<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Trump blev sin egen værste fjende: Han er færdig, men nogle af tankerne lever videre

Til trods for præsidentens person kan pointer fra Trumps politiske dagsorden stadig bruges.

De seneste dages spektakulære begivenheder i USA kalder på en stille reaktion. Jeg opfatter ikke mig selv som Trump-støtte, men har i de forgangne år peget på visse kvaliteter ved Trumps politiske program. At manden lider af en svær grad af narcissisme og en karakteristisk mangel på personlige dyder, kræves der ingen psykologisk embedseksamen for at kunne se. Det formelig lyser ud af ham.

Dette udbredte skudsmål er blevet konfirmeret af Donald Trumps reaktion på valgnederlaget. Præsidentens – indtil videre – udokumenterede anklager om valgsvindel, der mimer Demokraternes for fire år siden, var hans næstsidste skridt. Hans kærlighedserklæring til de ukonservative, voldelige demonstranter på Capitol Hill onsdag eftermiddag var det sidste. Donald Trump har ikke alene skandaliseret sig selv og sit eftermæle, men ligeledes præsidentposten.

Til nekrologen over Donald Trump kan vi tilføje, at manden gik hen og blev sin egen værste fjende. Det, der for fire år siden begyndte som et folkeligt oprør, endte som en farce, da hans mest loyale tilhængere stormede Kongressen, ikke for at gribe magten, men for at tage selfies på de fine kontorer og strø dem ud over de sociale medier. Kaospiloter iført dyreskind, skovmandsskjorter og robuste støvler var ikke egentlige kupmagere. De udtrykker politisk afmagt i fri dressur.

Donald Trumps taleskrivere mindede os om, at politik er et nationalt anliggende. Nu er han færdig. Men påmindelsen er stadig aktuel.

Men her kommer så det springende punkt: Til trods for den parodiske afslutning kan dele af Trumps politiske dagsorden, der er udtænkt af analytisk langt stærkere folk, godt rumme byggesten for ægte konservative kræfter i et Europa, som forhåbentlig vil undgå de værste identitetspolitiske udviklingstræk fra USA. Her er fem punkter til inspiration.

1. Vi er ikke alle amerikanere. Derfor skal hverken USA eller andre vestlige lande invadere eller bombe sig til demokrati og menneskerettigheder på fjerne længde- og breddegrader. I stedet skal vi indgå i strategiske og taktiske alliancer med henblik på at trække den geopolitiske situation i retning af mere folkestyre, frihed og velstand. Ingen kan gøre verdens grundlæggende multipolære pluralitet til et samlet univers eller ophøje en klæbrig demokratisme til universel sandhed. Heller ikke Joe Biden.

2. Stol hverken på det kinesiske kommunistparti eller techgiganterne. Historien om Huawei er også historien om de amerikanske techgiganter, herunder Google, Microsoft, Facebook m.fl. De manipulerer med data og søger at tiltage sig stedse mere magt, uanset om det gælder Hongkong, Taiwan, vestlige netforbindelser eller for de amerikanske techgiganter gælder dine digitale fodspor og påvirkningen af din fremtidige adfærd. For disse instrumentalister er alt til salg, selv de mest intime detaljer. Målet er markedsandele, kontrol og ufortjent rigdom. Derfor skal de inddæmmes.

3. Styrk grænserne. Trump blev berygtet for at ville bygge en mur mod Mexico. Tanken var ellers god nok. 30 års galopperende globalisme har fået vore politiske, administrative og økonomiske ledere til at se stort på de ydre, fysiske grænser og lade migrationen gå amok. I mere end en generation har vi hyldet menneskers og varers fri bevægelse og fejret fremmede som ny energi. Grænser blev vor fjende, mens det populære motto om at tænke ud af boksen kom til at betyde, at boksen, formen og det nationale fællesskab gik i opløsning.

4. Forebyg udvandring i fejlslagne stater. Kun de nationer, der kan holde på deres ungdom, vil være levedygtige. Derfor skal det være udgangspunkt for al udviklingshjælp, at modtagerlande investerer i deres egen fremtid i stedet for at eksportere deres indbyggere til resten af verden eller forsøge at rejse nye kalifater. Intet land er tjent med, at dets befolkning migrerer.

5. Nationalisme er ikke imperialisme. Siden verdenskrigene er nationalisme blevet opfattet som en ondsindet drøm om at underlægge sig andre nationer. Hermed trylles nationalisme om til imperialisme, som er det nationales modpol. En nations grundlæggende mission må være evnen til at styre sig selv. Selvstyre er målet, ikke dominans over andre. Selvstyre i respekt for den kultur og de vaner, der har gjort nationen til det, den er, i modsætning til en utopisk drøm om at kunne blive alt muligt andet, tredje eller fjerde, forestillet, konstrueret eller universelt. Med en taleskrivers ord: »Hvis du vi have frihed, så beskyt din nation. Hvis du vil have demokrati, hold fast i din suverænitet. Hvis du vil have fred, så elsk dit fædreland.«

Donald Trumps taleskrivere mindede os om, at politik er et nationalt anliggende. Nu er han færdig. Men påmindelsen er stadig aktuel.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.