Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Lad skolen være et sted, hvor man holder fri fra oplevelsessamfundet

Nyt borgerforslag fra fire skoleelever er et vink med en vognstang om, at noget er helt galt med vores progressive idealer.

Snart skal hundredtusindvis af børn og unge til mundtlig eksamen, og det er hvert år imødeset med gru og spænding lige fra 9. klasse til 3. g. Men står det til et borgerforslag – stillet af fire unge mennesker fra henholdsvis Nyborg, Vejle og Sønderborg – om »afskaffelse af karakterer på alle uddannelser«, skal 12-skalaen afskaffes til fordel for bestået/ikke-bestået. For som de skriver i deres motivation for forslaget: »Alle uanset hvem man er skal kunne føle sig trygt i den givende situation (…) Et bestået/ikke bestået på folks feedback til de de nu engang har lavet ville ikke lægge et psykisk pres på mange« (…), men få eleverne til at »fokusere på at lave det så godt som de endnu engang kan, og det man for som tilbage melding ville være du ligger på bestået eller ikke består«.

Jeg forstår de unge mennesker, selv om jeg ikke kan undgå at bemærke, hvor ringe de behersker et skriftligt dansk. Men det skal være krævende at gå i gymnasiet – ikke så meget med hensyn til alkohol og sex, men endnu snarere med hensyn til faglighed, dannelse og disciplin.

Alligevel gør vi, de voksne, nok klogt i at prøve at forstå, hvorfor de unge mennesker føler sig så pressede, som de lyder til at være. Mit gæt er, at det snarere skyldes alt det uden for skolen, herunder på de sociale medier. Og det kan skolen ikke gøre ret meget ved, bortset fra at slå hårdt ned på distraherende brug af elektronisk isenkram i timerne og fokusere på at lære eleverne, hvad de ikke kan lære i samfundet.

Den digitale, håndholdte teknologi giver os alle uanede muligheder for at spejle os selv i andres øjne og anerkendelse, og som gammel idiot overraskes man over, hvor få enemærker unge mennesker giver sig selv.

Skolen skal elevere de unge, bringe dem i retning af at forstå fag, metode, systematik og betydningen af at øve sig. Særligt de sidste gør dem i bedste fald mere selvhjulpne og myndige og højner deres chancer for at klare sig i verden – som den er. At verden er på en bestemt måde, vil nok støde nogle, især dem, der foretrækker at lave verden om. At verden er – og ikke bare er noget, vi synes, føler eller er krænkede over – indebærer samtidig, at den indimellem byder os modgang, og det provokerer den progressive trosbekendelse i politik, penge og pædagogik.

Det er imidlertid en stor, progressiv misforståelse på nogle skoler at afskaffe lektier og forberedelse derhjemme. Det samme gælder eksamen. At gå til eksamen er en øvelse, en træning, noget, som man kan elske eller hade, men det er en del af livet såvel som skolen: at blive testet og mødt med rimelige krav og forventninger. Det gælder i en sportsklub, på et arbejde, i et forhold eller ægteskab, som far eller mor, det er en uomgængelig del af tilværelsen. Her findes der pligter ved siden af rettigheder; noget, man skal udover alt det, man gerne vil. Men denne traditionelle opfattelse er under opbrud. Som den velskrivende psykolog Svend Brinkmann noterer i et indlæg på Altinget med et lån fra en tysk sociolog, er vi for længst overgået til et oplevelsessamfund, hvor det vigtige ikke længere er, hvordan tingene er, men hvordan de opleves, og hvordan vi kan realisere os selv igennem dem.

I oplevelsessamfundet er alting blevet synligt, mens samvittigheden synes at være forsvundet fra offentligheden. I stedet er det skamløse blevet norm. Alt lægges frem – eller eksponeres af andre. Den digitale, håndholdte teknologi giver os alle uanede muligheder for at spejle os selv i andres øjne og anerkendelse, og som gammel idiot overraskes man over, hvor få enemærker unge mennesker giver sig selv. Hvert et lille vrik med måsen skal dokumenteres, thi subjektet er blevet konge, uanset om subjektet er fanget i et forvrænget selvbillede eller har mistet forstanden. »Jeg føler« er blevet et argument, mens »jeg tænker« omvendt er blevet begyndelsen på banale udsagn a la »jeg tænker, at vi laver spaghetti-kødsovs i aften«.

Sproget har det med at afsløre os. Det er derfor, vi skal træne det og den bevidsthed, der trækker det, dvs. vores intellekt, opmærksomhed og indlevelsesevne. Borgerforslaget fra de fire skoleelever er et vink med en vognstang om, at noget er helt galt, og at vi voksne skal holde op med at overføre vores egne progressive idealer til de unge; idealer, som har martret Europa i hele min levetid. Og måske endda vende tilbage til en mere traditionel opfattelse af skolen som et sted, hvor man holder fri fra samfundet – også oplevelsessamfundet.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.