<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Her er, hvad du skal lære og læse i juleferien

Frygt ikke kun statsministeren og hendes departementschef. Frygt dig selv, ligesom du frygter havet, søen, isen, skoven eller det forestående danmarksmesterskab i cykelcross.

Man skal øjensynlig være tidligt ude i år, hvis man skal nå at få fat på julegaver. Efter sigende kommer vi til at mangle stort set alt i den elektroniske afdeling, idet butikskæderne ikke kan få fat i de nyeste gadgets, ligesom dele af fremstillingsindustrien har måttet neddrosle deres produktion. Læg dertil, at transportudgifterne er eksploderet side om side med stigende energipriser.

Arvesynden er normalt det, der står med småt, men her får vi den bøjet i neon, så selv de mest selvretfærdige stoddere fra tv og underholdningsbranchen kan læse med, og som ingen nok så breaking news fra døgnets rejsestald ændrer på; konstanten i vort indre, denne kompasnål, der snurrer rundt uden mål og med.

Til gengæld kan man stadig gå ned i sin boghandel og købe et par bøger. Jeg vil gerne anbefale to, som du kan lægge oven i ønsket om en ny racercykel, en tur til Valencia, Venedig eller Vorbasse sammen med ham, hende eller dem, du godt kan lide.

Den ene anbefaling går til noget så støvet som en større samling usamtidige prædikener redigeret af sognepræsterne Merete Bøye, Nana Hauge og Katrine Winkel Holm og udgivet af forlaget Eksistensen under titlen ”I tide og utide – lutherske prædikener til kirkeåret”.

Jo, du læste rigtigt: Ikke en knaldroman mere, men en prædikensamling med nedslag i evangeliet. Det er såmænd ikke, fordi jeg er gået hen og blevet hellig, men fordi samlingen er så god, at man får lyst til at gå i kirke. Dét kan man jo passende gøre i januar. Dér trænger alle til en lille opsang og en påmindelse af, at lyset er på vej.

Det er ingen kunst at prædike i takt med tiden, skriver redaktørerne, men det at prædike i utide og turde kritisere kærlighedsreligion og krænkelsesparathed er en anden sag, som man sjældent får roser for, og det vil mange – også vi, der ikke er præster – kunne skrive under på. Se dig om i kulturlandskabet: Hvad er mere upopulært, mere latterligt, ja, mere uanstændigt end at være usamtidig, dvs. på den forkerte side af historien, f.eks. når det gælder feminismen, have et forkert ”menneskesyn”, f.eks. når det gælder de tilrejsende migranter, og udtrykke forkerte værdier, f.eks. når det gælder opdragelse og folkeskole?

I samlingen er der ingen klimaforkyndelse, det overlader de 39 præster gladelig til Greta Thunberg & Co. Her er heller ingen flygtningeteologi, det klarer andre folkekirkepræster og Twitter meget, meget bedre. Her er ikke engang nogen Anne Linnet-tekster, men en masse salmer af Brorson m.fl., der kolporterer det realistiske menneskesyn, at vi er ulve lige så vel som lam, og at vejen derimellem ofte er overraskende kort, hvorfor vi gør klogt i at frygte os selv som de dyr og lejlighedsvise engle, vi er.

Arvesynden er normalt det, der står med småt, men her får vi den bøjet i neon, så selv de mest selvretfærdige stoddere fra tv og underholdningsbranchen kan læse med, og som ingen nok så breaking news fra døgnets rejsestald ændrer på; konstanten i vort indre, denne kompasnål, der snurrer rundt uden mål og med.

Frygt ikke kun statsministeren og hendes departementschef, BBB. Frygt dig selv, ligesom du frygter havet, søen, isen, skoven eller det forestående danmarksmesterskab i cykelcross. Ligesom evangeliet har naturen det med at tugte os og lære os en lille smule ydmyghed, visdom og gudsfrygt, hvis vi altså tør lytte til den. Som Agnete Raahauge formulerer det i sin nytårsprædiken:

»Vi er som bygmestre, der igen og igen opdager, at der har sneget sig en skævhed ind i fundamentet på bygningsværket. Og grundskaden sidder i os selv. I vores kortsynethed – og endnu værre i den arvesynd, vi ikke selv kan fri os ud af. Derfor er verdenshistorien fuld af skræmmende eksempler på det helvede, mennesker kan bygge, når de er klippefast overbevist om deres egen gode viljes magt.«

Amen!

