Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Folkeoplysning for venstrefløjen: Må jeg foreslå at starte forfra – med en russer?

Hvad kan den 200-årige russiske forfatter Dostojevskij lære Pernille Skipper, Zenia Stampe, Sikandar Siddique og Carolina M. Maier? En hel del. Ikke mindst om dem selv.

I den forløbne uge udspandt der sig endnu en debat om udlændingespørgsmålet i DR’s ”P1 Debat”. Denne gang mellem bl.a. Pernille Skipper (EL), Zenia Stampe (R), Sikandar Siddique fra Frie Grønne, Pia Kjærsgaard (DF) og Rasmus Stoklund (S). Vist var der et par aktuelle indslag, men holmgangen blev som så mange andre en reprise af debatten i 90’erne og 00’erne. Dvs. en debat om tonen og den påståede racisme i det danske samfund. Ligesom i klummen af det tidligere folketingsmedlem for Alternativet Carolina M. Maier her i avisen 4/6.

Må jeg foreslå at starte på en frisk. Med en russer. Der blev født for præcis 200 år siden. Fjodor til fornavn, Dostojevskij til efternavn, forfatter til en hel stribe berømte romaner om menneskesjælens vidder og dybder, en antropologisk ekspert i den menneskelige hang til selvforblindelse. Hvad kan han lære os – og særligt den danske venstrefløj i dag? En hel del. Men vi må først omkring en schweizer ved navn Eduard Thurneysen, der var præst, før han blev professor i praktisk teologi ved universitetet i Basel og i 1921 udgav en lille ekstatisk bog om netop Dostojevskij, der udkommer på dansk i næste uge på forlaget Multivers med et glimrende efterskrift. Det er folkeoplysning for venstrefløjen.

Venstrefløjen har så at sige tanket op på blåt blod og hængt kors, bånd og stjerner på hinanden i den veltilpasse tro at have privilegeret adgang til sandheden. Derfor sker der i udlændingespørgsmålet altid det, at venstrefløjspolitikere belærer alle andre om, hvor grimt de tænker, tror og taler om de fremmede.

Jeg havde egentlig gemt den bog til ferien, men var så letsindig at begynde. Bogen forsøger at besvare Dostojevskijs spørgsmål om, hvad et menneske egentlig er. Det gør den ved at undersøge hovedpersonerne i hans værker med sideblik på samtidens idédebat. Det hele er skrevet i et akut toneleje, som lader forstå, at der virkelig er noget på spil. Der er der også: Verdenskrigen har gjort tilværelsen tvivlsom og tragisk. Hvad den tidlige kristendom forstod, blev fortrængt i kirken og siden blodigt bevist i skyttegravene: Paradis findes ikke på jorden.

»I bliver som Gud og kan kende godt og ondt«, siger slangen lokkende til kvinden i Første Mosebog. Men som både russeren og schweizeren lader forstå, er mennesket kun lidt af en gud og meget af en djævel, f.eks. når det gælder krig, erotik og MeToo. Vores civilisation, teknik og politik er kun tynd fernis. Når splid og strid opstår, rammes selv de bedste familier og de fremmeste samfund, der hævdes at hvile sikkert på demokrati, menneskerettigheder og velfærdsstat. Mennesket bliver et vilddyr, hvis det belejres, udnyttes eller trues nok og vil til sidst forsvare sit eget med magt.

Det er der, venstrefløjen er gået fejl. Den tager fejl af det konkrete, empiriske menneske, som er en broget skabning med et stort hjerte og en kniv i støvleskaftet. Ligesom forne tiders aristokrati ser venstrefløjen op mod himlen, men ned på folket, i dette tilfælde de ordinære danskere. Venstrefløjen har så at sige tanket op på blåt blod og hængt kors, bånd og stjerner på hinanden i den veltilpasse tro at have privilegeret adgang til sandheden. Derfor sker der i udlændingespørgsmålet altid det, at venstrefløjspolitikere belærer alle andre om, hvor grimt de tænker, tror og taler om de fremmede. Menneskesynet! Tonen! Racismen! Med udråbstegn.

Endnu har venstrefløjen til gode at interessere sig for sit folk og forstå, at et stort flertal af danskere er dødtrætte af indvandringen og dens sociale og kriminologiske konsekvenser og frygter for deres børns fremtid, ligesom de fleste er ubekvemme eller vrede over at have fået trukket multikulturalismen ned over hovedet. Befolkningen er aldrig blevet spurgt, det er næsten det værste. Var det sket, ville indvandringen og dens lobbyister – lige fra Hans Gammeltoft-Hansen, Morten Kjærum og Klaus Rothstein til Mogens Lykketoft, Ritt Bjerregaard, Arne Melchior, Marianne Jelved, Uffe Elbæk og Tøger Seidenfaden – have lidt et kæmpe nederlag. Det ville utvivlsomt have hjulpet på forståelsen. I stedet fik idealismen lov til at vokse vildt, mens grænserne blev åbnet.

Det er drivkraften bag denne vildfarne idealitet, Dostojevskij giver liv og krop i ”Onde ånder”, ”Idioten” m.m., og det er den, Thurneysen skildrer så skarpt, at den er mindst lige så aktuel i dag. Ej kun for venstrefløjen, men for alle, der vil kende mennesket bedre – og måske endda vedkende sig, at det er fra fangehuller, klamme knejper og skurvogne, at de fleste sandheder kommer, ikke fra babelstårne, slotte eller den politiske adel.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.