<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

En gang imellem skal man skifte værelse, sætte sig et nyt sted og få et andet perspektiv

Venstrepopulistisk afpresning bakkes op af liberale. Den liberale formalisme er asken – fædrelandets forsvar er ilden.

Jeg har fået nyt arbejdsværelse med udsigt til en muret husgavl, en hæk og et fortov. I dagens anledning er himlen malet blå, vejret mildt, og så er det fredag. Mens børnene var små, sov vi i samme rum. Senere fik de hver deres værelse. Og nu bytter vi så rundt på sove- og arbejdsværelse, river vægge ned, maler og forbedrer.

Det er naturligvis min bedre halvdel, der får idéerne, mens jeg følger med som det tynde øl og forsøger at bevare fatningen. Jeg bryder mig egentlig slet ikke om forandringer. Men jeg må tilstå, at mit nye kontor i husets fjerneste hjørne passer mig aldeles fremragende.

Som mennesket har boligen mange aldre. Vores hus er næsten 100 år gammelt og trænger hele tiden til en kærlig hånd. Derfor er det uheldigt, at jeg er født med ti tommelfingre og ikke er millionær.

Det udløser visse, skal vi sige, matrikulære udfordringer. Da børnene var små, havde vi f.eks. ikke råd til hulmursisolering, nye vinduer eller nyt tag. Elinstallationerne hang i laser, ligesom haven lignede noget, der var løgn. Til min 40-års fødselsdag, som blev holdt udendørs, kom en venlig gæst hen og gav mig et nummer til en havemand. En anden til et nedrivningsfirma.

Men i dag er det mig, der smiler. Jeg er stadig gift med den samme kvinde og har for første gang, siden regeringen gik coronaamok, et roligt øjeblik til at skrive. Jeg føler mig hjemme.

Også den konservative nestor Per Stig Møller er blevet hentet ud af stalden til en køretur i den progressive presse. Når forhenværende udenrigsministre bliver brugt på denne måde, ved man instinktivt, at der er noget galt. Men nu skal børnene hjem.

Denne følelse får mig naturligvis til at tænke på de i medierne meget omtalte ”danske” mødre og børn, der er rejst til Langbortistan for at bekrige alt, hvad der har med Danmark, Europa og den vestlige verden at gøre. Nu skal de hjem. Hentes hjem, reddes, som i en klæbrig amerikansk film, på statens regning, naturligvis. Hjem til integrationsprogrammer, mentorordninger, dialogmøder og kontanthjælp, hjem til vacciner, børnetandpleje, rent vand og anerkendelsespædagogik – alt sammen på grund af venstrefløjen og Liberal Alliance samt den lobbyvirksomhed, som Politiken, asyljurister og såkaldte eksperter har foranstaltet i den gode sags tjeneste.

Selv JP’s lederskribent er hoppet med på vognen og skriver formalistisk liberalt, at »det er hævet over enhver tvivl, at Danmark har en forpligtelse over for sine egne statsborgere«. Også den konservative nestor Per Stig Møller er blevet hentet ud af stalden til en køretur i den progressive presse. Når forhenværende udenrigsministre bliver brugt på denne måde, ved man instinktivt, at der er noget galt. Men nu skal børnene hjem. Koste hvad det koste vil.

En ting er, at staten ikke kan forhindre danske statsborgeres adgang til Danmark. Noget helt andet er, at den danske stat aktivt skal bruge millioner af kroner på at hente islamiske rugemødre og børn hjem fra et eventyr, mødrene selv har valgt af islamiske grunde, til seksstjernet sagsbehandling. Med den ekstra trumf: Hvis ikke vi gør det, vil børnene blive trænet i terror af Islamisk Stat. Red dem hjem fra kalifatet, ellers bliver det værst for os selv.

Det er venstrepopulistisk afpresning. Men de liberale er med på legen ud fra deres formalistiske principper og afslører dermed en grundlæggende svaghed i det liberale demokrati. Som jeg anfører om Michael Böss’ nye opus ”Liberalismens vildfarelser”, der er en begavet gennemgang af liberalismens fødsel, storhed og forfald, hviler det liberale demokrati på en indbygget sårbarhed.

Så længe, der er statsborgere nok, som opfatter sig selv som andelshavere i en kernekultur, går det fint. Men når andelen skrumper, opsplittes samfundet i en serie af parallelsamfund og bobler. Så får vi folket det ene sted – Jyllands-Posten, Politiken, Liberal Alliance og Per Stig Møller i et andet univers – og de islamiske rugemødre i et helt tredje.

Den liberale formalisme henviser til internationale regler og præcedens. Sådan har vi altid gjort, sådan skal vi altid gøre. Her må jeg bare sige nej. Nej, en gang imellem skal man skifte værelse, sætte sig et nyt sted, få et andet perspektiv. Som den store østrigske 1800-tals komponist Gustav Mahler skal have sagt: »Tradition består ikke i tilbedelsen af aske, men i videreførelsen af ild«.

Den liberale formalisme er asken. Fædrelandets forsvar er ilden.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Mikael Jalving (f.1968), historiker, podcaster og forfatter til flere bøger, senest Forsvar for almindeligheden (2021).
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
17.10.21, 08:45
Igen og igen møder vi indvandringens iboende dilemma, som tvinger os til at tage politisk stilling. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.21, 13:00
Han ville få min stemme, hvis jeg var fransk. Læs mere
Af Utku H. Güzel
15.10.21, 19:00
Der er vel ingen, som er i tvivl om, at nutidens mantra er blevet vækst og velstand. Det kapitalistiske system tillader simpelthen ikke, at vi stopper op og lige trækker vejret. Læs mere
Af Marie Høgh
15.10.21, 17:00
De eneste, der kan drage til ørkenlandet alene for sportens skyld, er fodboldspillerne. Alt andet er politik i rå form. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
15.10.21, 16:09
Den bedste måde at fejre fodboldslandsholdets succes på er at blive hjemme. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
15.10.21, 14:58
Regeringen og dets socialistiske parlamentariske grundlag giver flere penge til DR. Læs mere
Af Harun Demirtas
14.10.21, 14:00
Ingen forældre kommer i paradis for at begå overgreb på et barns kønsorgan – og slet ikke under dybt bekymrende forhold. Stop med det! Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
14.10.21, 08:18
Helle Thorning-Schmidts nye bog er værd at læse. Den er som at høre hende tale. Og fuld af selverkendelse. Læs mere