<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvad alle de håbefulde glemte efter EM-triumfen i 1992: Gullestrup-reglen

Alle vore problemer med islam udspringer af en konflikt, som vores beslutningstagere valgte at se bort fra, og som selv den kloge Svend Brinkmann drømmer om at trylle helt væk.

I den forløbne uge bragte et normalt meget lyrisk dagblad en konkret oversigt over de sogne i Danmark, hvor færrest har takket ja og bestilt tid til vaccine. Tingbjerg, Gellerup og Vollsmose topper listen med hhv. 45 pct., 38 pct. og 29 pct. Til sammenligning ligger andre på 4-5 pct. i betydeligt mere etnisk danske områder som Favrskov, Vejle og Varde. Som med alle andre forskelle, der drives af årtiers masseindvandring til Danmark, er den slående. Halvandet år inde i coronakrisen går livet mere eller mindre videre som normalt i Danmarks førende muslimsk dominerede ghettoer.

Hvorfor egentlig?

Forklaringen blev givet, længe før der var noget, der hed corona, af en kultursociolog ved navn Hans Gullestrup, som var professor ved Aalborg Universitetscenter og for 30 år siden udgav en lærebog med titlen ”Kultur, kulturanalyse og kulturetik – eller hvad adskiller og forener os?”. Baseret på lige dele empiri og faglitteratur gennemgik bogen forskellige kulturbegreber og praksisser, herunder de manifeste og latente problemer i det interkulturelle samvær, med en nøgternhed, der synes fraværende i de samfundsvidenskabelige kredse i dag.

Selv en besserwisser som Brinkmann må en skønne dag forholde sig til den sociale virkelighed. Må jeg anbefale avisen at rydde forsiden den dag, det sker.

Bogen fik ikke noget stort publikum, skønt emnet blev en klassiker: Hvorfor gør mennesker fra andre kulturer egentlig, som de gør, især når de kommer til eller vokser op i et nyt værtsland i anden og tredje generation?

Svaret er såre indlysende, når man først læser Gullestrup. Nøglen til at forstå, hvorfor integration er så svært i praksis, er graden af homogenitet i den pågældende befolkningsgruppe. Jo mere homogen og sammenhængende en befolkningsgruppe er, jo sværere vil den have ved at modtage og acceptere impulser fra værtslandet, og jo vanskeligere bliver integrationen. Det er ikke kvantefysik, men kultursociologi. Homogenitetsgraden »har afgørende betydning for en kulturpåvirknings mulighed for at trænge igennem i en meget desintegreret kultur«, skriver Gullestrup, der også understreger, at værtslandets kulturpåvirkning vil miste mere og mere betydning.

Modsat hvad venstrefløjen, skolelærere, mediemennesker og andre håbefulde idealister synes at mene i dag, handler forskellen mellem gammeldanskere og nydanskere ikke så meget om sproglige fænomener, racisme eller sociale årsager som gruppeloyalitet og homogenitet. Kommer der f.eks. nogle fremmede mennesker i kitler og tilbyder én en vaccine, vil en homogen befolkningsgruppe som den muslimske have en tendens til at vende den ryggen i stedet for at gøre som danskerne – blotte skulderen og få det overstået. Det er netop sådan, segregeringen sætter sig igennem: ikke som ond vilje, men som kultur.

Den kulturelle distinktion er vertikal, som Gullestrup kalder den, idet han udvikler en model, som forklarer centrale kulturelementer i hele seks forskellige lag: dagligdags adfærd, familierelationer, kommunikationsformer, uformelle regler, normer, vurderingskriterier og grundlaget for tillid, æresbegreber og verdensopfattelse. Læst 30 år efter fremstår Gullestrups prosa knudret, men meningen er klar nok. Var muslimerne kommet til landet i langt mindre antal, kunne man muligvis have integreret eller måske endda assimileret dem. Men i den fart og mængde, som det faktisk skete, viste det sig at være umuligt.

Det er derfor, vi står, hvor vi står – med fødderne dybt nede i demografi og tiltagende muslimske normer. Hans Gullestrup beskrev det samme år, som Danmark blev europamester i fodbold, men i det årti, der fulgte, glemte danskerne alt om betydningen af kulturers homogenitet og vertikalitet. Alle vore værdisammenstød udspringer af denne konflikt, som vores beslutningstagere valgte at se bort fra.

Selv den kloge psykolog Svend Brinkmann drømmer i en avisklumme om at trylle konflikten helt væk, så vi i stedet kan »tale fornuftigt sammen om andre vigtige emner«, idet han kalder udlændingedebatten et »absurd teater, der genopfører de sidste 20 års diskussioner«. Psykologens værste frygt er gået i opfyldelse: Hans velbehagelige midtersynspunkt – på den ene side og på den anden side – er blevet umuligt. Selv en besserwisser som Brinkmann må en skønne dag forholde sig til den sociale virkelighed. Må jeg anbefale avisen at rydde forsiden den dag, det sker.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • For at se kommentarer og deltage i debatten, så skal du være logget ind på din Facebook-profil.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Henrik Dahl
03.08.21, 11:00
Alle, der ikke er 1989’ere, er godt klar over, at hvis man ene og alene tager hensyn til frigørelsen, så frigør man også kræfter, der er så destruktive, at det kan ødelægge vores samfundsorden. Læs mere
Af Utku H. Güzel
02.08.21, 19:00
Der findes mange eksempler, der kan påvise, at politikerne ikke kæmper folkets interesse og sag, men derimod deres egen karriere og lobbyisternes interesser. Læs mere
Af Mikael Jalving
02.08.21, 12:30
Jeg har fået nok af mediernes dyrkelse af atleternes følelser, deres glæde, skuffelse eller frustration. Hvad føler du? Hvilken følelse står du med? Hvad føler du ”omkring” din præstation? Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
01.08.21, 08:45
Selvom du er vaccineret, kan du stadig både blive smittet og smitte andre Læs mere
Af Nauja Lynge
01.08.21, 02:00
Vi skal forstå vreden hos grønlænderne og opstille konstruktive løsninger og forhindre, at historien gentager sig. Læs mere
Af Martin Ågerup
31.07.21, 17:10
Og jeg håber ikke, at de unge mennesker tager udtryk alt for bogstaveligt Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
31.07.21, 06:00
Professionel kommunikation skaber ikke værdi for samfundet. Læs mere
Af Jesper Theilgaard
30.07.21, 18:14
I begyndelsen af august kommer den første delrapport fra IPCC. Den omhandler den seneste klimavidenskab og imødeses med stor spænding fordi verden om tre måneder mødes i Glasgow til nye klimaforhandlinger. Læs mere
Af Mikael Jalving
30.07.21, 16:00
20 års krig i Afghanistan har været et bragende nederlag. Vesten ligger, som Vesten har redt. Læs mere
Af Gitte Seeberg
30.07.21, 16:00
Penge redder ikke de afghanere der har arbejdet for Danmark - de skal bringes i sikkerhed. Læs mere