<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Politikerne tror stadig på integration – børnene gør ikke

Regeringens mangfoldighedssocialisme skaber ny grobund for private gymnasier.

Inden for den omsiggribende managementindustri har man i mange år talt om forandringsledelse og efterlyst forandringsagenter. Det første handler vistnok om at have de nødvendige kompetencer i en omskiftelig verden; det andet er dem, der har det.

Det er sikkert udmærket inden for erhvervsliv og organisationsteori – hvad ved jeg? Men på samfundsplan kan vi efter regeringens seneste udspil om statslig styring af, hvem der må gå på hvilke gymnasier i de større byer, konstatere, at årtiers indvandring fra de varme lande er gået hen og blevet den største forandringsagent i Danmark.

Fraset det regionale aspekt, at landkommunerne har svært ved at tiltrække og fastholde elever, og som er reelt nok, er det indvandringen, der driver værket. Som mange har indrømmet, selv Socialdemokraterne, er det sociale eksperiment, der indledtes med udlændingeloven af 1983, forulykket. Det, regeringen, dens støttepartier, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne forsøger at gøre nu, er at lime lortet sammen igen.

Det er dømt til at mislykkes. De etniske skel er allerede ganske betragtelige i de større byer og ser kun ud til at blive værre. De unge foretrækker at være sammen med nogen, der ligner dem selv. Det gælder på begge sider af ”dem” og ”os”.

Børn af gammeldanskere har gennemgående dårlige erfaringer med børn af ikkevestlige indvandrere, især med drengene, den sociale kontrol og den skam- og voldskultur, der florerer i ghettoerne. Samtidig vil, tør eller må børn af ikkevestlige indvandrere ikke blive for danske. Det opfattes især i muslimske kredse som et ærestab, især for pigernes vedkommende. På den måde glider de to etniske grupper længere og længere fra hinanden. Danmark er blevet en stat med flere folk. Multikulti-apartheid.

Prisen er mere adskillelse. Og mere statslig styring af børnenes liv. Politikerne tror stadig på integration og mangfoldighed. Børnene gør ikke. Den globalistiske bølge på Christiansborg, i akademia, uddannelse og medier er elitens sidste krampetrækninger, før stammerne tager over.

Vi plejer at sige, at børnene er vores fremtid. Hvis det er rigtigt, er det nemt at forstå, hvad der kommer til at ske. I første omgang vil behovet for private gymnasier, hvor det rent faktisk er muligt at lære noget – og hvor man kan føle sig tryg – stige. I anden omgang, ja, dér bliver adskillelsen kun større. I tredje, fjerde og femte omgang, ja, hvad tror du selv?

Indvandringens konsekvenser vil langsomt gå op for flere og flere og først og fremmest ramme børn og unge. Når endnu mere tid er gået med lovforslag, debatter og sniksnak, vil statens institutioner sandsynligvis være smadret indefra af ”mangfoldighed”. Derefter vil forandringsagenterne tage magten.

Den nye fordelingsmodel gælder for øvrigt allerede fra skoleåret 2023/2024. Først bliver det slemt. Siden bliver det værre.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
20.06.21, 21:36
At det var Aaja Chemnitz Larsen, der fik Folkemødets Dialogpris, var helt passende. Det har aldrig været vigtigere med dialog i rigsfællesskabet end nu. Læs mere
Af Martin Ågerup
20.06.21, 21:12
Der er behov for et lønsystem, der i højere grad belønner dygtighed og flid. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.06.21, 10:00
Alle vore problemer med islam udspringer af en konflikt, som vores beslutningstagere valgte at se bort fra, og som selv den kloge Svend Brinkmann drømmer om at trylle helt væk. Læs mere
Af Utku H. Güzel
19.06.21, 00:00
Der er og bliver forsat brugt flere milliarder kr. på bl.a. erstatning til minkavlerne, på hjælpepakker, coronatestkits og -centre, vaccineprogrammer, overvågningsudstyr og krigsmateriale og skattelettelser til de rigeste danskere, men når det kommer til sygeplejerskerne, så kan man ikke finde flere penge, og nogle spørger endda, hvor pengene skal komme fra - det er noget vås. Læs mere
Af Pia Kjærsgaard
18.06.21, 12:42
Regeringen skal spille med åbne kort – ikke bruge myndighederne som bølgebrydere. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
18.06.21, 11:00
Det er bekymrende, når fagfolk sår tvivl om, hvorvidt de jurister, der uddannes nu, er dygtige nok. Den advarsel kan man ikke sidde overhørig. Læs mere
Af Harun Demirtas
18.06.21, 10:17
Vi har som sygeplejersker stået helt i frontenlinjen mod Corona. Og det gør vi gerne igen. Men nu er det vores tur, og vi får brug for at danskerne står sammen med os.  Læs mere
Af Nauja Lynge
17.06.21, 21:01
Måske skal også grønlandske politikere besinde sig på, at medierne agerer vagthund over for magtmisbrug. Læs mere
Af Louis Jacobsen
17.06.21, 20:45
Sygeplejerskerne viser mod ved at insistere på blive både hørt og taget alvorligt. Læs mere
Af Utku H. Güzel
17.06.21, 20:19
Billederne af holdkammeraternes beskyttende-cirkel omkring Eriksen, sekunderne efter hans kollaps og alle de ‘god bedring’ beskeder som både fansene, men også mange andre kendte og ukendte personer, sendte til Eriksen, fik mig til at tænke på, at vi som mennesker faktisk godt kan samles om én ting, nemlig vigtigheden af et menneskeliv. Læs mere