<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvad Cæsar kan lære os om modtagecentre i Rwanda, Etiopien og Tunesien

Europæerne – og Socialdemokratiet – kan med fordel studere deres egen historie lidt mere.

I den store folkevandringstid omkring år 400 drog hele stammer af germanere og anglere til det, vi i dag kalder England. De var inviteret af de stedlige romere, der havde boet der og koloniseret det sydøstlige hjørne af øen, siden Cæsar og hans hær krydsede Den Engelske Kanal i 55 f.Kr.

Germanerne skulle hjælpe romerne med at forsvare sig mod skotter, irere og pictere fra nord. Hele stammer blev lastet på skibe – våbenføre mænd, kvinder og børn – og sejlet i land i velanlagte romerske havne på den engelske østkyst.

Men det blev langtfra bare ved det. ”Hjælperne” tog nye sprog og vaner med sig, giftede sig indbyrdes og lod sig ikke assimilere i den romano-britiske kultur. Da immigranterne ikke fandt noget, der var værd at efterligne det nye sted, holdt de trygt fast i deres egen kultur og blev flere og flere. Hvad gjorde den gamle elite? Ja, den tilpassede sig de nye tider, opsat på at redde sig selv.

Erobringen var i fuld gang. Det England, vi kender i dag, er grundlagt på masseindvandring. Det – og meget mere – kan man læse om i James Hawes’ glimrende korte og koncise englandshistorie, som jeg allerede har nævnt på dette sted.

Først kom romerne. Så kom germanerne. Så kom danerne. Så kom normannerne. Og derefter opstod der borgerkrig, revolution og alt muligt andet, som var med til at gøre England til Storbritannien.

Som læserne nok har gættet, kan jeg ikke undgå at bemærke en oplagt parallel til i dag, hvor vi som bekendt lever i en ny folkevandringstid, tusind år efter normannernes erobring af England.

Ligesom Den Engelske Kanal ikke ydede nogen som helst beskyttelse mod erobring udefra, beskytter Middelhavet ikke Europa i dag. Tværtimod. Middelhavet er nøglen til asyl og politiske rettigheder i EU.

Det har de europæiske befolkninger opdaget for længst. Nu er politikerne også så småt ved at fatte, hvad der sker år efter år, årti efter årti. Europa bliver koloniseret udefra.

Til trods herfor er det stadig tabu at sige det højt.

Derfor har det også vakt en del røre på venstrefløjen, Facebook og Danmarks Radio, at der øjensynlig foregår visse forhandlinger mellem den danske regering og myndighederne i Rwanda, Etiopien og Tunesien.

På venstrefløjen, Twitter og Facebook vil man hjertens gerne have mere ikkeassimilerbar indvandring, mens Socialdemokratiet har lugtet lunten og forstår, at vi ikke kan blive ved med at tage imod mennesker med helt andre dagsordener, vaner og værdier. Hvad de borgerlige partier mener, står endnu hen i det uvisse, bortset fra Nye Borgerlige, som er grundlagt på en erkendelse af situationens alvor – og til trods for Dansk Folkepartis historiske fortjenester.

Som en konsekvens af den symbolpolitiske virkelighed er regeringen begyndt at tale om at lave nogle ”modtagecentre” i de pågældende lande i stil med Inger Støjbergs planer. Navnet er stærkt misvisende. Modtagecentrene skal netop sørge for, at Danmark ikke modtager flere migranter. Modtagecentrene er afvisningscentre.

Men, altså, når man ikke vil gribe om nældens rod, vil ukrudtet gro. Når man ikke vil lave et moratorium, altså et stop for indvandring sydfra, må man ty til politiske aftaler med menneskeeksporterende lande som Rwanda, Etiopien og Tunesien.

Så længe europæerne ikke vil forsvare sig med mure og militær, må de betale. Enten med mere ødelæggende immigration eller med bestikkelse af eksotiske regeringer som den i Kigali. En slags mening giver det da.

Cæsar ville nok have forstået det politiske dilemma. Men mon ikke, han havde foretrukket at bygge en mur?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Pia Kjærsgaard
18.06.21, 12:42
Regeringen skal spille med åbne kort – ikke bruge myndighederne som bølgebrydere. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
18.06.21, 11:00
Det er bekymrende, når fagfolk sår tvivl om, hvorvidt de jurister, der uddannes nu, er dygtige nok. Den advarsel kan man ikke sidde overhørig. Læs mere
Af Nauja Lynge
17.06.21, 21:01
Måske skal også grønlandske politikere besinde sig på, at medierne agerer vagthund over for magtmisbrug. Læs mere
Af Louis Jacobsen
17.06.21, 20:45
Sygeplejerskerne viser mod ved at insistere på blive både hørt og taget alvorligt. Læs mere
Af Utku H. Güzel
17.06.21, 20:19
Billederne af holdkammeraternes beskyttende-cirkel omkring Eriksen, sekunderne efter hans kollaps og alle de ‘god bedring’ beskeder som både fansene, men også mange andre kendte og ukendte personer, sendte til Eriksen, fik mig til at tænke på, at vi som mennesker faktisk godt kan samles om én ting, nemlig vigtigheden af et menneskeliv. Læs mere
Af Carolina M. Maier
17.06.21, 13:00
Alt for mange bruger alt for ofte alt for meget tid på brok og kvæl. Episoden i Parken mindede os om, hvor meget kostbar tid vi risikerer at spilde i vores liv på knubbede ord. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
15.06.21, 16:47
Det er helt i orden at mobbe medlemmer af Krifa, mener SF's folketingsmedlem. Læs mere
Af Henrik Dahl
15.06.21, 09:15
Kampen imod aktivistisk skodforskning er ikke blot en politisk markering. Det er en kamp for at beskytte fredelige og uskyldige borgere imod, at komplet skøre teorier pludselig bliver gjort til den virkelighed, de er nødt til at acceptere. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
14.06.21, 12:10
Peter Starup kan ikke se for sig, at Danmark tager et opgør med måden at fortolke de internationale konventioner på. Læs mere
Af Mikael Jalving
13.06.21, 10:00
Et sundt samfund reflekterer over tidens toneangivende sandheder og ligger hverken under for magelighed eller konspirationsteorier om hudfarve og køn. Læs mere