Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvordan bør medier håndtere demensramte kilder og koryfæer?

I sagen om brugen af Søren Krarup står DR tilbage med nitten, som rejser et alment spørgsmål, som vi slet ikke er begyndt at svare på.

»Manden har jo altid lydt syg,« skriver en Brian Maarbjerg Busk på Twitter.

»Mon ikke han har haft Alzheimer altid?« spørger en mand, der bare kalder sig Jensen.

»Jamen, ethvert medlemskab af dansk folkefjendeparti kan vel sammenlignes med dermed at kunne diagnosticeres med en form for fremskreden demens,« mener en person ved navn The Pacer.

»Jeg kan huske helt fra 1990’erne, da Krarup uden grund hetzede mod udlændingene,« anfører en Aksel Kristensen på Facebook.

»Hvad forskel gør det, manden har altid sagt noget vrøvl,« istemmer en Horst Böttcher.

Fordømmelsen skyller vidt og bredt på de såkaldt sociale medier, og i går gik den ud over den 83-årige Søren Krarup, Danmarks ondeste mand, hvis du spørger de ”godeste” mennesker i kongeriget.

Alle andre, f.eks. alle, der har været tæt på Alzheimers sygdom i den nære familie, ved, at der er tale om en krank skæbne. Alzheimers er en langsom død: Rammes man af sygdommen, bliver man til en anden. Personlighedsforvandlingen kommer i flere hastigheder, men lige meget hvad er den grum at være vidne til og endnu være at blive udsat for, for såvidt man forstår, hvad der sker.

Derfor er det også helt hen i vejret, når pøbelen gør grin med Søren Krarup, der i min bog er en sand hædersmand, eller angriber døtrene Marie og Katrine for at stå vagt om deres far. Uanset om man deler min opfattelse af Søren Krarup eller ej, må man – medier, mennesker, mus og mænd – udvise blot en lille smule konduite, når man har med ældre og syge mennesker at gøre. Sågar når det gælder kendte af slagsen.

DR’s journalister hævder, at de ikke vidste noget om Søren Krarups sygdom. Såvidt jeg forstår, blev DR allerede for længe siden gjort opmærksom på, at Søren Krarup ikke længere er den, han var, og at det derfor ville være problematisk at bruge hans stemme i dækningen af eksempelvis dansk politik, sådan som det i går blev forsøgt i DR’s radioprogram ”Slotsholmen” på P1.

Et sted på Twitter tilføjede BT-journalisten Peter Astrup så, at alle de journalister, han kender, har vidst besked med Søren Krarups sygdom siden 2016. Hvad er det mon, DR-journalisterne ved eller ikke ved?

Spekulation: Ville de have handlet anderledes, hvis det havde været Svend Auken? Selvfølgelig ville de det. De er jo bare mennesker, og mange mennesker hader Dansk Folkeparti, ikke mindst i den journalistiske klasse.

Et mere alment spørgsmål rejser sig i kølvandet på DR-skandalen: Hvordan skal medierne egentlig håndtere demensramte kilder og koryfæer?

Den diskussion mangler vi at tage. Den kan passende begynde i DR.

Værsågod. Sæt i værk!

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.