<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

EU er en trojansk hest i Europa

De politiske føderalister drømte om, at møntunionen kunne blive en erstatning for den manglende sammenhængskraft i den politiske union. Drømmen har forvandlet sig til et mareridt.

Der står en trojansk hest i Europa. Men modsat legenden om Antikkens mest berømte træhest, udtænkt af den snedige Odysseus, er den ikke fyldt med grækere. Det skulle man ellers tro, når man følger medierne i disse dage, hvor premierminister Alexis Tsipras og hans Syriza-regering er her, der og allevegne, mens al fornuft burde diktere et græsk farvel til møntunionen og en ny start med drachmer.

Men det kommer formentlig ikke til at ske. Hvorfor? Fordi eurokraterne i EU-Kommissionen, EU-Domstolen, EU-Parlamentet og den ministerielle inderkreds er forhippet på at holde fast i og forcere bevægelsen mod en stadig tættere union – både den politiske og den økonomiske – uanset alle faresignaler.

Når sandheden skal frem, og det fortjener den på en fredag, rummer den trojanske hest i Bruxelles ikke grækere, men EU’s grever og baroner. Det er deres EU, der truer Europa, så ilde er vi stedt, og millioner af europæere vil mærke det på egen krop, pengepung og ufrihed i årene, der kommer.

Europa er i hastig forandring, demografisk, politisk, økonomisk. Alligevel tromler EU derudad, som om der var fred og ingen farer. En plan B findes tilsyneladende ikke, kun mere af det samme, stadig mere desperat.

I det administrative centrum af EU har man intet alternativ til fortsat ”integration”. Hvorfor? Fordi Den Europæiske Union ånder, føler og tænker i ”integration”, dvs. gradvis opløsning af nationalstaternes suverænitet og legitimitet, herunder flere overnationale skatter og overførsler, mere føderal kontrol og tankepoliti.

At det er den økonomiske union, der kræver reformer af grækernes skatte- og velfærdssystem, camouflerer den politiske unions indre drift mod et stadig tættere ”samarbejde”, dvs. stadig mere afhængighed, ufrihed og kommandoøkonomi. Men samtidig er det de pekuniære problemer, der måske kan få os til at forstå de underliggende politiske og kulturelle.

Vist har grækerne gravet deres egen grav, ligesom de for øvrigt allerede har fået gældssanering for mere end 100 mia. euro. Men de har ret til at ødelægge deres eget land, hvis de partout ønsker det. Af samme grund fortjener de en chance for at hive sig selv op ved håret, opgive euroen og reformere deres osmannisk-klientelistiske samfundsuorden.

Siden den daværende ledelse løj om landets økonomiske nøgletal tilbage i 2002 for at komme med i euroland har Grækenland i flere omgange været ledet af regeringer, der bedst kan sammenlignes med, hvis Enhedslisten og SF dannede regering i Danmark. Resultatet af et sådant eksperiment ville være kontant: Det offentlige forbrug ville eksplodere, statsgælden overstige 100 pct. af BNP, folk tømme deres konti og skattebyrden fræse opad. Måske ville der blive bygget flere skaterbaner og afholdt flere queer- og transgenderfestivaler. Men landet ville gå bankerot. Derpå ville Danmark ligesom Grækenland blive ”tilbudt” nye lån og ”hjælpepakker” af EU.

EU lever af andres penge og gennem en overnational afhængighedskultur. Som en anden union, der afgik ved døden i 1991, skaber Unionen intet selv. Dens natur er parasitær. Dens ånd socialistisk. Målet er omfordeling og ”solidaritet” på et langt højere plan end det nationale, og midlet er udligning, kvoter, rettigheder, pligter og byrder hinsides de statslige. Det var paradoksalt nok den tyske ekskommunist Gregor Gysi, der profetisk forstod, hvor det bar henad, da han advarede tyskerne mod møntunionen tilbage i 1998.

Men ingen lyttede. Euro var den nye dollar, det nye guld, den knitrende fremtid. Desuden pressede franskmændene på for at få D-marken afskaffet. Hvad de politiske føderalister drømte om, var, at møntunionen kunne blive en erstatning for den manglende sammenhængskraft i den politiske union. Det er den drøm, der har forvandlet sig til et mareridt.

I dag står kun træhesten tilbage. Men problemet er, at eurokratrene i mellemtiden har parret sig med medier, eksperter og den politiske klasse, selv de borgerlige. Hør f.eks. hvor klog og besindig Bertel Haarder var, da han afviste Unionen tilbage i 1977:

»Drømmen om en europæisk union vil aldrig blive til noget. Hvis man tror, man kan skabe fred ved at harmonisere og integrere nationer, der er forskellige, tager man blodigt fejl. Man skaber derimod fred ved at lade hvert folk udvikle sig efter sin egen bestemmelse.«

Bertel Haarder, den nyudnævnte kulturminister, tog desværre fejl. Drømmen eksisterer stadig og risikerer at blive til blodig virkelighed i det, der engang hed Europa.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Mikael Jalving (f.1968), historiker, podcaster og forfatter til flere bøger, senest Forsvar for almindeligheden (2021).
Seneste blogs
Af Henrik Dahl
21.10.21, 13:45
En klumme i svenske Aftonbladet er en opvisning i, hvordan man gør vold på virkeligheden, så den passer til ens egen opfattelse af den. Læs mere
Af Søren Gade
21.10.21, 13:00
Priserne på gas og el eksploderer, men hvad er alternativet? Atomkraften har været placeret i skammekrogen i årtier. Men vi har ikke råd til at negligere energiformens muligheder som en del af en grøn løsning. Læs mere
Af Gitte Seeberg
21.10.21, 08:19
Danmark tager ikke ligestillingen alvorligt nok, og det har konsekvenser for placering på internationale ranglister, så det er på høje tid, at sagen tages op i Folketinget. Læs mere
Af Mikael Jalving
17.10.21, 08:45
Igen og igen møder vi indvandringens iboende dilemma, som tvinger os til at tage politisk stilling. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.21, 13:00
Han ville få min stemme, hvis jeg var fransk. Læs mere
Af Utku H. Güzel
15.10.21, 19:00
Der er vel ingen, som er i tvivl om, at nutidens mantra er blevet vækst og velstand. Det kapitalistiske system tillader simpelthen ikke, at vi stopper op og lige trækker vejret. Læs mere
Af Marie Høgh
15.10.21, 17:00
De eneste, der kan drage til ørkenlandet alene for sportens skyld, er fodboldspillerne. Alt andet er politik i rå form. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
15.10.21, 16:09
Den bedste måde at fejre fodboldslandsholdets succes på er at blive hjemme. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
15.10.21, 14:58
Regeringen og dets socialistiske parlamentariske grundlag giver flere penge til DR. Læs mere