Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Lad os hylde de lokale, private helte, som risikerer at gå fallit

Mørkeblå 1. maj-tale til det arbejdende folk, som alt for tit bliver glemt i den politiske samtale.

Kammerater, lad os hylde det arbejdende folk! De to millioner danskere, som holder hjulene i gang og sørger for, at der overhovedet er et overskud at fordele. Det arbejdende folk fortjener en opmuntring. Den får de næsten aldrig.

Der er masser, specielt på en dag som denne, der taler de offentligt ansattes sag. Det gør Socialdemokraterne, det gør venstrefløjen, det gør Dansk Folkeparti, Venstre, det gør politikere fra snart sagt alle partier.

De offentligt ansatte har en hær af fortalere og lobbyister, ikke mindst i fagbevægelse og medier – og det skal da også siges, at en velfungerende offentlig sektor er en meget vigtig forudsætning for et velfungerende og bæredygtigt samfund. Men kvalitet er blevet til kvantitet. Da jeg blev født, var der under 300.000 offentligt ansatte i Danmark. I dag er der næsten 900.000 – dvs. tre gange så mange. Sideløbende hermed er antallet af ansatte i den private sektor stagneret, til trods for at befolkningen er vokset.

Hvem taler i dag på vegne af det arbejdende folk? Førhen var det de røde, der gik i spidsen for arbejderne. I dag nøjes de med at tale om og for de offentligt ansatte og deres behov, deres lønninger, deres jobsikkerhed, pension og hæve-sænkeborde. Eller også er det noget med 117 verdensmål.

Jeg ved naturligvis godt, at mange offentligt ansatte går på arbejde hver dag og leverer en indsats i sundhedsvæsenet, uddannelsessektoren, i det sociale arbejde, forvaltning og diverse servicefunktioner. Det er ikke det. Næ, jeg taler i særdeleshed om de privatansatte og de selvstændige; dem, der ikke får deres løn fra det offentlige, men tjener den på et marked. Hvorfor er der så få, der interesserer sig for deres problemer, behov og hverdag? Og hvorfor bliver de ofte portrætteret som skurke eller kapitalister, hvis erhverv man kan lukke ned fra den ene dag til den anden ligesom under coronakrisen. Nu var minkerhvervet heldigvis privat. Ellers havde det været umuligt at lukke.

Hvem taler i dag​ på vegne af det arbejdende folk? Førhen var det de røde, der gik i spidsen for arbejderne. I dag nøjes de med at tale om og for de offentligt ansatte og deres behov, deres lønninger, deres jobsikkerhed, pension og hæve-sænkeborde. Eller også er det noget med 117 verdensmål.

Kammerater, tillad mig en lille anekdote. For nylig læste jeg om en administrerende direktør for noget, der hedder Dansk Standard, som er en statsstøttet fond, hvis direktør fratrådte ganske pludseligt efter 10 år, da det stod klart for den måbende offentlighed, at hun såmænd har fået 7,4 mio. kr. i løn i 2020. Plus en såkaldt coronabonus på 3 mio. kr. oveni. Hvis vi nøjes med den faste gage, så svarer det til 37.000 kr. hver eneste dag, den skatteyderfinansierede direktør gik på arbejde. Det er mere end mange mennesker tjener om måneden. Hver dag.

For hvad? For at sidde ved et skrivebord og administrere standarder for gevind, bolte og møtrikker plus det løse. Direktøren mente selv, at hun udførte et særdeles vigtigt job, da Dansk Standard fyldte 90 år i 2016: »Vi har igennem årene bidraget aktivt til det internationale standardiseringssamarbejde (…) Tænk bare på de fælles internationale regler for frimærkets placering, konvolutters størrelse, takster og vægtgrænser.« Ja, tænk lige på det. Og tænk så på de 7,4 mio. kr. plus coronabonus.

Og tænk så på dem, der forsøger at få deres egne virksomheder, forretninger, butikker og selskaber til at overleve i dag, gennem corona, leveringsvanskeligheder, inflation, prisstigninger og alle mulige andre benspænd. Det arbejdende folk risikerer noget hver eneste dag og forsøger ikke alene at skabe et meningsfuldt arbejdsliv, men også at generere overskud – til gavn for dem selv, deres familier, deres kommune, deres region, land og landsmænd.

Foruden det civile samfunds selvstændige næringsdrivende, iværksættere og lokale helte får vi med garanti et fattigere samfund. Ikke kun økonomisk. Også kulturelt, socialt, mentalt. Det bliver en fremtid uden håb, og som de unge ikke kan spejle sig i. Det bliver en fremtid, hvor kommunen er den største ”virksomhed” i hver en by. Det bliver en fremtid, hvor skatten, momsen og alle de andre afgifter kun kan stige. Det bliver en fremtid uden tro på, at borgerne kan klare sig selv, dannes, uddannes, lære fra sig og give nye idéer og teknologier videre til næste generation.

Det arbejdende folk er rygraden i enhver succesfuld nation. Kammerater, lad fanerne blafre i vinden i dag. Ikke den røde fane. Men det arbejdende folks fane. For et folk, der tør selv, kan selv, vil selv!

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.