<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Køn, magt og mangfoldighed: Universiteternes nye forskningsfelter holder os for nar

Et sundt samfund reflekterer over tidens toneangivende sandheder og ligger hverken under for magelighed eller konspirationsteorier om hudfarve og køn.

Det er sjældent, at bølgerne går højt i mediehavet, når det gælder videnskabelig teori og praksis. Vist har vi i de senere år haft diskussioner om den skatteyderfinansierede islamforskning, der lader meget tilbage at ønske, men spørgsmål om akademisk metode er i sagens natur en nichebeskæftigelse. Professor dit og lektor dat udgiver et makværk, ak ja, men livet går videre. Pludselig er der en madpakke, der skal smøres, en hæk, der skal klippes, eller en restskat, der skal betales. Hvad de f.eks. render rundt og laver på Center for Køn, Magt og Mangfoldighed i Roskilde, er trods alt mindre vigtigt.

Det er kun glædeligt, at et flertal i Folketinget henstiller rektorer og dekaner til at sikre en vis kvalitet på offentligt betalte uddannelser – også selv om det i mange universitetsansattes øjne er censur. Så simpelt er det ikke, mine damer og herrer.

Og dog. For den videnskabelige konsensus og den retoriske jargon er ikke blot et stykke teater, som vi med sindsro kan overlade til akademia. I såkaldte videnssamfund siver begge dele lige så stille ned gennem samfundet og bliver til hvermandseje. Tag f.eks. et ord som ”diskurs”, der stammer fra 1970’ernes franske venstrefløj og har gået sin sejrsgang fra lingvistik til teorier om social kapital og videre til kommunikationsbranche, moderne kunst og politik. Forleden brugte min blikkenslager udtrykket, da han anbefalede et toilet af et bestemt fabrikat. Hvem sagde, at ord ikke betyder noget?

Det samme gælder naturligvis, når de nye køns-, race- og migrationsstudier uden skygge af dokumentation påstår, at personer med andet køn end det mandlige eller med anden etnisk baggrund end dansk undertrykkes strukturelt i dagens Danmark. Til sidst ender medier og politikere med at tro på det, til trods for at der næppe har eksisteret en bedre tid og et bedre sted at være minoritet end i dagens Danmark. Alt indrettes efter dem, toiletter, gymnasier, studier.

Men er det videnskab, spørger den observante iagttager Ryan Smith i netmediet Kontrast – og svarer nej. Dommen er identisk, hvis man ser på to af de mest toneangivende bedst sælgende bøger om racisme i dag, som jeg har haft det hvide privilegium at anmelde i JP.

Hvad er der galt med disse bøger og deres forskningsfelter? Der er det galt, at konklusionen er givet på forhånd. Den er simpelthen en præmis for ”forskningen”, der hverken er eksperimentel eller metodisk afgrænset. Som oftest består ”bevisførelsen” i at henvise til andre teoretikere, der sværger til teorier om ”hvidhed”, ”brunhed” og det konstruerede køn som makroforklaringer på alting før og nu.

Der er selvfølgelig ingenting i vejen med at undersøge køn i f.eks. billedkunst eller litteratur i en bestemt kontekst. Her kan man indramme sit genstandsfelt, sikre, at det er nogenlunde repræsentativt, eller gå til kilderne og sekundærlitteraturen – og bekræfte eller falsificere en hypotese. Sådan noget tager tid og kaldes grundforskning, men det appellerer ikke til vor tids pseudovidenskab, der har ramt den vestlige verden næsten lige så hurtigt som covid-19.

Nogle mener, at problemet bunder i, at videnssamfundet har skabt en overproduktion af eliter, der ikke kan absorberes i samfundet og derfor forurettes, eller at det skyldes en forkælet og overbeskyttet barndom. Uanset hvad forsøger de nye forurettelsesstudier at forklare samfundets strukturer i det bredest tænkelige perspektiv og mener at vide, at implikationerne af deres såkaldte forskning er vidtrækkende. Implicit eller eksplicit siges det, at deres forskningsresultater bør få politiske konsekvenser, altså, at samfundet ikke blot skal analyseres, men laves om.

Her titter den gamle marxistiske lære frem gennem et nyt ressentiment: I stedet for at fortolke verden skal videnskaben forandre den. Det normative er med andre ord indbygget i de nye aktivistiske forskningsfelter, der har erobret terræn på amerikanske og europæiske universiteter. De har et konkret sigte: Hvidheds- og majoritetskulturen skal ætses bort.

Måske vil det lykkes. Men det er kun glædeligt, at et flertal i Folketinget henstiller rektorer og dekaner til at sikre en vis kvalitet på offentligt betalte uddannelser – også selv om det i mange universitetsansattes øjne er censur. Så simpelt er det ikke, mine damer og herrer, og I får faktisk løn for at tænke selvstændigt over ordene og tingene, ikke for at hyle i kor. Et sundt samfund er et, der reflekterer tidens toneangivende sandheder og hverken ligger under for magelighed eller konspirationsteorier om alt og ingenting.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Mikael Jalving (f.1968), historiker, podcaster og forfatter til flere bøger, senest Forsvar for almindeligheden (2021).
Seneste blogs
Af Marie Høgh
26.11.21, 17:00
Hold nu op med den automatforargelse over den prøve – hvor værdispørgsmålene tydeligt afslører, hvem man går efter. Læs mere
Af Nauja Lynge
26.11.21, 07:45
Det bør kun indføres igen som sidste udvej. Læs mere
Af Søren Gade
25.11.21, 15:15
Den danske model er bedre for alle parter end mindsteløn. Derfor vil jeg kæmpe for, at Danmark undtages fra direktivet og kan fortsætte med at have et af de bedste arbejdsmarkeder i verden. Læs mere
Af Henrik Dahl
25.11.21, 14:09
Jeg er ude af stand til at se, hvad der skulle være af argumenter imod at beskytte ytrings- og tankefriheden ekstra godt i disse år. Læs mere
Af Mikael Jalving
24.11.21, 16:28
Frygt ikke kun statsministeren og hendes departementschef. Frygt dig selv, ligesom du frygter havet, søen, isen, skoven eller det forestående danmarksmesterskab i cykelcross. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
24.11.21, 12:00
Man kan kritisere vores statsminister for alt muligt, men i minksagen er der intet at komme efter. Læs mere
Af Nauja Lynge
23.11.21, 22:11
Ingen gider høre på irettesættelser og bortforklaringer længere fra Mette Frederiksen. Læs mere
Af Uffe Elbæk
23.11.21, 12:54
Lige nu er beslutningerne om uddannelser præget af tilfældigheder, særinteresser, manglende indsigt og indføling og ikke mindst et fravær af ambitioner. Læs mere
Af Henrik Dahl
23.11.21, 00:00
Er det sådan, at RUC er ved at udvikle sig til et sted, hvor man specialiserer sig i at bagatellisere og relativisere og hvidvaske alle de problemer, der specifikt har at gøre med stormellemøstlig kultur, der møder Danmark? Læs mere
Af Mikael Jalving
21.11.21, 10:00
Hvordan forhindrer vi fremover uønsket indvandring? Det lyder svært. Det er det også, men ikke umuligt. Læs mere