsen, mens russisk planlægning netop handler om old school logistik.”

”I Norge har bygget et forsvar på, hvad vi håber, ikke hvad vi frygter. Vi har glemt, at vi må dimensionere forsvaret efter kapacitet, ikke intention, eftersom intentioner kan ændre sig i løbet af kort tid. Uden USA er NATO’s artikel 5 ikke en alliance, men en selvmordspagt. Også fordi, at risikoen for fatale misforståelser synes at være større i en tid, hvor amerikanerne retter deres opmærksomhed mod andre dele af verden end Europa, hvor asymmetrien mellem et militært svagt og økonomisk stærkt Vesten versus et økonomisk svagt og militært stærk Rusland vil kunne medføre ukontrolleret eskalering.”

Skal vi bare se at ruste op?

”Ja og nej. Vores rapport påpeger faktisk, at vi bruger ret så mange penge på forsvar. Problemet er, at ku få at disse midler går til beredskabet. Det er et problem i alle NATO-lande. Vores anbefaling er derfor enkel: Use it or loose it. Dersom en kapacitet ikke kan gøres kampklar i løbet af en rimelig tid – uger eller måneder – vil den kunne elimineres. Hele forsvaret må drejes tilbage til eksistensberettigelsen – forsvar af Norge – ikke Guds arbejde under fjerne himmelstrøg. Norske soldater må vende tilbage til Finmarken. Al træning skal foregå der, dér er vor mission.”

Hvordan vurderer du den danske situation vis-a-vis Rusland?

”Danmark har truffet et valg om at stille sin forholdsvis lille hærmagt til tjeneste for amerikanerne, altså som en støttemagt, hvis forsvar ikke giver mening uden stormagten. Danmark er omgivet af venner og vil ikke være truet, før rigtig meget andet er gået galt. Norge står i en anden situation. Vi har en direkte grænse med Rusland. Vi må tage højde for en bilateral krise og er afhængige af at gøre denne skarp nok til at minde vore allierede om deres forpligtelser.”

”I rapporten anbefaler vi et opgør med den tankegang, at ’alle NATO-lande skal med’ – til fordel for et tættere forsvarssamarbejde med de lande, som kan forventes at ville kæmpe skulder ved skulder med vi nordmænd, dvs. danskerne, hollænderne, briter og tyskere. Nogle vil kalde dette en alliance i alliancen, men jeg mener, at dette er fremtiden for hvert enkelt NATO-land: samarbejde med de lande med hvilke man deler anskuelser, erfaringer og sikkerhedsudfordringer. De danske soldater er velkomne i Finmarken, vi kan sagtens lære dem at stå på ski, og så kan de vise os, hvad de har lært i Afghanistan.”

Blå bog: Asle Toje, f. 1974, norsk udenrigspolitisk forsker og kommentator, forskningsdirektør ved Det Norske Nobelinstitut, forfatter til flere bøger, senest ”Jernburet – liberalismens krise” (2014). Medudgiver af rapporten Et fælles løft, der er udgivet af det norske Forsvarsministerium 2015 og slår til lyd for et mere fokuseret norsk territorialforsvar i lyset af et nyt trusselsbillede.

NATO’s artikel 5 siger, at et væbnet angreb på ét medlemsland opfattes som et væbnet angreb på alle og kan føre til et militært svar.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Pia Kjærsgaard
10.04.21, 09:08
Når børn får lov at tage beslutninger, som ud fra deres modenhedsmæssige perspektiv er uoverkommelige, skader man dem mere, end man gavner. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
10.04.21, 08:00
De små poder i klasselokalerne bliver afgørende for, hvad vi vil med vores samfund og demokrati Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
09.04.21, 12:00
Jeg har fået en invitation til vaccination – men jeg ved ikke til hvilken vaccine, og det er med til at gøre mig utryg. Læs mere
Af Annika Smith
08.04.21, 16:30
Det bør mane til selvransagelse, at mange danskere mener, at dele af medierne svigter i coronadækningen. Læs mere
Af Henrik Dahl
08.04.21, 10:00
Regeringens forslag om en udvidelse af racismeparagraffen er en direkte trussel mod ytringsfriheden. Læs mere
Af Uffe Elbæk
08.04.21, 00:00
Der er intet belæg for påstanden om, at forskningskvaliteten og forskningsfriheden i Danmark er under pres eller for den sags skyld i frit fald. Læs mere
Af Utku H. Güzel
07.04.21, 19:13
Det hele handler om fordeling af goderne. I dette økonomiske system bliver en lille gruppes interesser plejet, og vi andre bliver spist af med almisser. Læs mere
Af Nauja Lynge
07.04.21, 11:16
Der er systemskifte på vej i Grønland efter et valg, hvor IA formodentlig slås sig sammen med Naleraq om en ny regering. Læs mere
Af Henrik Dahl
07.04.21, 11:00
Det er virkelig et pillearbejde at grave sig ned i den sproglige manipulation og de retoriske strategier, der anvendes for at præsentere den såkaldte normkritik som banal og ukontroversiel orientering til børn og unge om, hvordan verden er indrettet. Læs mere
Af Nauja Lynge
07.04.21, 09:44
Tendensen til, at medierne opfinde modsætningsforhold mellem Grønland og Danmark har ikke været kønt. Læs mere