Man må give missionsmanden Christian Jensen og den klimaavis, han står i spidsen for, at de forstår at time deres nyheder og sloganjournalistik. For de, der ikke læser den slags, eller har travlt med andre (enig), vigtigere ting, kan jeg oplyse, at dagens Politiken bringer lys på en sort fredag. Positive nyheder midt i al elendigheden.
»Må black friday markere end ny begyndelse«, står der i avisens leder, der både grafisk og ideologisk fletter sig ind forsidehistorien om det nedslående resultat af en ny meningsmåling. Det er som altid news og views i ét. Undersøgelsen viser, at et flertal af danskere synes, at Folketinget skal redde kloden, men samtidig: At de fleste ikke vil betale mere for benzin, mælk og kød – der som bekendt er de tre største onder i verden på Politikens kernespeltsredaktion. Biler og køer, der prutter, uff, hvor nederen!
Konklusionen er mindst ligeså ækel for københavneravisen: »Dermed afviser et stort flertal en række konkrete forslag fra eksperter til, hvordan Danmark kan nå målet om at mindske CO2-udledningen med 70 pct. i 2030.«
Ak & ve. Eksperterne får det ikke, som de vil ha' det. Sort fredag. Må vi så bede om en ny begyndelse – noget med Joe Biden i Amerika og globalt lederskab.
Åh, ja, den gamle traver. Globalt lederskab, halleluja.
Nu vi er ved det bibelske, skulle vi måske huske bare en lille smule på arvesynden, ja, den! Nå, den havde du lige glemt! Javel, ja. Så husk lidt på den igen. For selv danskerne, disse omstillingsparate first-movers, er underlagt arvesynden. Det, de gerne vil (redde hele verden og blive verdensberømte), det gør de ikke. Og det, de ikke vil, og måske endda foragter, herunder køre bil, spise kød og drikke komælk, det gør de til overflod. Hvilken redelighed!
Det er ganske vist. Danskerne forstår hverken sig selv eller andre, men er indkapslet i en klimaboble. Politiken med. De vil os så godt, og så er det i virkeligheden en forbandet løgn.
Det er ligesom med ham den anden Jensen, Carsten til fornavn, som også har det med at skrive i Politiken, og hvis bog bliver anmeldt i dagens udgave af Kristeligt Dagblad, hvor den frække anmelder rapt noterer, at bogen er skrevet med sprogligt overskud og en sikker mangel på dømmekraft. Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv, men nu har jeg jo heller ikke læst bogen.
I stedet vil jeg nøjes med at konstatere, at globetrotteren, der både har set verden begynde og så et eller andet med et stjerneskud, stadig flyver rundt på første klasse til Californien og retur for at holde foredrag, naturligvis, mens han plaprer op om, at nu skal vi holde op og overgive os til hende den berømte svenske teenager, som kan se CO2 med sin egne, blanke øjne.
Det samme råb lyder fra Kartoffelrækkerne og nordpå helt op til Charlottenlund. Før overklassen og nedefter går shop amok på Black Friday.
Det sværeste af alt på en sort fredag: At komme arvesynden i hu.
