Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Sandheden om asylindvandringen skal du høre fra ukrainske kvinder og børn

Vi andre skal ikke nyde noget af at tale over os.

Danmark er som bekendt i fuld færd med at blive et asyl for alverden. Vi taler bare hellere om vejr og vind, og det forstår man jo godt.

Forvandlingen tog fart efter vedtagelsen af den famøse udlændingelov af 1983, som udsteder retskrav til alle, der kommer hertil, og bedyrer, at de skam er flygtninge. Siden er det gået slag i slag – med enkelte kaffe- og tissepauser som f.eks. under Anders Fogh Rasmussens regeringstid. I mellemtiden er politikken blevet til demografi. Danmark er under etnisk, social og kulturel forvandling. Alle ved det, men ingen tør standse eksperimentet.

Hvis du bor i en ghetto med dyrt postnummer, så mærker du det måske ikke rigtig eller kun, når du tager Kystbanen ind til København, eller hvis du forvilder dig til Vollsmose, Gellerup eller Tingbjerg.

Jeg bor i et, skal vi sige, blandet område og mærker det mindst en gang om ugen, f.eks. i forbindelse med skænderier med grupper af helt unge drenge, der smider affald og andet på gaden eller løber ind og ud af folks haver.

Jeg plejer at løbe efter dem og bede dem pænt om at rydde op efter sig. De er lidt kække i grupper og siger, at det ikke var dem. På tomandshånd sænker de blikket og opfører sig som små børn.

Andre mærker demografiens tyngde hver eneste dag – på gaden, i folkeskolen, den kollektive trafik, på hospitalet eller nede hos kommunen. F.eks. de ukrainske kvinder, der i mangel af bedre er blevet indlogeret på landets asylcentre, hvor der er fest og farver til langt ud på natten. Her føler de sig utrygge, omgivet af folk fra de varme lande, som er vant til at bestemme. Sidstnævnte bryder sig naturligvis ikke om hvide kvinder og børn, som trænger ind på deres enemærker, endda helt uledsagede og utildækkede.

»Vi fik at vide, at det var et af de mest sikre lande i verden«, siger én af kvinderne til TV 2, men hun er blevet klogere og fortsætter: »Jeg er mere bange for mit barn her i Danmark, end da vi sad i beskyttelsesrummet i Kyiv.«

Landets asylcentre er proppet med disse eksotiske charmetrolde, og deres røde og blå venner i politik, administration og erhvervsliv vil gerne have dem ud i samfundet. Diversitet, du ved.

TV 2 oplyser naturligvis ikke, hvem de truende og voldelige mænd er, og hvor de mon kommer fra, men alle ved det i forvejen. Landets asylcentre er proppet med disse eksotiske charmetrolde, og deres røde og blå venner i politik, administration og erhvervsliv vil gerne have dem ud i samfundet. Diversitet, du ved.

Svenskerne har om nogen erfaring med den slags. Her er vejen fra asylcenter til ghetto, bandevæsen og organiseret kriminalitet kortere end noget andet sted på kloden. Med deres uovertrufne ordenssans har svenskerne simpelthen sat deres nationale sammenbrud i system. Allas lika värde, kalder de det. Oversat til dansk: Lad os smadre Sverige!

På bloggen Respublica kan man finde et uddrag fra en årsrapport fra det svenske sikkerhedspoliti, Säpo, fra sidste år, og man forstår, at myndigheden kender problemet og dets voksende omfang.

De søde politifolk tør faktisk også beskrive, hvordan den organiserede kriminalitet i Sverige infiltrerer både lokalpolitik og almindelige erhverv og således forbinder illegale og legale aktiviteter til stor forvirring for myndighederne.

Sideløbende kobler ekstreme muslimer sig til bandemiljøet, og så begynder det at ligne noget. Sammenkoblingen mellem kriminalitet og ekstreme muslimer har aldrig været så tydelig som nu i Sverige, vurderer Säpo, og det er faktisk sjældent at få serveret sort på hvidt i vores naboland:

»Når de unge muslimske mænd er slået ind på en vej, uanset om det handler om ekstremisme eller kriminalitet, sker der en hurtig radikaliseringsproces, hvor vold bliver en rationel løsning på problemet«, siger Anna Sjöberg, operativ chef i Säpo.

Denne proces foregår naturligvis også i Danmark, den pågår over hele Vesteuropa. I Danmark er det bare fra kvinder og børn, at man skal høre sandheden. Vel at mærke: ukrainske kvinder og børn.

Vi andre skal ikke nyde noget af at tale over os. Man bliver jo så helvedes upopulær.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.