Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Vi skal tage Danmark tilbage

Forskellen mellem islam og islamisme er glidende og ikke sort-hvid, sådan som mange politikere og iagttagere har for vane at mene.

Karen Blixen gjorde det, Winston Churchill gjorde det – og nu har De Konservative så også gjort det på en valgplakat. Sammenlignet islam(isme) med nazisme. Hvilket har udløst en lavine på de sociale medier og blandt mennesker, der opfatter sig selv som godhedens ambassadører – og hjertens gerne skilter med det. Sådan nogle er der som bekendt mange af i vores lille land.

Karen Blixen, dette begavede og følsomme væsen, fandt ingen grund til at komplicere sagerne unødigt, da hun i et essay før Anden Verdenskrig beskrev ligheden mellem islam og nazisme og fremhævede den oppustede selvfølelse blandt begge tankeretningers proselytter og deres dyrkelse af kæft, trit og retning. Eller da hun beskrev deres destruktion af samfundets økonomiske fundament og ligheden i deres ritualer. Eller da hun om ”Mein Kampf” og Koranen skrev, at de ligner hinanden, og at »islams forestilling om paradis er skabt af en krigerfantasi, der er et ideal for en hær på march«.

Tænk, hvis nogen havde udtrykt sig så bramfrit i dag. Vupti, fem millioner islameksperter, imamer, politikere, integrationskonsulenter, studieværter, forfattere, forsvarsadvokater, gadeplansmedarbejdere, lederskribenter og Facebookaktivister ville ikke bare protestere – men kræve vedkommende anklaget, dømt og straffet for racisme, blasfemi og islamofobi – om ikke i dag, så i morgen. Hvis vedkommende derefter var blevet dræbt af en udsat, ung mand på kontanthjælp, og som tilfældigvis var muslim og gik rundt med et ladt automatvåben, ville førstnævnte naturligvis selv have været ude om det. Han eller hun kunne jo bare have holdt sig kæft.

Det gjorde Karen Blixen ikke. Hun skrev om mange forskellige ting og sager i sine eventyr og essays, men hun var heldig nok at leve i en tid, hvor islam endnu ikke var vokset til, hvad bevægelsen er i dag: en global trussel mod muslimer, men i tiltagende grad også mod ikkemuslimer.

Misforstå mig ikke. Islam er flere ting, men forskellen mellem islam og islamisme er glidende og ikke sort/hvid, sådan som mange politikere og iagttagere har for vane at mene. Tillad mig en pædagogisk skelnen i tre dele.

På et formelt og kildenært plan er islam at forstå som Koranen og de tilhørende hadither, dvs. de skriftlige beretninger om Muhammeds liv. På et mere politisk plan er islam at forstå som de forskellige autoritative fortolkninger inden for primært sunni og shia med vifter af såkaldt ”skriftkloge”, for hvem islam er et lukket kredsløb af både politik og religion. Det er selve meningen med sharia: at de verdslige og religiøse sfærer skal hænge tæt sammen.

Endelig er islam på et mere levende plan, hvad muslimer gør i deres aktuelle liv, og det er naturligvis her, at moderation findes og måske er mulig i langt højere grad. Frigørelsen fra den autoritative læsning af de islamiske kilder er det eneste, der peger ud af Mellemøstens misere, og som kan modvirke islams indlejrede islamisme, sådan som den manifesteres i radikalisering og terror. Det er muslimerne, vi skal appellere til, ikke islam. Det er nemlig kun dem, der indefra kan ændre islams praksis.

Her ligger en historisk parallel. Vores forfædre var ikke imod tyskere – og det er der heller ingen grund til i dag, men de var imod nazisme. De var ikke imod italienere, men imod fascisme. De var ikke imod russere, men kommunisme. Ligeledes skal vi ikke være imod muslimer, men islam, sådan som den hidtil er blevet prædiket i de islamiske lande og i dag udleves i de vildtvoksende ghettoer og parallelsamfund overalt i Vesteuropa.

Vi skal med andre ord presse på for, at islam leves mere moderat af muslimer, der anerkender dronning Margrethes bud om, at indvandrere og efterkommere af indvandrere må blive danskere af sindelag – ellers er de kommet til et forkert sted. Og at de dermed må anerkende og handle efter, hvad Reformationen bragte med sig for 500 år siden: anerkendelsen af adiafora, dvs. områder af liv, sjæl og samfund, som ikke skal være underlagt religiøse hensyn. Samvittigheden, f.eks. hvorfor ingen i vores del af verden skal kunne straffes for at forlade islam.

Forudsætningen for at kunne sikre Danmark mod den islam, som reelt glider sammen med islamisme, er som tidligere fremhævet, indførelsen af et moratorium i vores udlændingepolitik.

Vi har brug for en midlertidig pause for tilvandring af mennesker fra de islamiske lande og kulturer, fordi integrationen af dem, der allerede er her, har slået fuldstændig fejl. Vi skal ikke bede om at få Danmark tilbage. Vi skal selv tage det tilbage.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Anders Vistisen
12.11.18, 10:10
Cirkus Venstre slår til igen. Nu skal vi med i bankunionen for at bekæmpe hvidvask og udbyttesvindel. Det har bare intet med hinanden at gøre. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
12.11.18, 08:55
Hvorfor skal der altid en journalist til at styre den politiske samtale? Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
12.11.18, 00:25
Kun EU kan løse migrationsudfordringerne Læs mere
Af Mikael Jalving
11.11.18, 06:35
Det er, som om jorden er blevet flad. Vrangforestillingen skyldes især liberalister og marxister. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
10.11.18, 15:15
Det gør forhåbentlig ingen, og så udtræder Italien af euroen. Læs mere
Af Casper Hedegaard
10.11.18, 10:05
Blogindlæg om, hvordan udbetalingen af de 111 mio. kr. i socialstyrelsen kan være udtryk for en uheldig tendens, der gør staten sårbar for svindel. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
10.11.18, 09:59
Røde Kors har ondt i moralen. Læs mere
Af Christina Egelund
09.11.18, 13:59
Jeg kan ikke lade være med at stille spørgsmålet. Egentlig ikke fordi jeg som sådan går rundt og taler med mig selv, men jeg forstår ikke, hvorfor nogle partier er så bange for større offentlighed om de politiske processer. Angsten for, at pressen og dermed borgerne får indsigt i, hvad der foregår på gangene på Slotsholmen. Læs mere
Af Nauja Lynge
09.11.18, 10:55
Men er det i virkeligheden for at dække over egne fejl? Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
09.11.18, 09:42
Det hævdes af og til, at døden er tabu i Danmark. Og sandt er det, at der gøres meget for at holde os i live langt ud over al rimelighed. Politikerne presser på og ønsker gennemsnitsalderen hævet. Men hvad ønsker vi selv? Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her