<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Efter ”epidemikontrol” kommer ”klimakontrol”

Klimabevægelsen er kun lige begyndt at marchere.

Det lader til, at regeringen agter at slippe sit socialdemokratiske kvælertag om samfund, økonomi, skole og idrætsliv en lille my, og vi takker for tilliden. Lidt har også ret. Fremover må man f.eks. mødes 25 personer til idræt i Guds frie natur, og små butikker må åbne fra på mandag. Det seneste år har været et langt og stramt kvælergreb foranlediget af lige dele panik og kontrolsyge, men nu lakker det tilsyneladende mod enden for begge dele. Der er trods alt grænser for vanviddet.

Spørgsmålet er blot, hvad det næste bliver. Hvad følger efter den biopolitiske coronastat?

Som jeg har antydet i en tidligere blog, er det vilde sådan set ikke corona i sig selv – alting taget i betragtning – men hvilke politiske konsekvenser, corona får på længere sigt.

Vil det seneste års erfaringer for eksempel blive brugt til at skabe en ny konsensus om, at klimaforandringerne også er epidemiske, hvorfor vi – eller ”verdenssamfundet” – bør indføre lignende restriktioner for at opnå ”klimakontrol” på linje med begrænsninger, som den siddende regeringer har forsøgt sig med for at opnå ”epidemikontrol”?

Det lyder måske mere spekulativt, end det er. Men vi er i den privilegerede situation, at den nylige underskriftsindsamling rundsendt blandt førende universitetsfolk inden for alle mulige felter giver os et fingerpeg. Om hvad der kan være i vente for os alle. En ny biostat synes at være i støbeskeen.

Underskriftsindsamlingen er stadig åben og bliver motiveret af et følgebrev (underskrevet af initiativtagerne), hvor det bl.a. hedder, at »politikerne bør behandle klimakrisen med samme alvor som covid-19«. Brevet fortsætter:

»Covid-19-pandemien har vist, at danske politikere har redskaberne til effektivt at håndtere en krise med store risici for befolkningen. Samtidig behandler samme politikere klimakrisen, som om risici her er langt mindre betydningsfulde. Danskerne har krav på, at regeringen forklarer hvorfor. Derfor beder vi regeringen svare på, hvorfor den vedblivende tøver med at bruge alle tilgængelige redskaber for at begrænse klimakrisen?«

Forskere opfordres til at skrive under her. Det har mere end 500 personer gjort, heraf en del humanister, som nok må siges at være på dybt vand, når det gælder naturvidenskab.

Hvad underskriverne helt præcist mener med »alle tilgængelige midler«, er ikke til at sige, men det er tydeligvis noget med internationale klimapaneler, Excel-ark og mere magt til forskerne. Når udtrykket kobles på coronakrisen og de restriktioner, smitten har medført, må man gå ud fra, at underskriverne forestiller sig noget i retning af samme restriktioner på en mere permanent basis, al den stund at klimaforandringerne trods alt ikke sådan lige er til at bøje.

Den vision, der løber gennem følgeteksten, er imidlertid ikke til at tage fejl af: Videnskaben har talt; der er ikke mere at snakke om. Sandheden er åbenbaret, historien er slut. Regering og politikere har bare at implementere naturvidenskabens selvindlysende sandheder.

Her afskaffer videnskaben sig selv. Den behøver ikke længere opstille hypoteser, som skal testes og kritiseres, dens konklusioner skal slet og ret indføres, jo hurtigere og jo mere radikalt, jo bedre. En ny bevægelse går gennem Forskerdanmark: fra tanke til klimapolitik.

Hvis nogen går rundt og tror, at alt er fjong med regeringens lempelser, så tager I fejl. Først kommer den økonomiske regning for et års undtagelsestilstand. Så kommer den psykosociale regning for børn og unge. Endelig kommer de politiske følgevirkninger, som risikerer at blive endnu større.

Klimabevægelsen og de politiserende forskere er først lige begyndt at marchere.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
21.04.21, 00:00
Engang var organisationen noget med udviklingen i de varme lande. I dag handler det om udviklingen i de kolde lande. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
20.04.21, 10:30
Teknokraterne på markedsuniversitetet spytter ligegyldige artikler ud, som ingen læser. Vi skal have det borgerlige universitet tilbage Læs mere
Af Uffe Elbæk
20.04.21, 09:59
Ud med dansk trumpisme og nationalkonservativ identitetspolitik og ind med internationalt samarbejde, demokratisk sindelag og respekt for mangfoldigheden. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
19.04.21, 15:23
Kineserne klasker sig på lårene af grin over USA’s og Vesteuropas kurs mod den multietniske afgrund. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
18.04.21, 14:30
Hallo, hallo, er du til stede, Lars? Læs mere
Af Mikael Jalving
18.04.21, 10:00
Tak til den store tyske menneskekender Arthur Schopenhauer, der allerede for 200 år siden slog fast, at viljen er umættelig og ideologisk. Læs mere
Af Nauja Lynge
17.04.21, 17:57
Samtidig bæver jeg ved reaktionerne fra både EU og Danmark. Læs mere
Af Martin Ågerup
17.04.21, 13:09
Fastholdelsen af forsamlingsforbud på 10 tilsidesætter en grundlovssikrede rettigheder uden saglig grund Læs mere
Af Marie Høgh
16.04.21, 14:00
Hvis du tror, at socialdemokraterne er nationalkonservative, er du faldet for et snedigt orkestreret blændværk. Læs mere