Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kongen længe leve!

Carl XVI Gustaf har fået nok af den politiske adel i Stockholm.

I aften er som bekendt Store Julefrokostfredag, hvis stormen da ikke blæser Carlsberg omkuld; mens der i Sverige bydes op til en hel uges festivitas i Stockholm til ære for Alfred Nobel, den gamle krudtugle. Her stimler landets adel af politikere, industribaroner, mediekendisser og poptøser sammen på slotte og bonede gulve i blitzlysets skær.

Naturligvis uden Sverigedemokraternes repræsentanter. Til gengæld deltager repræsentanter for de øvrige partier i Riksdagen – også de mest venstreorienterede – i festlighederne sammen med honoratiores fra nogle af verdens mest korrupte diktaturstater. Det er et årligt freakshow, som landets tredjestørste parti altså ikke er velkomment til. Hvorfor?

Fordi partiet går ind for en strammere asyl- og indvandrerpolitik end verdens allermest lalleliberale.

Sådan lyder den officiøse forklaring ikke. Den går på, at partiet ikke gør honnør for alla människors lika värde.

Som vi tidligere har været inde på, så kommer dette udtryk fra FN’s menneskerettighedserklæring fra 1948. Men det er en fejloversættelse til svensk. Erklæringen henviser til menneskets iboende værdighed, dvs. selvagtelse, stolthed, pondus, takt. På engelsk: dignity. På fransk: dignité.

Hvad den svenske adel har gjort, er at forvandle et alment hensyn til menneskelivet til en politisk doktrin. En doktrin om, at udlændinge har lige så meget ret til at bo i Sverige som svenskerne, og at dem, der tvivler, tøver eller mener noget andet, er nogle lede sataner. Eller rettere: undermennesker.

Ifølge fortalere for denne logik er det en tilfældighed, at Sverige indtil for nylig og særligt i den gyldne periode 1870-1970 var et fredeligt, ukorrupt og velstående samfund. Det kan umuligt skyldes svenskerne, den svenske kultur eller deres forfædre. Svenskerne fortjener derfor heller ikke at have det bedre end alverdens flygtninge. Sverige er det nye Syrien.

Mantraet Alla människors lika värde betyder ikke det, det betyder. Det er en grænsebom, som Nobelpolitiet holder i hævd. Siger du remsen, kan du få lov at passere. Siger du den ikke, mister du alt. Ikke alene adgang til Nobelfesten, men selve din politiske legitimitet. Du er udenfor, helt udenfor.

Men nu kommer protesten. Tilmed fra øverste hold. Kongen siger stop. Carl Gustaf har fået nok.

Hvilket faktisk ikke er helt overraskende – historisk set. Længe var den europæiske politiske historie præget af en strid mellem kongemagt og adelsvæsen, og samme konflikt titter nu frem i Stockholm, pseudodemokratiets hovedstad.

Kong Carl XVI Gustaf har tilsyneladende fået nok af adelen og meddeler via hoffets pressetalskvinde, at kongehuset agter at invitere repræsentanter for alle folkeligt valgte partier, dvs. også Sverigedemokraterne, til sine baller og arrangementer.

Jeg ved ikke, hvor meget Sverigedemokraterne går op i al denne røg. Men jeg ved, at kongen, han længe leve! Udbring gerne en skål for ham i aften. Nej... To.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.