Den anden bog, jeg gerne vil anbefale jer at få fat på til juleferien, er Kristeligt Dagblads historie gennem 125 år, sådan som den fortolkes af historiker Jes Fabricius Møller i ”Livtag med tidsånden”, udgivet af dagbladets eget forlag.

For dem, der ikke vidste det, voksede avisen ud af Indre Mission, der dengang var en stor og stærk vækkelsesbevægelse. Når bevægelsens formand Vilhelm Beck (1829-1901) inviterede til folkemøder på Himmelbjerget eller i Ulvedalene nord for København, kom der tusindvis af proselytter. Indre Mission grundlagde højskoler, stiftelser og missionshoteller – samt et kristeligt dagblad. Sidstnævnte skulle føre danskerne væk fra socialisme og det, man kaldte københavnsk fritænkeri, sådan som man forbandt det med det 12 år ældre Politiken.

Missionen lykkedes ikke helt, for nu at være ærlig. Men opkomlingen fortsatte med at tage livtag med tidsånden, og det gør avisen stadig, faktisk med større held end tidligere. For i modsætning til hvad man troede op gennem 70’erne, 80’erne og ind i 90’erne, spiller religion stadig en vigtig rolle i folks liv og i samfundet generelt, ikke mindst takket være migrationen til Vesten.

Fabricius Møller er en sikker stilist; han skriver bare godt, varieret og med vid. Han benytter disse kvaliteter lige fra første side, når han pointerer, at selve navnet – Kristeligt Dagblad – egentlig er en modsætning i sig selv. Kristendommen peger hen på det evige og transcendente, mens dagblad understreger det samtidige og immanente. Derpå går det over stok og sten fra skandale til skandale, men læseren bliver pædagogisk taget ved hånden og ført gennem historiens gemakker.

Indre Mission holdt længe Kristeligt Dagblad i snor, formelt og uformelt, men avisen var aldrig ideologisk, og det havde noget med kristendommen at gøre. Altså, det med at frygte sig selv.

Når man sammenligner de to avisfjender i dag, ser man et interessant paradoks. De to samtalepartnere har faktisk byttet plads. Mens Kristeligt Dagblad trives i diversitet og intellektuel nysgerrighed, værdsætter kunstens frihed og frækhed og rækker ud over menigheden, har Politiken i praksis opgivet sin kulturradikalisme for at blive et missionshus for halalhippier, identitetspolitikere, krænkelses- og klimahystader, trans-, queer- og nyfeminisme.

Sådan kan det jo gå, når man ikke passer på. Historien spiller os gerne et puds. Det, der engang var progressivt, kan godt gå hen og blive konservativt.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Mikael Jalving (f.1968), historiker, podcaster og forfatter til flere bøger, senest Forsvar for almindeligheden (2021).
Seneste blogs
Af Uffe Elbæk
30.11.21, 20:00
Mediestøtten skal omlægges, så den i langt højere grad støtter nye og genre-eksperimenterende medier Læs mere
Af Carl Holst
30.11.21, 19:55
Måske er læren af den aktuelle rigsretssag, at man bør adskille politik og jura. Havde et flertal i Folketinget haft den lærdom, var Inger Støjberg aldrig kommet for en rigsret. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
30.11.21, 14:56
Danmark skal turde tage et opgør med konventioner, som truer vores sammenhængskraft og fremtiden for vores folk. Det vil kunne give genlyd andre steder i Europa. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
30.11.21, 10:00
Medlemmerne i Dansk Folkeparti må spørge sig selv, hvad der er vigtigst: partiet eller Danmark? Læs mere
Af Mikael Jalving
28.11.21, 09:45
Mennesket er mere og andet end sin seksualitet, men denne erkendelse kniber det med i en seksualiseret tid. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
27.11.21, 11:40
Hvis danske skolebørn bar masker, ville smittetallet falde i Danmark Læs mere
Af Marie Høgh
26.11.21, 17:00
Hold nu op med den automatforargelse over den prøve – hvor værdispørgsmålene tydeligt afslører, hvem man går efter. Læs mere
Af Nauja Lynge
26.11.21, 07:45
Det bør kun indføres igen som sidste udvej. Læs mere
Af Søren Gade
25.11.21, 15:15
Den danske model er bedre for alle parter end mindsteløn. Derfor vil jeg kæmpe for, at Danmark undtages fra direktivet og kan fortsætte med at have et af de bedste arbejdsmarkeder i verden. Læs mere