Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

EU skal ikke lege Nato

Christiansborg har i 30 år fortrængt, hvor fred, sikkerhed og energi kommer fra.

Hvis de så bare sagde undskyld.

Men det er regeringen og dens borgerlige støttepartier åbenbart for fine til. I stedet for at indrømme, at de har stemt nej til et rimeligt forslag om at øge de danske forsvarsudgifter til 2 pct. af bnp så sent som for ét år siden, stiller de sig nu op på rad og række i deres fineste puds og bedyrer, at Danmark skal tage et større ansvar for vores sikkerhed og frihed til vands, lands og i luften.

Unionen er altid stendød, indtil den genopstår med et brag. Vi er historisk marinerede i disse lumpne forsikringer om en union, der aldrig vil materialisere sig, ligesom mere og mere union stadig synes at være svaret på alting i den politiske klasse.

De siger, at verden lige pludselig er blevet et andet sted, skønt verden er, som den altid har været, et farligt og omskifteligt sted, spændt ud mellem en lang række civilisationer og konkurrerende magters geopolitiske interesser.

Lad os for kontrastens skyld huske forhistorien. I 30 år har selvsamme partier levet højt og flot på fredsdividenden efter Sovjetunionens opløsning og troet, at det blot var et spørgsmål om tid, før hele verden ville blive som os, og at vi derfor kunne nøjes med internationale regler og liberale konventioner, FN’s verdensmål, regnbuer og kønsneutrale toiletter.

Ve dem, der kaldte det hele en lang drøm eller et narrespil. Det blev dømt ude, ækle, onde. De var ”kulturalister”, ”racister”, ”orbanister”, ”trumpister”, ”putinister”.

Når de, som f.eks. i skikkelse af min gode ven, forfatteren og realisten Kasper Støvring, skelner mellem, hvordan verden bør være, og hvordan den nok snarere er, får de læst og påskrevet af de ledende generaler på de sociale medier og de landsdækkende aviser.

De gør sig åbenbart skyldige i det værste, der findes i det 21. århundrede: De står på den forkerte side af historien.

Denne dæmoniske logik bærer brænde til det bål, som forslaget om at sætte et af de fire danske EU-forbehold til folkeafstemning har antændt. Nok en gang bliver vi af det brede politisk-administrative-industrielle-publicistiske flertal bedt om at stige på toget, fremtidstoget, der kører – om ikke til himmerige – så væk fra det helvede, de i årtier mente, nationalstaten repræsenterer.

Forsvarsforbeholdets afskaffelse skal homogenisere os ind i endnu mere EU og væk fra folkeslagenes selvbestemmelse til fordel for en diffus »indflydelse« ved »forhandlingsbordet«.

Timingen kan ikke være mere ironisk end netop nu.

Mens vi sender våben til den ukrainske modstandskamp, ønsker regeringen og et flertal i Folketinget samtidig at underminere Danmarks selvbestemmelse og suverænitet ved at indrullere os yderligere i en union under føderalistisk inspiration, som aldrig, jeg gentager, aldrig har demonstreret militære færdigheder, men i stedet er engageret i ”fredsskabende” aktioner, især i Afrika, herunder Mali, Somalia, Congo, Niger, Sudan, Mozambique og Libyen. Uden succes, naturligvis.

Mens ukrainerne kæmper for deres land, overdrager vi endnu en bid af vores selvbestemmelse til en flok karrierebevidste jakkesæt og spadseredragter i Bruxelles, som ifølge det juridiske grundlag arbejder på en »integrerende« og »gradvis udformning af en fælles EU-forsvarspolitik«.

EU skal med andre ord lege Nato – eller som Frankrig og Tyskland for længst har efterlyst – skabe en EU-hær.

Det bliver et nej tak herfra. Vores sikkerhed ligger hos Nato, som hviler på nationers frivillige samarbejde, selvforsvar og musketered. EU bygger derimod på en stadig snævrere ophobning af suverænitet i en magtfuld inderkreds og på at udbrede et liberalt katalog over universelle værdier. Det er to vidt forskellige målsætninger. Den ene er realistisk, den anden er utopisk. Til forskel fra Christiansborg ved jeg godt, hvor mit lands sikkerhed er bedst forankret.

Nu kommer regeringen og dens borgerlige støttepartier så og siger, at der ikke er tale om nogen EU-hær. Den slags har vi hørt før.

Unionen er altid stendød, indtil den genopstår med et brag. Vi er historisk marinerede i disse lumpne forsikringer om en union, der aldrig vil materialisere sig, ligesom mere og mere union stadig synes at være svaret på alting i den politiske klasse, fordi samme personkreds netop ikke har vist rettidig omhu i ret meget, som har med de europæiske landes sikkerhed, livsform og frihed at gøre lige fra grænseløs immigration til den nuværende sikkerheds- og energikrise.

Vist har vi fået mere samhandel og større fladskærme. Men den seneste generation af politikere har fuldstændig glemt, hvor fred, sikkerhed og energien kommer fra.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.