<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Mellemfolkeligt Samvirke er venstrefløjens forlængede arm – og alle finder sig i det

Engang var organisationen noget med udviklingen i de varme lande. I dag handler det om udviklingen i de kolde lande.

Når der i disse dage lyder kritik af Danmarks Naturfredningsforening for at være venstrefløjens forlængede arm, kan man passende rette præcis samme kritik mod Mellemfolkeligt Samvirke.

I gamle dage, da jeg var ung, interesserede Mellemfolkeligt Samvirke sig for udviklingen i de varme lande, ulandshjælp, Opration Dagsværk og den slags. Sådan er det ikke længere. I dag er fokus drejet over mod udviklingen i de kolde lande. Helst noget med de kolde landes mangler. Det er vores samfund, der skal forandres eller skamme sig.

Det kan man forvisse sig om ved at læse den kronik, som organisationens generalsekretær Tim Whyte forleden skrev i asylavisen Politiken. Her gør han sig til talsmand for det synspunkt, at Danmark er ved at udvikle en brun underklasse.

Den pæne mand må have slugt en kamel eller to. Danmark er ikke ved at udvikle en brun underklasse. Danmark har importeret en brun underklasse, særligt fra muslimske lande, igennem snart 40 år, altså næsten lige så længe som Tim Whyte har levet på denne klode. Hvordan det er forbigået hans opmærksomhed, er lidt af et mysterium, men måske skyldes det, at aktivisten, der blev generalsekretær, er vokset op på Østerbro i København og vistnok i dag bor i en husbåd ved en fashionabel bådebro, hvor man ikke behøver forholde sig til globaliseringen af den danske velfærdsstat. Eller også skyldes det, at han er sådan en, der ”vil verden”.

Derfor vil han da også have »samlet en handlingsplan mod diskrimination uanset ofrenes hudfarve, tro eller etniske herkomst«, altså i Danmark, ikke i Tyrkiet, Irak, Libyen eller Somalia. Hvis du synes, det lyder bekendt, så tager du ikke fejl. Thi sådan et fjoget-aktivistisk forslag kunne lige så godt komme fra Det Radikale Venstre, Enhedslisten eller Frie Grønne. Det er politik, dvs. uvirkelighed.

Som om diskrimination er problemet. Danmark er sammen med få andre vestlige lande blandt verdens mest åbne og privilegerede lande at vokse op i og indvandre til. Aldrig nogensinde før i verdenshistorien har indvandrere og efterkommere haft bedre udfoldelsesmuligheder end i de vesteuropæiske liberale demokratier. Aldrig. Alligevel himler den skatteyderfinansierede indvandringsindustri rituelt op om rettigheder, diskrimination og handlingsplaner hele vejen til Mars ved enhver given lejlighed.

Nej, problemet, hr. Whyte, er ikke sproget, tonen eller den ”strukturelle racisme”, men derimod, at årtiers vanvittige asylindvandring er ved at sprænge den sammenhængskraft, som tidligere generationer møjsommeligt har bygget op.

Her er jeg enig med statsminister Mette Frederiksen, som under en debat i Folketinget i januar udtalte følgende:

»Jeg vil være helt ærlig og sige, at handlingsplaner har jeg helt principielt utrolig stor modstand imod. Jeg er så træt af handlingsplaner.«

Så er vi to.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Birthe Rønn Hornbech
15.05.21, 10:43
Hvorfor skal unge mase det arbejdende folk bag i vaccinationskøen Læs mere
Af Marie Høgh
14.05.21, 16:00
DF's forslag om at gøre undervisning i de famøse tegninger obligatorisk er velmenende – men aldeles uigennemtænkt. Læs mere
Af Utku H. Güzel
14.05.21, 15:10
Der foregår noget umenneskeligt og noget meget forkert for øjnene af os alle sammen, vi ved det godt, vi er slet ikke i tvivl, men alligevel vælger vi bare at se passivt på. Selv om vi har vænnet os til denne evige konflikt, og at den bare er blevet en naturlig del af Mellemøstens historie, er den stadig en skamplet. Læs mere
Af Carl Holst
14.05.21, 11:08
Politisk journalistik må ikke alene blive målt på antal seere og læsere. Anders Langballes nye bog giver et bekymrende indblik i den politiske journalistisks verden. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
14.05.21, 08:25
»Man dukker sig, venter på, at tingene ændrer sig, vender tilbage til normalen, indtil det igen er tid til at søge dækning og vente på, at tingene går over. Ingen er interesseret i en løsning og trækker tiden i langdrag,« siger min veninde i Tel Aviv. Læs mere
Af Gitte Seeberg
13.05.21, 16:53
Det er naivt og ude at proportioner at tro, at man kan købe sig til politisk indflydelse for 20.000 kr. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.05.21, 16:02
Dommedagsprofeterne om konsekvenserne af Storbritanniens farvel til EU har det svært for tiden. Læs mere
Af Nauja Lynge
12.05.21, 22:05
Det vrimler med nordatlantiske forfatter, som kan noget og som sætter nye dagsordener. Tak for det. Læs mere
Af Mikael Jalving
12.05.21, 13:30
Landets tungeste kunstmuseum kalder til pseudodebat mellem ligesindede. Læs mere