Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Vi, normstormerne, er de første rigtige mennesker

Drevet af medier, universiteter, kommuner og erhvervsliv kommer flere og flere til at tænke og tale, som wokeaktivisterne ønsker det af os.

Vi bliver vist ikke færdige med normstormeriet foreløbig. I går var Monir Mooghen, talsperson for den allerede navnkundige lobbyorganisation Normstormerne, i DR 2’s ”Deadline” for at forklare sig, og det gik helt som forventet: sort snak fra ende til anden.

Én ting stod imidlertid klart. Som talspersonen udtrykte det to gange på få minutter, er Normstormerne »ideologbaseret«. Hun mente sikkert ideologibaseret, men lad nu det ligge; vi kan ikke alle være lige gode til dansk. Det vigtige er, at ideologen indrømmede at være ideologisk.

Det er derfor heller ikke så overraskende, at organisationen og dens aktivister har en mening om alt, hvad der er uretfærdigt herfra og til Antarktis, herunder behandlingen af minoriteter i Danmark. Naturligvis ud fra en entydig definition af, hvem der er onde, og hvem der er gode, og hvem der følgelig skal storme hvem.

I den konkrete sag, som har været diskuteret sommeren over, er den nævnte organisation med velvillig hjælp fra meningsfæller i Københavns og Aarhus Kommuner i fuld gang med at hjernevaske folkeskolens elever til at tro, at intet er naturligt og normalt, når det gælder køn og seksualitet. Når en dreng forelsker sig i en pige – eller omvendt – er det ikke mere normalt end nogen anden tænkelig kombination. Alt er ifølge teorien nulstillet. Vi, normstormerne, er de første rigtige mennesker. Alle før os har levet med en falsk bevidsthed eller helt uden.

Efter alt at dømme går det strålende for ideologerne. Venstrefløjen er ellevild med idéen om social konstruktion og normernes skadelige virkning, og de urbane socialkammerater i København kan heller ikke få hænderne ned, når det gælder om at lave om på virkeligheden.

På samme måde skriver medier overalt i den vestlige verden mere og mere om sexisme, transfobi, patriarkatet, islamofobi, racisme og hvide privilegier. Særligt nyuddannede journalister kan slet ikke få nok af den slags.

117 køn! Trans-alt-muligt! Flere indvandrere! Mere humanisme! Bæredygtighed! Vild natur! De vakte har altid et entydigt svar.

Som den engelske forfatter og kommentator Matthew Goodwin noterer i en lang og grundig oversigtsartikel, er det ikke kun amerikanske medier, der er gået ombord i wokejournalistikken. Det gør de britiske også. Wokejournalistikken gælder ikke alene erklærede venstreorienterede medier som The Guardian og The Independent, næ, den præger tillige mainstreammedier i stedse højere grad.

Der er tale om en gennemgribende, ideologisk afsmitning – eller med forfatterens egne ord: »I løbet af de seneste 20 år er de britiske medier blevet omkalfatret. Ligesom i USA er vore medier blevet helt og aldeles optagede af identitetspolitik og diskrimination og omfavner i stigende grad ideologien om social retfærdighed.«

Artiklen sætter tal på, som jeg ikke skal remse op her. Men følgevirkningen er, at vi alle præges mere og mere med wokeideologiens vokabularium, uanset om vi vil det eller ej. Drevet af medier, universiteter, kommuner og erhvervsliv kommer flere og flere til at tænke og tale, som aktivisterne ønsker det af os.

Endnu møder man sjældent en håndværker, som taler wokesk, men det er undtagelsen, der bekræfter reglen. Wokeideologien er nemlig en sorteringsmaskine, sådan som en svensk iagttager er inde på her. Sorteringsmaskinen kan dels retfærdiggøre årtiers overproduktion af akademikere, hvis arbejde det typisk bliver at sidde og svare på e-mails dagen lang, dels give akademikere noget at aspirere efter: Tænk, de kan blive den nye elite! Endda helt uden erfaringer fra den almindelige sociale praksis.

Med den nye ideologi får wokeaktivisterne ny prestige og status, først i egne cirkler, siden i medier, på universiteter og i kommuner, styrelser osv., og de vil med tiden vandre gennem velfærdsstatens institutioner præcis lige så gnidningsfrit, som de gamle marxister gjorde det i sin tid.

Hvis altså bare – og det er det kritiske punkt – bliver talrige nok i organisationer, institutioner, virksomheder og i velfærdsstaten.

Som enhver kan sige sig selv, er det ikke menneskeligt udviklende at stirre ind i en skærm og svare på e-mails dagen lang, men det er den sandfærdige historie om arbejdslivet for mange af dem, der går hen og bliver woke. Woke er deres redning. Før havde de et job; nu får de en mission.

117 køn! Trans-alt-muligt! Flere indvandrere! Mere humanisme! Bæredygtighed! Vild natur! De vakte har altid et entydigt svar.

Derfor er det også forkert at tro, at de nye woke-kommissærer er intellektuelle. Det er de ikke. De er ikke interesserede i diskussion eller i at blive klogere. Ligesom Monir Mooghen ved de allerede det hele i forvejen, jævnfør deres ideologi, og hader derfor yderligere diskussion med alle os intolerante og højreorienterede røvhuller.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.