Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvad er det Samira Nawa ikke forstår ved det muslimske tørklæde?

Multikulturalismen er kun et forstadie. Det kan være langvarigt, det kan være nogenlunde fredeligt, men det er kun et forspil til noget, som kun meget få danskere ønsker sig for deres efterkommere.

Samira Nawa er medlem af Folketinget for Det Radikale Venstre, som i det udlændingepolitiske spørgsmål er det mest svenske parti i Danmark. Ikke nok med at partiet opfatter det som et moralsk imperativ at modtage så mange migranter og asylanter som muligt. Partiet tror også, at det er en god forretning.

Det har vi grinet meget af i Danmark. Men Det Radikale Venstre bliver ved. Lad os f.eks. gøre ophold ved Samira Nawas nylige sammenligning mellem holdningen til kvinders påklædning i henholdsvis Afghanistan og Dansk Folkeparti. Som den radikale politiker skrev i en opdatering på Facebook, som indtil videre er liket af 1.563 og kommenteret af næsten lige så mange:

»I Afghanistan er det Taliban der dikterer kvinders påklædning. I Danmark har vi Pia Kjærsgaard til at fortælle kvinder, hvordan de bør klæde sig. Om du vil tvinge en kvinde til at bære tørklæde eller du vil tvinge det af hende.. same shit, different country.«

Som flere allerede har gjort Samira Nawa opmærksom på, er det muslimske tørklæde et religiøst politisk symbol, der lader forstå for alle, der vil forstå, at kvinders hår er så seksuelt ladet, at det skal skjules i offentligheden, dvs. fra mænds blikke. Derfor er et muslimsk tørklæde ikke bare et stykke stof. Ifølge de rettroende er det forskellen på ren og uren.

Vi plejer at skåle til udsagnet om, at friheden duer til alt godt. Men det er ikke sandt. Friheden er ikke altid din ven.

Det er derfor, de står så hårdt på tildækningen i Afghanistan, som er faldet i Talibans hænder efter amerikanernes tilbagetrækning. Er du kvinde, skal du dække dit ydre. Naturligvis også på tv.

Når muslimer i Danmark gør det samme, mimer de denne forestilling om seksuel renhed, uanset hvad hippe unge muslimske kvinder ellers måtte mene, synes eller føle subjektivt. Ved at realisere sig selv som ”moderne” tildækkede kvinder afrealiserer de både deres seksualitet og i videre betydning det land, de bor i. Når de tager et tørklæde på, indskriver de sig i en religiøs tradition og sammenhæng, som er langt større end dem selv, men er forholdsvis ny og fremmed i Danmark.

Det sidste vil efter al sandsynlighed ændre sig i Danmark i takt med den demografiske udvikling, som vi har været så naive og danskerdumme at invitere til i løbet af de seneste 30-40 år. Og det er denne udsigt, Samira Nawa og hendes meningsfæller aldrig forholder sig til. Dette ene, men grundlæggende spørgsmål: Hvad fører værdirelativismen til i praksis, altså, i den sociale virkelighed uden for den boble, der hedder menneskerettigheder og det såkaldt frie valg?

Det er med afsæt i den sociale virkelighed og udsigten til, at det muslimske tørklæde danner norm for flere og flere muslimske kvinder i Danmark og resten af Europa, at det ikke bare er legitimt, men politisk klogt at arbejde for at begrænse brugen af muslimske tørklæder i et sekulært-kristent land som vort. Ved f.eks. at forbyde religiøs tildækning i offentlige institutioner og myndigheder, skoler, universiteter, Danmarks Radio m.v.

Vi plejer at skåle til udsagnet om, at friheden duer til alt godt. Men det er ikke sandt. Friheden er ikke altid din ven. Hvis din eneste målestok er frihed, kommer du eller dine børn en dag – qua demografi og velfærdsstat – til at leve i et samfund, hvor en overraskende stor andel af borgerne deler værdier med rettroende muslimer langvejsfra.

Multikulturalismen er kun et forstadie. Det kan være langvarigt, det kan være nogenlunde fredeligt, men det er kun et forspil til noget, som kun meget få danskere ønsker sig for deres efterkommere.

Ikke engang Samira Nawa.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.