<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Det er helt vildt: Humanistisk grundforskning spottet i universitetsbog

Præsten på Agersø og Omø bryder kontant med tidens universitære pseudovidenskab.

Det hører rigtignok til sjældenhederne, at et begreb som grundforskning sættes i forbindelse med tidens humanistiske og samfundsvidenskabelige studier, efterhånden som institutter og fakulteter underkaster sig den amerikanske identitetspolitik og venstrepopulisme.

Men her er sørensusemig et gedigent stykke grundforskning, som ikke handler om hudfarve, seksualitet, kolonialisme og flydende køn og krænkelser. Foretaget af kirkehistoriker Rasmus H.C. Dreyer, hvem jeg tidligere har haft i JP-studiet, og i dag er sognepræst på Agersø og Omø. Hans bedrift, som tilmed er smukt illustreret, bærer titlen Hans Tausen mellem Luther og Zwingli. Den er udgivet af Syddansk Universitetsforlag, der normalt er en underafdeling af FN’s 117 klimamål, men i dette tilfælde faktisk formidler forskning.

Med arkæologens nørdede iver kaster forfatteren sig over receptionshistoriens lag, skræller nogle af legenderne af og fortæller historien om den danske johannitermunk, født ca. 1494, på ny. Det er især hans tidlige teologi, der står på menuen – hans forhold til troen, nåden og gerningerne og hans virke i Viborg fra 1524 og i København fra 1529. Konklusionen er, at ”den danske Luther” trækker mere på humanisten Zwingli i Zürich end Luther i Wittenberg.

Det sidste er i grunden slet ikke så mærkeligt. Luther var ikke den første, heller ikke den mest radikale reformatorskikkelse i 1500-tallets begyndelse. Huldrych Zwingli var en af de andre. Påvirket af tidens førende humanist, Erasmus af Rotterdam, der lagde et større vægt på Skriften end på troen, tog Zwingli part i en række offentlige disputationer, dvs. skriftlige teser og mundtlige forsvar i en rådsal foran gejstlige og byens fremmeste borgere med henblik på en politisk afgørelse mellem det (nye) evangeliske og det (gamle) romerske syn på kristendommen, hvor Bibelen blev lagt til grund for afgørelsen.

Man kendte til disputationer på Middelalderens universiteter og til disputationer i andre byer, men Zürich-disputationerne var snarere politiske end akademiske eller kirkelige. Det nye var, at verdslige personer i praksis gjorde sig til dommere over teologiske spørgsmål, både med hensyn til hvordan troen skulle forkyndes i kirkerne, og hvordan den skulle praktiseres i byen. Disputationerne i Zürich var på sin vis startskuddet til vor tids larmende debatfora, og Hans Tausen blev inspireret af dem og gjorde brug af den nye genre i sin argumentation for den kirkelige reformation i Danmark.

At Luther så blev den mest dominerende og kendte reformator af romerkirken og kom til at lægge navn til en ny konfession, er en anden sag. Selv om Luther så at sige ”vandt” slaget om Reformationen, var der i hans samtid flere forskellige teologiske, regionale og lokale stemmer.

Dette for at understrege, at det reformatoriske ikke blot var det lutherske, ligesom Reformationen ikke blot skal forstås som en snæver, enkeltstående begivenhed med Martin Luther i hovedrollen, men snarere som en samlebetegnelse for den teologiske, sociale og konfessionelle strid, der prægede det 16. århundrede.

Historien skrives som bekendt gerne af sejrherrerne, og det, der ikke var luthersk eller tysk, blev med tiden udsondret fra reformationsperioden. I Danmark blev Hans Tausen forstået i lyset af Luther, hvilket paradoksalt nok kom til at betyde, at Tausens betydning blev overbetonet, mens hans skrifter blev underbelyst. Det er dette paradoks, forfatteren gerne vil råde bod på ved at nærlæse skrifterne.

Rasmus Dreyers metode og akademiske evner repræsenterer faktisk en grundforskning i udvidet forstand. Ikke nok med at han går til kilderne. Forfatteren går også sig selv efter i sømmene, i særlig grad sin egen prisopgave fra 2010.

Mens alle andre har det med at skjule deres egne fejl og mangler, korrigerer og falsificerer Dreyer sig selv i tekst og fodnoter for at nå frem til en ny og bedre tese. Han holder regnskab, det er forbilledligt lutheransk – eller tausensk – kan man vel tilføje, såre samvittighedsfuldt.

Hvis han ikke allerede havde fået én guldmedalje, burde nogen udstyre ham med én mere.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Rune Toftegaard Selsing
20.04.21, 10:30
Teknokraterne på markedsuniversitetet spytter ligegyldige artikler ud, som ingen læser. Vi skal have det borgerlige universitet tilbage Læs mere
Af Uffe Elbæk
20.04.21, 09:59
Ud med dansk trumpisme og nationalkonservativ identitetspolitik og ind med internationalt samarbejde, demokratisk sindelag og respekt for mangfoldigheden. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
19.04.21, 15:23
Kineserne klasker sig på lårene af grin over USA’s og Vesteuropas kurs mod den multietniske afgrund. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
18.04.21, 14:30
Hallo, hallo, er du til stede, Lars? Læs mere
Af Mikael Jalving
18.04.21, 10:00
Tak til den store tyske menneskekender Arthur Schopenhauer, der allerede for 200 år siden slog fast, at viljen er umættelig og ideologisk. Læs mere
Af Nauja Lynge
17.04.21, 17:57
Samtidig bæver jeg ved reaktionerne fra både EU og Danmark. Læs mere
Af Martin Ågerup
17.04.21, 13:09
Fastholdelsen af forsamlingsforbud på 10 tilsidesætter en grundlovssikrede rettigheder uden saglig grund Læs mere
Af Marie Høgh
16.04.21, 14:00
Hvis du tror, at socialdemokraterne er nationalkonservative, er du faldet for et snedigt orkestreret blændværk. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
16.04.21, 11:35
Der er desværre nu kun ét parti i Danmark, som ikke køber Socialdemokratiets nye absurde samfundskontrakt. Læs mere