<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Machiavelli puster os i nakken og forsøger at fortælle os noget

Selv om det er 500 år siden, han levede, vil det være en god idé at stoppe op og lytte til den italienske forfatter, der regnes blandt magtfilosofiens klassiske stemmer.

Vinterferien bød på to glædelige overraskelser: sne og genudgivelsen af Caspar Paludan-Müllers fortræffelige bog om Machiavelli fra 1839 med titlen ”Undersøgelse af Machiavelli som skribent”. Førstnævnte kan forklares meteorologisk, sidstnævnte skyldes det lille, men vedholdende forlag Helikon, som hermed giver os adgang til det første egentlige bidrag til litteraturen om Machiavelli på dansk.

Umiddelbart synes de to fænomener ikke at have noget med hinanden at gøre, men tag ikke fejl. Sne og jord er forbundet. Sne falder på jorden og forlener den med uskyld og tilsyneladende renhed. En pludselig, uventet ro indfinder sig oven på nyfalden sne. Det er næsten ikke til at tro: Verden er intakt og hvid som i et romantisk eventyr, og endnu er der ingen spor efter nogen. Sneen er vor trøst, vor tro, sne er forventninger, der indfris – eller et varsel herom. Og dog, vi ved det jo ikke, vi håber det bare. Sne giver os en berusende fornemmelse af, at verden bliver ny igen.

Det forholder sig lige omvendt med Machiavelli. I sit mest berygtede skrift – om hvad der skaber en god fyrste, som er emnet for Paludan-Müllers undersøgelse – bevæger han sig i særdeleshed på det brune, ofte mudrede firmament, der for øvrigt også er der, hvor vi andre lever vort liv: blandt jordboere i de faldnes rige. Præget af skyld, gentagelse, dagligt arbejde og andre imperfektioner.

Man behøver ikke kende 1500-tallets Italien for at få noget ud af at læse den gamle florentiner. Eftertiden fandt ham ugudelig og samvittighedsløs, især det katolske præsteskab og paverne i Rom, som han da også havde anklaget for at ødelægge den nationale kraft og lægge landet øde for fremmede.

Det hjælper naturligvis, men man behøver ikke kende 1500-tallets Italien for at få noget ud af at læse den gamle florentiner. Eftertiden fandt ham ugudelig og samvittighedsløs, især det katolske præsteskab og paverne i Rom, som han da også havde anklaget for at ødelægge den nationale kraft og lægge landet øde for fremmede. Paludan-Müller var derimod en af de første til at forstå Machiavelli i hans historiske sammenhæng og bane vejen for et mere positivt billede af hans grunderkendelse.

»Machiavelli hører ikke til de dybeste , men vel til de klareste ånder,« skriver Paludan-Müller, som tilføjer, at »netop det bedste i Machiavellis hjerte bragte ham til at tilråde det værste«. Hvad han skrev og gjorde, var for fædrelandet. Machiavelli skønnede, at end ikke den klogeste og mest kraftfulde lovgiver ville kunne bringe italienernes moral tilbage til arkadisk idyl. Den berygtede fyrsterådgiver argumenterede i stedet for, at Italiens kræfter skulle samles og ordnes, og fandt, at folket manglede et tilstrækkeligt værn og følgelig var blevet et nemt bytte for invaderende hære og regenter.

Af en stat krævede han først og fremmest politisk, social og militær orden. Heraf følger magt, som igen medfører selvstændighed. Uden en god organisation er det enkelte menneske slet og svagt. Kun hos de få fandt Machiavelli en selvstændig og varig dyd, og i hans skrifter hører vi »intet til medfødte, ukrænkelige menneskerettigheder eller til nogen ængstelig samvittighedsfuldhed i valget af de midler, han anbefaler«. Magt er til for at blive brugt. Ellers kan dyderne ikke beskyttes, og retten ikke forsvares.

Med Machiavelli og Paludan-Müller kommer vi ned på jorden igen og ser den uberørte sne for, hvad den er: en smuk illusion. Sneen er et billede, poesi eller musik, vi skal nyde, så længe det varer, men vi må ikke forveksle sneen med jorden og de egentlige forhold i jernindustrien. Således må vi indimellem tilsidesætte det ophøjede til fordel for det nyttige, for at redde hvad vi har kært. Ellers risikerer vi at stå letsindigt tilbage med en idealisme, der reelt gør det onde i det godes navn.

Netop det lærer vi på krop og sjæl i disse traurige måneder med nedlukning og en regering, der bortødsler samfundets ressourcer, mens den fortsat bekender sig til internationale konventioner, ofrer selvstændighed via EU og udhuler vor egen kultur ved hjælp af multikultur. Til trods for de 500 mellemliggende år er Machiavelli ikke længere væk, end at han puster os i nakken og forsøger at fortælle os noget. Det ville være en god idé at stoppe op og lytte.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Mikael Jalving (f. 1968) er historiker og forfatter til flere bøger, senest Danmark under angreb (sm.m. Kasper Støvring), Udbrud (sm.m. Michael Rasmussen) og Cykling er min kirke (2016).
Seneste blogs
Af Birthe Rønn Hornbech
28.02.21, 13:24
Vi afviser dygtige udlændinge. Tænk, at vi har råd til det Læs mere
Af Mikael Jalving
28.02.21, 10:00
Mens de gamle marxister talte åbent om deres hensigter, taler de nye marxister om åbenhed og diversitet, men mener præcis det modsatte. De er uhæderlige, men vandrer gennem institutioner, virksomheder og den akademiske verden. Læs mere
Af Nauja Lynge
26.02.21, 19:22
Heldigvis vil Bertel Haarder få stor indflydelse på vores fremtidige demokrati.   Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
26.02.21, 13:45
Den socialdemokratiske regering er træt og ideforladt. Danmark går i stå, fordi Mette Frederiksen og co. kun kan se begrænsningerne. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
26.02.21, 12:36
Vores børn skal ikke være prøvekaniner i Socialdemokratiets obskure nye samfundskontrakt. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
26.02.21, 05:52
Børn bliver måske ikke så syge af covid-19, men det gør deres bedsteforældre. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
25.02.21, 14:15
Brexit er elitens projekt og folket lider Læs mere
Af Annika Smith
25.02.21, 12:43
Vi har brug for et retorisk paradigmeskifte i dansk politik. Læs mere
Af Gitte Seeberg
25.02.21, 08:31
Loven åbner mulighed for historisk registrering af borgernes adfærd. Læs mere